Vi er nu nået til 2. dagen i Accra og nyder alle det noget roligere tempo.
I går nød vi Anita hotels gode morgenbuffet i Kumasi inden Kenth & Kasper hoppede en tur i poolen. I vil måske lægge mærke til at hver eneste måltid bliver kommenteret, og stort set altid rost... Det er skønt med hotel-/restaurantmad igen, som er temmelig meget mere varieret end det vi selv har kreeret i Tumu;-)
Ved 9-tiden var vi på farten igen og allerede kl. halv tre var vi fremme ved Afia hotel i Accra.
Kenth & Danladi kørte med det samme hen til en "dæk-mand", da de havde opdaget et søm i dækket, som endnu ikke havde fået tømt luften helt ud. -Det er lidt nemmere at køre derhen uden først at skulle sætte reservehjulet på;-P
Danladi tog bilen ud til sin bror, hvor han skal bo mens vi er hernede. Kl. seks var han tilbage igen, så vi kunne køre ud for at mødes med Jordan, Sarah & hendes familie til aftensmad på en restaurant i byen. Det var dejligt at se dem igen, og der var i hvert fald ingen tvivl om at Kasper også kunne huske dem. Sarahs familie flyver tilbage til USA i aften, så vi skulle lige nå at møde dem inden.
Kl. 22 var vi tilbage på hotellet igen, efter at have kørt Danladi hjem til sin bror. Han ville egentlig have inviteret os ind at sidde, men Kasper sov i bilen så vi takkede pænt nej. Vi tager dog derud til aftensmad i aften i stedet for. Danladis bror skal hjælpe os med at få bilerne omregistreret til deres nye ejere, hvilket godt kan være lidt af en jungle!
Siden vi kørte fra Tumu har vi været fuldstændig udmattede! Al den manglende søvn og afslapning den sidste uges tid hævnede sig, og Kenth og jeg har sovet en stor del af køreturen til Accra. Det er virkelig et privilegie at have Danladi med til at køre, og rigtig hyggeligt at kunne lave så meget sammen med ham her den sidste uge i Ghana.
Kvart over 6 og igen kl. 7 i morges ringede Danladi - ghaneserne er generelt udprægede morgenmennesker! Han og broren var allerede godt i gang med at finde ud af hvordan vi skulle gøre mht. bilerne, da der åbenbart er 3 forskellige kontorer man kan tage til. Ved 9-tiden mødtes vi med dem og kørte ud til det kontor, vi skulle bruge til den ene bil. Heldigvis viste det sig, at de godt kunne tage sig af begge biler. Det er i virkeligheden en "agent", vi får til at ordne papirerne og besøge de forskellige kontorer for os, da det skulle være komplet umuligt selv at gennemføre handlingen. -Vi håber det lykkes på den uge vi har til rådighed.
Mens mændene snakkede med agenten gik Kasper og jeg en "lille" tur. Som sædvanlig gik det lidt skævt med mine stifinderevner, så Kenth og Danladi endte med at sidde og vente på os. De fandt dog hurtigt et supermarked, hvor de kunne købe et par ting til Rita - vi har nemlig fået at vide, at vi nok allernådigst får lov til at komme og besøge hende på onsdag:-)
Vi satte Danladi af et sted midt i byen, så han kunne tage ud for at besøge endnu en bror, en "family brother", hvilket betyder at det ikke er hans rigtige bror, men nok nærmere en fætter, blot én fra samme generation som ham selv.
Kenth og Kasper tog tilbage til hotellet mens jeg kørte i banken. Vi har hævet alle vores penge fra kontoen i Tumu inden vi lukkede den, og ville så have sat allesammen ind på vores konto i Accra og derefter overført dem til Danmark; men men men, da vores Accra-konto er en "foreign account", kan man ikke sætte penge ind på den?!? I stedet skal vi veksle alle pengene til Dollars (hvilket man heller ikke kan gøre i banken, men skal finde et vekselbureau til...) og derefter lave to overførsler: en kontant og en med alle pengene fra Accra-kontoen. Der er en grund til at vi har en hel uge i Accra her til sidst!
Eftermiddagen er blevet brugt på at spise, sove og lege, tre grundlæggende behov hos alle mennesker:-)
Der er mange, som har spurgt til om ikke det var svært at forlade Tumu, specielt fordi vi skulle lukke projektet helt; men jeg tror egentlig det har været lige omvendt. Selvfølgelig er det svært at skulle forlade vores venner og hjem for de sidste 8 måneder, men vi har måske netop fået den afslutning, de fleste tidligere IMCCere ikke fik. De har forladt et projekt i fulde omdrejninger, hvor de kunne se livet fortsætte hvor de slap og derfor kunne se hvad de ville komme til at savne. Vi forlod et tomt kontor uden den aktivitet, der har hersket de sidste mange år, og et helt tømt hus uden nye til at overtage det dejlige Tumu-liv. -Der var derfor slet ikke ligeså meget for os at forlade som for alle de tidligere udsendte. Vi kan se, at projektet har sat gang i rigtig mange ting, som stadig fungerer, og at Tumu er nået langt i IMCCs tid - til dels pga. IMCC. Der er rigtig mange mennesker, for hvem IMCC har haft en stor betydning.
Vi har fået roser og tak for 16 års frivillige og deres hårde arbejde - så man kan vel sige vi skummer fløden fra andre folks køer...eller noget i den retning;-p Jeg håber nogle af jer tidligere Ulændere læser med og tager roserne til jer - for I har fortjent dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar