Kenth udviser en ekstrem form for energi, jeg sjældent har set. Kvart i syv kom han ind for at vække Kasper og jeg efter at have været i bad: "Jeg har lavet brasede kartofler, de står på komfuret. -Jeg kører over på kontoret". Inden vi kom ud af sengen var han væk, ovre for at printe nogle papirer til vores vagtmand Sammadu samt lave endnu et "Memorandum of Understanding", denne gang til jordmoderskolen, som får nogle af vores kontormøbler. -En slags skriftligt bevis på at tingene er overdraget.
Ved 8-tiden var han tilbage igen og havde Danladi, et par andre mænd og DHA's pickup med. De fik kørt en kummefryser hjem til vores vaskekone Yaa og et køleskab over på hospitalet.
Jeg fik mig en lang snak med Yaa, da hun havde flere ting på hjerte. Vi betaler sundhedsforsikring for vores ansatte og har bedt dem alle om at få dem fornyet i god tid inden vi forlader Tumu - man kan så sige, at Yaa har trukket den til det sidste, da hun kom og spurgte til det i dag! Desuden har de ansatte fået de cykler, som er blevet brugt af os IMCCere; Yaa's var dog i temmelig dårlig stand, så vi blev enige om at få vores dag-vagtmand Sammy til at få den repareret inden hun får den. Derudover har vi endnu en gang bedt Yaa om at hjælpe os med at lave mad. Denne gang er dog lidt anderledes end de to sidste: ikke til 50 personer, men blot 9: os selv og husets ansatte. I morgen er det nemlig planen at Bukari skal slagte det får, vi fik af byens ældre i sidste uge, så Yaa kan tilberede det til os om aftenen, hvor alle de ansatte kommer for at sige farvel og få deres løn.
Lidt over 9 kørte vi mod banken, hvor vi fik hævet de sidste penge og lukket kontoen. Endnu et punktum sat.
Kvart i 10 stod vi alle 3 på kontoret, da der var planlagt et sidste møde i Collaboration HELP netværk, hvor bl.a. 360 graders rapporten skulle præsenteres. Som sædvanlig var vi dog de eneste, som kom til tiden. Jeg brugte ventetiden på med hård hånd at rydde op i papirer og mapper, mens Kenth hjalp Saani med det netværk, DHA overtager efter os. Heldigvis skal vores stationære computer ikke flyttes til et andet kontor som det ellers var planen, så det gav lige lidt luft i programmet;-)
Kl. 11 opgav jeg at vente, da det er lidt frustrerende når vi har så meget at se til. Jeg gik over på elværket sammen med Kasper for at få betalt de sidste regninger. På trods af at vi har været derovre mindst 7 gange i løbet af den sidste måned, og endda givet dem en skriftlig opsigelse med anmodning om at "få lov" til at betale forud for resten af august (normalt er de et par måneder bagud...), var regningen endnu ikke klar. Han lovede mig dog, at den vil ligge klar i morgen... nu må vi se, nogle gange er det svært at give penge væk;-P
Vel hjemme i huset igen måtte jeg kalde vores senior-vagtmand ind; efter vi kom hjem fra Ouaga har vi lagt mærke til et par småting, som manglede, og i dag fandt jeg ud af, at nogle af de ansatte ikke har fået de ting, vi havde lovet dem. Vi gik blot ud fra, at de havde taget deres ting med hjem hver især, men det viste sig altså at nogle af tingene er endt de forkerte steder. Jeg bad ham om at tage en snak med alle de ansatte, og sige til dem allesammen at de skal fortælle os når de tager "deres" ting med hjem, så der ikke opstår misforståelser, samt at vi forventer, at de manglende ting kommer tilbage i løbet af i morgen. Indtil videre er et par af "misforståelserne" opklaret, så vi håber det fortsætter på den måde...
Vagtmanden Sammy blev sendt afsted med Yaa's cykel, så en kunne blive repareret.
Jeg fik ryddet lidt mere op og pakket en smule inden Kenth kom tilbage fra HELP møde kl. halv to. Én af de andre vagtmænd Sammadu kom oprørt forbi, fordi han havde fået besked om de manglende ting. Han ville sikre sig, at han havde taget de rigtige ting og forsikre os om at han ikke havde taget noget ekstra med. Det kan virkelig skabe uro i ansatte-gruppen, hvilket selvfølgelig også er forståeligt. Det er lidt ærgerligt at det skal være sådan her til sidst, men vi håber vi har fået taget det i opløbet så alle får de rette ting. Mht. de manglende ting forsøger vi også at fortælle dem allesammen, at det sagtens kan være at Silje & Rasmus har givet dem væk til nogen inden de rejste, så de ikke føler sig anklaget.
Kl. 15 kørte vi mod Kulfuo for at aflevere en kasse hos Enoch, som han skal give videre til Sarah og Jordan når de kommer tilbage fra Accra. Han fik også en lille kasse med ting til sig selv, samt et par billeder vi har printet ud fra engang vi var på M&S (Monitorering & Support) besøg hos ham. Det var meget rart lige at komme lidt ud af huset og væk fra al pakningen - selvom det tog en times tid hver vej, på meget dårlige veje.
Under aftensmaden kom vores søndagsvagtmand Maumouro forbi for at hente nogle af alle de ting, han skal have med hjem. Han ville også lige gøre opmærksom på at den ged, han skulle have ikke var der...endnu en forbyttet ting! -Dette mysterium blev dog heldigvis opklaret med det samme.
Rita ringede! Ret stort, da vi slet ikke har hørt fra hende siden hun startede på brandmandsskolen. Hvis det bliver opdaget at hun snakker i telefon bliver hun smidt ud af skolen, så selv Danladi har knap nok hørt fra hende i en måned, hun har været væk. Det var vildt dejligt at snakke med hende, og ih hvor vi savner hende og Hatton! Vi håber på at få mulighed for at mødes med hende i Accra, men det er langt fra sikkert. Hendes søster tog derned for at besøge hende, men fik slet ikke lov til at se hende. -Vi håber at vi kan trække udlændinge-kortet, men må nok desværre også forberede os på at vi ikke får lov til at møde hende dernede.
Mens jeg lagde Kasper i seng kiggede Rauf kort forbi, derefter skulle vagtmanden Sammadu have udbetalt et lille lønforskud, og mens Kenth tog opvasken ordnede jeg ansatteløn, -bonus og ferieudbetaling for de dage, de ikke har afholdt. -Og nu er den onsdag vist gået;-)
En produktiv dag må man sige. Som Kenth sagde på et eller andet tidspunkt i løbet af dagen: det er utroligt så meget man kan nå når man starter tidligt;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar