Fancy dinner!

Mandag aften blev noget anderledes end vi havde forestillet os! I stedet for at spise en hjemmelavet middag hos Danladis bror John inviterede han os ud på et meget fint hotel for at spise - for at takke os, og alle de tidligere IMCCere for alt det, vi har gjort for hans lillebror. -Så endnu en gang nød vi godt af at være de sidste i en lang række af frivillige:-)

Det var vældig hyggeligt og meget lækkert. Samtidig fandt vi også ud af, at Danladis bror faktisk aldrig har mødt Hatton! -Hun har simpelthen ikke været i Tumu når han har været på besøg deroppe. Lidt underligt. Familierne bliver ofte splittet op her i Ghana, og for os lyder det som en helt umulig måde at leve på. Som nu f.eks. Danladi, der bor i Tumu, mens Rita går i skole i Accra og Hatton bor hos bedstemoderen i Nadowli.
Danladis bror John bor således i Accra med deres 4-årige datter, men hans kone læser i Navrongo helt oppe nordpå, og har gjort det siden deres pige var 1 år gammel. Hustruen har 1 år tilbage på skolen, og så 1 års national service, hvor hun kan blive sendt hvor som helst hen i landet. Hun har altså været adskilt fra mand og barn i 5 år til den tid. -Vel at mærke adskilt med en afstand på 2 dagsrejser...

I går brugte jeg formiddagen på at pakke lidt og hygge med Kasper. Vi har stadig nogle ting at se til her i Accra, men tempoet er noget mere afslappet end i Tumu, hvilket vi nyder meget.
Kenth og Danladi kørte hen til DVLA-agenten for at aflevere nogle ekstra papirer, han skulle bruge for at få det til at lykkes.
Derefter tog vi sammen ned for at kigge på trommer, da Kenth og jeg gerne vil have en med hjem. Vi fandt en fin en, så nu må Afrika-samlingen siges snart at være komplet;-)

Om eftermiddagen kørte vi på Oxford Street, som er hovedgaden her i Accra. Vi skal have købt nogle printerpatroner til de printere i Tumu, vi har givet videre til DHA'en, som vi så kan sende med Danladi hjem. Butikken havde ikke lige dem, vi skulle bruge, men fik dem bestilt hjem så vi kunne hente dem i dag.

Aftensmaden indtog vi i Citizen Kofi, en stor lyserød/lilla klods, som ligger lige ved Oxford Street. Det er forsøgt at lave det hele i en meget smart og futuristisk stil, men i virkeligheden er det ret kikset. -Vi fik dog vores første elevatortur her i Ghana;-)

I dag blev formiddagen atter brugt på at pakke. Det er lidt et puslespil at få de tilladte 174 kg (som vi nærmer os!) til at gå op med de 6 store kufferter og 3 håndbagager, vi må have med; altsammen indenfor max. vægt og str. i de enkelte tasker. Indtil videre er det lykkedes med 2 af de store, så der er stadig lidt at se til på den front.

Omkring middag tog vi en tur på Nationalmuseet sammen med Danladi. Hvis jeg ikke havde boet i det nordlige Ghana de sidste 8 måneder ville jeg nok have gættet på at mange af de køkkenredskaber, de fremviser dér, hører fortiden til; men de fungerer altså i bedste velgående oppe nordpå, langt fra supermarkeder og restauranter.

Mmm....bananmilkshake på Afia:-)

Kasper og jeg tog tilbage til hotellet så han kunne få sig en middagslur, mens Danladi og Kenth kørte til Oxford Street for at købe de bestilte printerpatroner samt et par ting til Rita.
Vi ville nemlig forsøge at få lov til at sige hej til hende ude på brandmandsskolen, selvom al kommunikation er forbudt de første 2 måneder af træningen! I første omgang fik vi da også nej, da hun kun har været der i halvanden måned. Vi måtte komme tilbage fredag morgen, da sådan en speciel forespørgsel skal gå gennem management; sikkerhedsvagterne forbarmede sig dog over os, og vi fik allernådigst lov til at se hende et kvarters tid! Det var skønt at se hende igen, selvom det var kort. Kasper blev helt pjattet og hoppede rundt i lokalet.

Nu er vi lige kommet tilbage til hotellet, efter at have spist aftensmad hos Sarah og Jordan. De bor hos et amerikansk par, der arbejder for ambassaden. Parret er dog ikke hjemme for tiden, så Sarah og Jordan har huset for sig selv, og vi lavede aftensmad sammen derude. Det er dejligt med hjemmelavet mad, og vi havde en rigtig hyggelig aften.

Det er tydeligt at mærke, at vi nu er kommet til storbyen. Vi bruger frustrerende meget tid på at sidde i kø, hvilket gør at vi ikke når så mange steder hen hver dag. Der er ikke noget, der hedder en hurtig tur forbi banken. Selvom den ligger meget tæt på, tager det snildt en time at køre derhen - hvorefter man kan ræse hjem på 5 minutter, da det er i den anden retning...

I morgen er det planen at Danladi henter bil-papirerne på DVLA-kontoret mens Kenth og jeg tager i banken for at få overført de sidste penge på kontoen til Danmark samt lukke IMCCs konto her i Accra.
Kl. 10 har vi et møde på den danske ambassade, for lige at runde projektet helt af, samt snakke lidt om ønskerne for et nyt projekt i Wa til næste år.
-Og derefter er det pool-tid! Der er nemlig en swimmingpool ved det hus, Sarah & Jordan bor i, og lidt ferie skal der da også være over vores sidste dage her i Ghana;-)

Sådan kan man åbenbart også sove... Godnat og sov godt:-)

God mad, let at spise:-)

Vi er nu nået til 2. dagen i Accra og nyder alle det noget roligere tempo.
I går nød vi Anita hotels gode morgenbuffet i Kumasi inden Kenth & Kasper hoppede en tur i poolen. I vil måske lægge mærke til at hver eneste måltid bliver kommenteret, og stort set altid rost... Det er skønt med hotel-/restaurantmad igen, som er temmelig meget mere varieret end det vi selv har kreeret i Tumu;-)
Ved 9-tiden var vi på farten igen og allerede kl. halv tre var vi fremme ved Afia hotel i Accra.

Kenth & Danladi kørte med det samme hen til en "dæk-mand", da de havde opdaget et søm i dækket, som endnu ikke havde fået tømt luften helt ud. -Det er lidt nemmere at køre derhen uden først at skulle sætte reservehjulet på;-P
Danladi tog bilen ud til sin bror, hvor han skal bo mens vi er hernede. Kl. seks var han tilbage igen, så vi kunne køre ud for at mødes med Jordan, Sarah & hendes familie til aftensmad på en restaurant i byen. Det var dejligt at se dem igen, og der var i hvert fald ingen tvivl om at Kasper også kunne huske dem. Sarahs familie flyver tilbage til USA i aften, så vi skulle lige nå at møde dem inden.
Kl. 22 var vi tilbage på hotellet igen, efter at have kørt Danladi hjem til sin bror. Han ville egentlig have inviteret os ind at sidde, men Kasper sov i bilen så vi takkede pænt nej. Vi tager dog derud til aftensmad i aften i stedet for. Danladis bror skal hjælpe os med at få bilerne omregistreret til deres nye ejere, hvilket godt kan være lidt af en jungle!

Siden vi kørte fra Tumu har vi været fuldstændig udmattede! Al den manglende søvn og afslapning den sidste uges tid hævnede sig, og Kenth og jeg har sovet en stor del af køreturen til Accra. Det er virkelig et privilegie at have Danladi med til at køre, og rigtig hyggeligt at kunne lave så meget sammen med ham her den sidste uge i Ghana.

Kvart over 6 og igen kl. 7 i morges ringede Danladi - ghaneserne er generelt udprægede morgenmennesker! Han og broren var allerede godt i gang med at finde ud af hvordan vi skulle gøre mht. bilerne, da der åbenbart er 3 forskellige kontorer man kan tage til. Ved 9-tiden mødtes vi med dem og kørte ud til det kontor, vi skulle bruge til den ene bil. Heldigvis viste det sig, at de godt kunne tage sig af begge biler. Det er i virkeligheden en "agent", vi får til at ordne papirerne og besøge de forskellige kontorer for os, da det skulle være komplet umuligt selv at gennemføre handlingen. -Vi håber det lykkes på den uge vi har til rådighed.
Mens mændene snakkede med agenten gik Kasper og jeg en "lille" tur. Som sædvanlig gik det lidt skævt med mine stifinderevner, så Kenth og Danladi endte med at sidde og vente på os. De fandt dog hurtigt et supermarked, hvor de kunne købe et par ting til Rita - vi har nemlig fået at vide, at vi nok allernådigst får lov til at komme og besøge hende på onsdag:-)
Vi satte Danladi af et sted midt i byen, så han kunne tage ud for at besøge endnu en bror, en "family brother", hvilket betyder at det ikke er hans rigtige bror, men nok nærmere en fætter, blot én fra samme generation som ham selv.
Kenth og Kasper tog tilbage til hotellet mens jeg kørte i banken. Vi har hævet alle vores penge fra kontoen i Tumu inden vi lukkede den, og ville så have sat allesammen ind på vores konto i Accra og derefter overført dem til Danmark; men men men, da vores Accra-konto er en "foreign account", kan man ikke sætte penge ind på den?!? I stedet skal vi veksle alle pengene til Dollars (hvilket man heller ikke kan gøre i banken, men skal finde et vekselbureau til...) og derefter lave to overførsler: en kontant og en med alle pengene fra Accra-kontoen. Der er en grund til at vi har en hel uge i Accra her til sidst!

Eftermiddagen er blevet brugt på at spise, sove og lege, tre grundlæggende behov hos alle mennesker:-)

Der er mange, som har spurgt til om ikke det var svært at forlade Tumu, specielt fordi vi skulle lukke projektet helt; men jeg tror egentlig det har været lige omvendt. Selvfølgelig er det svært at skulle forlade vores venner og hjem for de sidste 8 måneder, men vi har måske netop fået den afslutning, de fleste tidligere IMCCere ikke fik. De har forladt et projekt i fulde omdrejninger, hvor de kunne se livet fortsætte hvor de slap og derfor kunne se hvad de ville komme til at savne. Vi forlod et tomt kontor uden den aktivitet, der har hersket de sidste mange år, og et helt tømt hus uden nye til at overtage det dejlige Tumu-liv. -Der var derfor slet ikke ligeså meget for os at forlade som for alle de tidligere udsendte. Vi kan se, at projektet har sat gang i rigtig mange ting, som stadig fungerer, og at Tumu er nået langt i IMCCs tid - til dels pga. IMCC. Der er rigtig mange mennesker, for hvem IMCC har haft en stor betydning.
Vi har fået roser og tak for 16 års frivillige og deres hårde arbejde - så man kan vel sige vi skummer fløden fra andre folks køer...eller noget i den retning;-p Jeg håber nogle af jer tidligere Ulændere læser med og tager roserne til jer - for I har fortjent dem.

Midt i Ghana

Vi sidder nu i Kumasi, halvvejs mellem Tumu og Accra. Godt trætte allesammen efter en lang dag på vejene. Vi kørte fra Tumu kl. 6.30 i morges og nåede frem til vores hotel på den anden side af byen Kumasi kl. 17 her til aften. De første 9 timer tog vi næsten i et stræk, kun afbrudt af én tissepause foranlediget af Kasper og en frokostpause på 20 min. Ret sejt klaret af en 2-årig!

Sule & Rauf dukkede op ved huset kl. 5.30 i morges for at være sikre på at nå at vinke farvel. Yaa kom også forbi, ligesom både Sammadu og Bukari var der, eftersom vi kørte lige oveni vagtskifte. Desuden kom Mr. Robert fra DHA, som er "Acting Director" når Director selv er væk, for officielt at få overdraget huset og alle nøglerne.
Vi kørte over for at hente Danladi og få tanken fyldt - og så gik turen sydpå med en godt pakket bil: 6 store kufferter, 3 små, 1 klapvogn plus diverse mængder skrammel selvfølgelig;-) -Og så Danladi's minitaske, på trods af at han skal være væk hjemmefra i over en uge.

Vi var lidt uheldige i starten af turen og ramte allerede efter en time et hul, som fik bøjet en eller anden forbinder-stang; rattet drejede 45 grader i udgangsposition, men vi kunne heldigvis køre videre.
I Kumasi var det åbenbart store-begravelses-dag, med ceremonier til højre og venstre - og masser af ghanesere i sort og rødt tøj. Vi var dog heldige at den mekaniker, Danladi kendte, godt lige kunne ordne forbinderstangen for os. Han skiftede den fine skjorte ud med arbejdsblusen og klarede det på 1/2 time. Trafikken i Kumasi er slem, så det tog os noget tid at komme igennem byen. Det var meningen, at vi skulle købe nogle reservedele til bilen, som Danladi så kunne få skiftet på vej tilbage til Tumu; men manden vi skulle købe dem af var åbenbart også til begravelse, så biksen var lukket.

Vel fremme på hotellet hoppede Kasper og jeg i poolen mens mændene tog sig en øl. Efter en lækker aftensmad er alle mændene i drømmeland, og jeg er også temmelig tæt på;-)
I morgen tidlig tager vi det sidste stræk til Accra, dog forhåbentlig en lidt kortere tur end i dag. Vi er dog heldige at have Danladi med os - en ekstra chauffør er skønt, og han kører rigtig godt, hvilket også betyder at vi når hurtigere frem.


I går startede jeg med at tømme fryseren mens Kenth kørte på kontoret for at printe vores flybilletter, anbefalinger til alle de ansatte, Sammadu's bekræftelses-brev til banken og billeder af den gamle bil, som vi skal bruge til at overdrage ejerskabet når vi kommer til Accra - for at slippe for at køre begge biler derned.
Hjemme i huset fortsatte jeg med pakningen og oprydningen, mens Bukari kom forbi med sine sønner for at hente det hegn, han har fået lov til at pille ned og tage med hjem, og Sammadu kom for at få penge til at forny sin sundhedsforsikring - altså i endnu bedre tid end Yaa;-)
Kenth kom tilbage og hjalp med oprydningen inden han og Kasper kørte på posthuset for at se om det længe ventede brev fra morfar var dukket op. Desværre var postkassen tom, så det nåede ikke frem inden vi tog fra Tumu.
Kl. 10 kørte vi til begravelse ved høvdingepaladset. Der var vildt mange mennesker - alle meget stille - specielt efter ghanesisk standard. Vi blev til kl. 11, hvorefter vi kørte hjem for at fortsætte med pakningen. Danladi havde fortalt os at høvdingen gerne ville mødes med os, men det kan være ret svært at finde 2 minutters hul på sin afdøde kones begravelsesdag! Det lykkedes ikke om formiddagen, men vi lovede at holde os klar hele dagen så vi kunne komme med kort varsel når der lige blev tid.
Kenth fik vasket bilen mens jeg fiflede lidt med computer og billed-printer for at få printet de føromtalte krokodille-billeder til de ansatte. Det lykkedes heldigvis, og de blev alle meget glade da de fik dem, så det var besværet værd:-)
Om eftermiddagen kom Rauf forbi og vi fik os en velfortjent Alvaro på terrassen. Vi har desværre ikke set så meget til ham de sidste par dage, da han har haft malaria. Han, Kenth & Sammy tog en rundtur i bilen for at aflevere ting hos henholdsvis Rauf & Sammy.
Også Fusi & Sammadu kiggede forbi i løbet af dagen.
Kenth kørte over på kontoret for at rydde det sidste ud og lukke helt af. Han fik kørt den sidste reol derfra over på Tumu sub og givet nøglerne til Saani, som skal overtage kontoret.
Derefter tog vi en ordentlig tørn i køkkenet for at få det helt tømt.

Kl. 18 ringede Danladi at høvdingen havde tid nu. Vi smed hvad vi havde i hænderne, skiftede til sort og kørte ned til chief palace. Han tog imod os i sit hus, hvor vi kondolerede, afleverede en kasse øl og en kasse sodavand samt et par billeder, vi havde printet ud til ham. Han havde tidligere bedt om at få en liste over hvor IMCCs ejendele (hus, bil, MC'er, møbler etc.) er doneret til, så han kan holde lidt øje med at de ikke ender i de forkerte hænder. Denne fik vi også givet til ham, og sagt tak for IMCCs 16 år i Tumu og for at han vil hjælpe til med at sikre en god fremtid for Tumu.

I løbet af aftenen kom samtlige ansatte forbi for at hente de sidste af deres ting og sige farvel. Bukari ville også gerne lige have penge til at forny sin sundhedsforsikring... Det må vist være det man kalder sidste udkald!

Saaka fra kontoret kom for at få overdraget nøglerne til huset - som han så senere kom tilbage med, fordi Mr. Robert ringede og sagde at han gerne ville have dem overdraget lørdag morgen i stedet...

Rauf kom efter aftensmaden og blev til et spil dart og en lille hyggesnak.

Da alt var stille havde Kenth og jeg stadig noget oprydning og rengøring at se til, så det blev midnat inden vi nåede i seng. Men vi nåede det! Vi blev færdige, og huset blev afleveret uden det store kaos, jeg ellers så for mine øjne mandag aften;-)
Da vækkeuret ringede lidt i 5 i morges var Kasper den eneste der var frisk!

Farvel Tumu, og tak for 8 dejlige måneder!

1 sheep down, 2 ducks to go

Sidder i stuen efter en vellykket farvel-middag med de ansatte; og efter en times uplanlagt søvn for mit vedkommende - nogle gange lykkes det Kasper at lægge os i seng i stedet for omvendt;-)

Kenth startede morgenen til nogenlunde normal tid i dag med at køre en aircondition over til kontoret, samt et køleskab fra kontoret til jordmoderskolen. Jeg fik Kasper i et tiltrængt bad og ordnet opvask og oprydning herhjemme. Desværre ordner disse ting ikke sig selv blot fordi der er en masse andet at se til;-)
Bukari var på arbejde, men allerede før kl 9 var både Yaa & Sammadu her også. De hjalp Bukari lidt med at pille et hegn ned, han har fået lov til at få, inden vores nyerhvervede får måtte lade livet kl. 9.09.
De to mænd sørgede for at partere fåret, mens Yaa og jeg så til og til sidst besluttede hvilke dele der skulle i suppen her til aften. Resten af fåret blev fordelt mellem alle de ansatte.

Sammadu puster luft ind under fårets skind for at puste maven op, så Bukari bedre kan skære...

Dr. Zack ringede for at høre om han kan nå at sige farvel til os inden vi forlader Tumu. Han er nemlig i Accra nu, og kommer efter planen tilbage i morgen. Vi aftalte at han kan kigge forbi til en sen øl hvis han når hertil i nogenlunde tid. Nu må vi se, han er en travl mand, som ofte glemmer sine aftaler;-)

Jeg fik delt lidt flere ting ud til de ansatte, efterhånden som også vores køkken blev tømt.
Kasper og jeg trængte til at komme ud af huset, så vi tog en rundtur i byen: først på jagt efter en gave vi manglede til en af de ansatte, derefter forbi elværket (som endnu ikke havde vores regning klar...) og til sidst over på kontoret for at printe et par ting.
I mellemtiden ordnede Kenth nogle ting i huset, og Saaka - én af officererne fra DHA - var forbi med en fin smog til Kasper. Den dreng har virkelig fået mange gaver:-)

Da vi kom tilbage til huset tog Kenth med Yaa ud for at handle ind til aftensmaden. Han fik også afleveret et par store kasser hos ASUDEV, en lokal NGO, som var fyldt med bøger, mapper, film og andet godt. Disse kasser kan forhåbentlig gå i arv til et nyt IMCC projekt i Wa til næste sommer - så har de lidt at starte ud med;-)

Danladi kom forbi huset for at hente en madras og derefter kom en af medarbejderne fra elværket med vores regninger. Endelig faldt det på plads! Vores vagtmand Sammadu kom også forbi, for at få os til at tage med ham i banken for at åbne en bankkonto. Vi sendte ham dog alene afsted med beskeden om at vi nok skulle tage med ham derned igen hvis han ikke selv kunne finde ud af det - men at vi jo af gode grunde ikke kan tage med ham i fremtiden. Lidt senere kom han stolt tilbage - det var lykkedes.

Kenth fik købt nye dæk til en af motorcyklerne samt hjulpet Saani med at flytte routeren til netværket hen på et andet kontor, så det dækker DHA bedre.

Yaa kom tilbage efter et par timer derhjemme for at begynde med aftensmaden. Hun skulle have en lille smule hjælp i køkkenet, men klarede faktisk stort set det hele selv. Hun har virkelig hjulpet os meget de sidste par uger - har været her stort set hver dag, og hjælper med at gøre rent, ordne tøj og rydde op, selvom det egentlig er hendes fridage.

Hatton skal arve Kaspers seng, så den fik Kenth skilt ad og læsset i bilen. Kasper og jeg kørte ned til skrædderen for at hente det absolut sidste tøj i denne omgang, og derefter over med sengen til Danladi. Han har arbejdet på den nye bil sammen med mekanikeren hele dagen, så den er klar til den lange tur til Accra på lørdag.

Da vi kom tilbage fik vi ryddet fællesstuen og gjort den klar til aftensmaden med de ansatte. -Når der så er ryddet op efter det, er den klar til overdragelse sammen med resten af huset:-)

Ved seks-tiden begyndte vi at spise, på trods af at kun 4 ud af 6 af de ansatte var dukket op. De to sidste kom dog i løbet af den næste halvanden time. Der var masser af mad og god stemning. Vi fik givet dem vores personlige afskedsgaver, løn og endnu flere aflagte ting at tage med hjem. Det var en fin afskedsaften, men de er og bliver nu altså ghanesere. På trods af de mange ting de har fået i løbet af de sidste par uger, var de lidt utilfredse med at de ikke har fået nogle billeder fra vores ansattetur til Paga, hvor de alle prøvede at sidde på en krokodille. -Så vi må se hvad vi kan gøre i morgen. Vi har en billedprinter, men kan kun printe fra vores kameraer, og billederne er på computeren; så vi håber der bliver tid til at få det til at virke, så alle er glade;-)

Sammy, K+K, Yaa, Sammadu, Maumouro, Bukari, Fuseini & Kenth

I morgen skal høvdingens kone begraves, så der kommer en del af dagen nok til at gå ved chief palace. Vi har en aftale med Danladi kl. 9 hvor vi kører ned for at aflevere en kasse øl og kondolere. Der kommer rigtig mange gæster til sådan en begravelse, og chief palace har derfor mange de skal servere drikkevarer og mad for. Derfor er det også tradition at man giver noget mad eller drikke for at mindske udgifterne for de efterladte.

A-mennesket Kenth

Så blev det onsdag.
Kenth udviser en ekstrem form for energi, jeg sjældent har set. Kvart i syv kom han ind for at vække Kasper og jeg efter at have været i bad: "Jeg har lavet brasede kartofler, de står på komfuret. -Jeg kører over på kontoret". Inden vi kom ud af sengen var han væk, ovre for at printe nogle papirer til vores vagtmand Sammadu samt lave endnu et "Memorandum of Understanding", denne gang til jordmoderskolen, som får nogle af vores kontormøbler. -En slags skriftligt bevis på at tingene er overdraget.
Ved 8-tiden var han tilbage igen og havde Danladi, et par andre mænd og DHA's pickup med. De fik kørt en kummefryser hjem til vores vaskekone Yaa og et køleskab over på hospitalet.

Jeg fik mig en lang snak med Yaa, da hun havde flere ting på hjerte. Vi betaler sundhedsforsikring for vores ansatte og har bedt dem alle om at få dem fornyet i god tid inden vi forlader Tumu - man kan så sige, at Yaa har trukket den til det sidste, da hun kom og spurgte til det i dag! Desuden har de ansatte fået de cykler, som er blevet brugt af os IMCCere; Yaa's var dog i temmelig dårlig stand, så vi blev enige om at få vores dag-vagtmand Sammy til at få den repareret inden hun får den. Derudover har vi endnu en gang bedt Yaa om at hjælpe os med at lave mad. Denne gang er dog lidt anderledes end de to sidste: ikke til 50 personer, men blot 9: os selv og husets ansatte. I morgen er det nemlig planen at Bukari skal slagte det får, vi fik af byens ældre i sidste uge, så Yaa kan tilberede det til os om aftenen, hvor alle de ansatte kommer for at sige farvel og få deres løn.

Lidt over 9 kørte vi mod banken, hvor vi fik hævet de sidste penge og lukket kontoen. Endnu et punktum sat.
Kvart i 10 stod vi alle 3 på kontoret, da der var planlagt et sidste møde i Collaboration HELP netværk, hvor bl.a. 360 graders rapporten skulle præsenteres. Som sædvanlig var vi dog de eneste, som kom til tiden. Jeg brugte ventetiden på med hård hånd at rydde op i papirer og mapper, mens Kenth hjalp Saani med det netværk, DHA overtager efter os. Heldigvis skal vores stationære computer ikke flyttes til et andet kontor som det ellers var planen, så det gav lige lidt luft i programmet;-)

Kl. 11 opgav jeg at vente, da det er lidt frustrerende når vi har så meget at se til. Jeg gik over på elværket sammen med Kasper for at få betalt de sidste regninger. På trods af at vi har været derovre mindst 7 gange i løbet af den sidste måned, og endda givet dem en skriftlig opsigelse med anmodning om at "få lov" til at betale forud for resten af august (normalt er de et par måneder bagud...), var regningen endnu ikke klar. Han lovede mig dog, at den vil ligge klar i morgen... nu må vi se, nogle gange er det svært at give penge væk;-P

Vel hjemme i huset igen måtte jeg kalde vores senior-vagtmand ind; efter vi kom hjem fra Ouaga har vi lagt mærke til et par småting, som manglede, og i dag fandt jeg ud af, at nogle af de ansatte ikke har fået de ting, vi havde lovet dem. Vi gik blot ud fra, at de havde taget deres ting med hjem hver især, men det viste sig altså at nogle af tingene er endt de forkerte steder. Jeg bad ham om at tage en snak med alle de ansatte, og sige til dem allesammen at de skal fortælle os når de tager "deres" ting med hjem, så der ikke opstår misforståelser, samt at vi forventer, at de manglende ting kommer tilbage i løbet af i morgen. Indtil videre er et par af "misforståelserne" opklaret, så vi håber det fortsætter på den måde...

