Det var vældig hyggeligt og meget lækkert. Samtidig fandt vi også ud af, at Danladis bror faktisk aldrig har mødt Hatton! -Hun har simpelthen ikke været i Tumu når han har været på besøg deroppe. Lidt underligt. Familierne bliver ofte splittet op her i Ghana, og for os lyder det som en helt umulig måde at leve på. Som nu f.eks. Danladi, der bor i Tumu, mens Rita går i skole i Accra og Hatton bor hos bedstemoderen i Nadowli.
Danladis bror John bor således i Accra med deres 4-årige datter, men hans kone læser i Navrongo helt oppe nordpå, og har gjort det siden deres pige var 1 år gammel. Hustruen har 1 år tilbage på skolen, og så 1 års national service, hvor hun kan blive sendt hvor som helst hen i landet. Hun har altså været adskilt fra mand og barn i 5 år til den tid. -Vel at mærke adskilt med en afstand på 2 dagsrejser...
I går brugte jeg formiddagen på at pakke lidt og hygge med Kasper. Vi har stadig nogle ting at se til her i Accra, men tempoet er noget mere afslappet end i Tumu, hvilket vi nyder meget.
Kenth og Danladi kørte hen til DVLA-agenten for at aflevere nogle ekstra papirer, han skulle bruge for at få det til at lykkes.
Derefter tog vi sammen ned for at kigge på trommer, da Kenth og jeg gerne vil have en med hjem. Vi fandt en fin en, så nu må Afrika-samlingen siges snart at være komplet;-)
Om eftermiddagen kørte vi på Oxford Street, som er hovedgaden her i Accra. Vi skal have købt nogle printerpatroner til de printere i Tumu, vi har givet videre til DHA'en, som vi så kan sende med Danladi hjem. Butikken havde ikke lige dem, vi skulle bruge, men fik dem bestilt hjem så vi kunne hente dem i dag.
Aftensmaden indtog vi i Citizen Kofi, en stor lyserød/lilla klods, som ligger lige ved Oxford Street. Det er forsøgt at lave det hele i en meget smart og futuristisk stil, men i virkeligheden er det ret kikset. -Vi fik dog vores første elevatortur her i Ghana;-)
I dag blev formiddagen atter brugt på at pakke. Det er lidt et puslespil at få de tilladte 174 kg (som vi nærmer os!) til at gå op med de 6 store kufferter og 3 håndbagager, vi må have med; altsammen indenfor max. vægt og str. i de enkelte tasker. Indtil videre er det lykkedes med 2 af de store, så der er stadig lidt at se til på den front.
Omkring middag tog vi en tur på Nationalmuseet sammen med Danladi. Hvis jeg ikke havde boet i det nordlige Ghana de sidste 8 måneder ville jeg nok have gættet på at mange af de køkkenredskaber, de fremviser dér, hører fortiden til; men de fungerer altså i bedste velgående oppe nordpå, langt fra supermarkeder og restauranter.
 |
| Mmm....bananmilkshake på Afia:-) |
Kasper og jeg tog tilbage til hotellet så han kunne få sig en middagslur, mens Danladi og Kenth kørte til Oxford Street for at købe de bestilte printerpatroner samt et par ting til Rita.
Vi ville nemlig forsøge at få lov til at sige hej til hende ude på brandmandsskolen, selvom al kommunikation er forbudt de første 2 måneder af træningen! I første omgang fik vi da også nej, da hun kun har været der i halvanden måned. Vi måtte komme tilbage fredag morgen, da sådan en speciel forespørgsel skal gå gennem management; sikkerhedsvagterne forbarmede sig dog over os, og vi fik allernådigst lov til at se hende et kvarters tid! Det var skønt at se hende igen, selvom det var kort. Kasper blev helt pjattet og hoppede rundt i lokalet.
Nu er vi lige kommet tilbage til hotellet, efter at have spist aftensmad hos Sarah og Jordan. De bor hos et amerikansk par, der arbejder for ambassaden. Parret er dog ikke hjemme for tiden, så Sarah og Jordan har huset for sig selv, og vi lavede aftensmad sammen derude. Det er dejligt med hjemmelavet mad, og vi havde en rigtig hyggelig aften.
Det er tydeligt at mærke, at vi nu er kommet til storbyen. Vi bruger frustrerende meget tid på at sidde i kø, hvilket gør at vi ikke når så mange steder hen hver dag. Der er ikke noget, der hedder en hurtig tur forbi banken. Selvom den ligger meget tæt på, tager det snildt en time at køre derhen - hvorefter man kan ræse hjem på 5 minutter, da det er i den anden retning...
I morgen er det planen at Danladi henter bil-papirerne på DVLA-kontoret mens Kenth og jeg tager i banken for at få overført de sidste penge på kontoen til Danmark samt lukke IMCCs konto her i Accra.
Kl. 10 har vi et møde på den danske ambassade, for lige at runde projektet helt af, samt snakke lidt om ønskerne for et nyt projekt i Wa til næste år.
-Og derefter er det pool-tid! Der er nemlig en swimmingpool ved det hus, Sarah & Jordan bor i, og lidt ferie skal der da også være over vores sidste dage her i Ghana;-)
 |
| Sådan kan man åbenbart også sove... Godnat og sov godt:-) |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar