Wa igen igen!

Så er vi atter i Wa - vi nåede lige præcis at være i Tumu i 48 timer inden turen igen gik ad de hullede jordveje til regionshovedstaden i Upper West Region.

Et dejligt jævnt stykke jordvej - et sjældent syn mellem Tumu og Wa!

De sidste 2 dage har vi været til halvårlig regionskonference med GHS (Ghana Health Service), hvor alle distrikterne og hospitalerne fra vores region laver en præsentation af deres opnåelser og udfordringer i første halvdel af 2012. Derudover deltager blandt andre UNICEF og JICA, to af de store donorer her i Ghana.
Det er altså toppen indenfor sundhedsvæsenet her i regionen der deltager. Derfor er det også så bemærkelsesværdigt hvor mange af præsentationerne der blot er skema efter skema fyldt med tal, uden nogen form for refleksion over hvad tallene betyder. Én af deltagerne bemærkede da også at hun mente det var blevet for meget rutine med disse præsentationer. Hun kommenterede netop den blinde oplæsning af tal og procenter, og mente det ville være smart hvis hvert distrikt fremover fik et fokusområde, de skulle gå i dybden med. -Klog dame, men det er vist hørt før, der er bare ikke sket så meget... Som det er nu gennemgår stort set hvert distrikt det samme, blot med forskellige tal - ved at læse tal op i en uendelighed. Hver person har i nærheden af 50-100 slides i deres powerpoint show, og som tilskuer er det umuligt at nå at danne sig et overblik over dem alle.
Generelt kan man sige, at de går meget op i tal og mål hernede. Hvis blot distriktet har nået målsætningen om at børnedødeligheden/antallet af HIV-smittede/malariatilfældene osv er faldet med et vist antal procent er alle glade. I stedet kunne det jo være rart hvis der blev fokuseret lidt mere på hvilke tiltag, der har fungeret, og på hvilke områder de er på bar bund, da deres metoder ikke giver resultater.
Alt dette åbner øjnene for hvor anderledes vi danskere helt grundlæggende tænker. Vores skolegang er meget forskellig fra ghanesernes og vores tilgang til problemer ligeså. At være med til regionskonferencen er en af de oplevelser her i Ghana, som overbeviser mig om at vores projekt har et formål og en eksistensberettigelse. Selv som studerende har vi noget at bidrage med, på trods af at vores samarbejdspartnere er færdiguddannede og erfarne folk.

I morgen tager vi til bestyrelsesmøde med Coalition of NGOs in Health, som før nævnt en samarbejdspartner i et (forhåbentligt) kommende projekt, inden turen atter går mod Tumu. På vejen hjem håber vi på at kunne besøge Hatton, som nu bor sammen med sin kusine og moster hos sin mormor i Nadowli, 1/2 times kørsel fra Wa. Vi savner alle 3 både Rita & Hatton meget i vores hverdag, så det ville være dejligt at få et par timer sammen med den ene af dem i det mindste;-)

I dag er også dagen, hvor der er præcis 1 måned til vi er tilbage i Danmark! De 7 måneder vi har været i Ghana indtil nu er fløjet afsted, men vi synes også, at vi har oplevet rigtig meget.