Vagtmanden Sammy blev sendt afsted med Yaa's cykel, så en kunne blive repareret.

Jeg fik ryddet lidt mere op og pakket en smule inden Kenth kom tilbage fra HELP møde kl. halv to. Én af de andre vagtmænd Sammadu kom oprørt forbi, fordi han havde fået besked om de manglende ting. Han ville sikre sig, at han havde taget de rigtige ting og forsikre os om at han ikke havde taget noget ekstra med. Det kan virkelig skabe uro i ansatte-gruppen, hvilket selvfølgelig også er forståeligt. Det er lidt ærgerligt at det skal være sådan her til sidst, men vi håber vi har fået taget det i opløbet så alle får de rette ting. Mht. de manglende ting forsøger vi også at fortælle dem allesammen, at det sagtens kan være at Silje & Rasmus har givet dem væk til nogen inden de rejste, så de ikke føler sig anklaget.

Kl. 15 kørte vi mod Kulfuo for at aflevere en kasse hos Enoch, som han skal give videre til Sarah og Jordan når de kommer tilbage fra Accra. Han fik også en lille kasse med ting til sig selv, samt et par billeder vi har printet ud fra engang vi var på M&S (Monitorering & Support) besøg hos ham. Det var meget rart lige at komme lidt ud af huset og væk fra al pakningen - selvom det tog en times tid hver vej, på meget dårlige veje.

Under aftensmaden kom vores søndagsvagtmand Maumouro forbi for at hente nogle af alle de ting, han skal have med hjem. Han ville også lige gøre opmærksom på at den ged, han skulle have ikke var der...endnu en forbyttet ting! -Dette mysterium blev dog heldigvis opklaret med det samme.

Rita ringede! Ret stort, da vi slet ikke har hørt fra hende siden hun startede på brandmandsskolen. Hvis det bliver opdaget at hun snakker i telefon bliver hun smidt ud af skolen, så selv Danladi har knap nok hørt fra hende i en måned, hun har været væk. Det var vildt dejligt at snakke med hende, og ih hvor vi savner hende og Hatton! Vi håber på at få mulighed for at mødes med hende i Accra, men det er langt fra sikkert. Hendes søster tog derned for at besøge hende, men fik slet ikke lov til at se hende. -Vi håber at vi kan trække udlændinge-kortet, men må nok desværre også forberede os på at vi ikke får lov til at møde hende dernede.

Mens jeg lagde Kasper i seng kiggede Rauf kort forbi, derefter skulle vagtmanden Sammadu have udbetalt et lille lønforskud, og mens Kenth tog opvasken ordnede jeg ansatteløn, -bonus og ferieudbetaling for de dage, de ikke har afholdt. -Og nu er den onsdag vist gået;-)

En produktiv dag må man sige. Som Kenth sagde på et eller andet tidspunkt i løbet af dagen: det er utroligt så meget man kan nå når man starter tidligt;-)

Tirsdag den 21. august

Vi nåede Tumu ved 18-tiden i går aftes efter en formiddag fyldt med shopping i Ouaga - og så et par is og kager selvfølgelig;-)
Danladi kom ret hurtigt hen i huset, og blev faktisk resten af aftenen. Vi snakkede, ryddede op, spiste pommes frites, pakkede ud... hyggede os generelt mens vi også fik ordnet lidt. Han og Kenth tog hjem til Danladi og spiste fufu, som et par af hans venner havde lavet, og var derefter på Broadway til et par øl.
Kasper og jeg drattede til gengæld om i sengen og sov indtil i morges.

Kl. halv otte her til morgen var vi i fuld gang, efter en god portion havregrød til at starte dagen på. Kenth afleverede en masse tomme flasker fra henholdsvis afskedsfesten og afskedssittingen, både fra huset og kontoret. Jeg pakkede poser og kasser til de ansatte, da der efterhånden havde samlet sig en del ting til dem - madvarer, køkkenudstyr, aflagt tøj, div. sager fra vores pulterrum etc. Det blev til en ordentlig bunke til alle 5 ansatte, og alle undtagen én har allerede hentet deres ting. Den største mangel i huset lige nu er papkasser og solide plastikposer til at give ting væk i!
Kenth fik også lige tømt det sidste af køleskabet i fællesstuen, så det kunne slukkes og gøres klar til flytning, inden han måtte over på kontoret til Weekly Management Meeting kl 9 - hvor han sad indtil halv et.
Jeg fik i mellemtiden sat gang i et rugbrød. Her de sidste par dage har vi rygende travlt, og mad er derfor lidt en udfordring - bl.a. også fordi vi er ved at løbe tør for mange ting. Var der en McD er der ingen tvivl om at vi ville bruge den flittigt;-) Desuden elsker Kasper rugbrød, så det er en nem ting at have i baglommen når vi andre springer frokosten over.
Jeg brugte hele dagen herhjemme, og gik meget fra det ene til det andet - alt efter hvor der lige var underholdning til Kasper og jeg samtidig kunne lave noget. Overlapsværelset blev helt tømt for skrammel - og nyt blev fyldt ind, efterhånden som vi fandt flere ting, de ansatte skal have.
Kenth kom hjem fra mødet og fik kørt et mere læs af ting og sager, som DHA skal overtage, over på kontoret.
Jeg fik pakket en mere af vores egne kufferter og printet en masse billeder, som skal bruges til takkekort til diverse samarbejdspartnere og venner. Desuden nåede jeg et hurtigt smut forbi skrædderen for at aflevere noget stof, han lige skal nå at sy en sidste ting af.
Kenth stod for endnu en omgang oprydning i huset, men nu er vi også snart nået igennem pulterrummet!
Vores vagtmand Sammadu kiggede forbi med et ansættelsesbrev fra hans nye arbejde. Han skulle have hjælp til et par ting, bl.a. at skrive et brev hvor han takker ja til jobbet. Dette klarede Kenth senere ovre på kontoret.
I løbet af dagen fik jeg også ordnet et par hængepartier i form af opvask og vasketøj.
Danladi kom forbi og hjalp Kenth med at køre nogle møbler ud til jordmoder-skolen. Han blev fanget i huset af en temmelig langstrakt regnbyge, så vi nåede også lige at sidde ned og slappe lidt af - indtil Danladi faldt i søvn i vores sofa, og vi fortsatte med arbejdet;-P
Her til aften har vi - udover aftensmad - også pakket et par kasser, som vi kører til Kulfuo med i morgen eftermiddag. I Kulfuo bor Enoch, og han har lovet at opbevare en kasse fra os til Sarah & Jordan, to amerikanere, som bor i Tarsor tæt på Kulfuo. Mange af de ting, vi har i huset, aner ghaneserne simpelthen ikke hvad de skal bruge til - og så er det rart at have et par folier at give det videre til. Vi har også pakket en lille kasse med lidt bøger og køkkenting til Enoch, som tak for hjælpen - og så fordi han er en god ven:-)
Sarah og Jordan befinder sig i Accra i disse dage, og kan derfor ikke selv tage imod tingene.

En lille ghanesisk historie skal der også blive plads til: Dagens helt i Tumu er en lokal krybskytte(!), som er undsluppet politiet i Burkina Faso! Han bor (altså indtil i dag...) i den lille grænseby Wuru, hvor det er ganske almindeligt at krydse grænsen til Burkina og jage - lige på den anden side ligger nemlig Nazinga, en nationalpark med dejligt mange dyr... Denne mand blev altså fanget af det burkinske politi og smidt i håndjern - men undslap. -Så han må jo være bomstærk eller have magiske kræfter! Selvom jeg gik lidt hårdt til vores vagtmand Sammadu og spurgte, om det ikke var underligt at anse ham for en helt, når nu det han gjorde var dybt ulovligt, grinte Sammadu blot: "nej nej, Burkina lov, ikke Ghana lov". Da vi spurgte om ikke han ville få problemer nu hvor alle ved, at han er i Tumu - om ikke politiet fra Tumu udleverer ham til Burkina, eller Burkinas politi selv kommer og henter ham, afviste Sammadu blankt: "Så kommer de jo selv i problemer, for så kan vi anklage dem for at have dræbt ham, eller i hvert fald mistet ham i deres varetægt - så siger vi jo bare at vi ikke har set ham siden han blev anholdt..."

Jeg går ud fra det kun er de ekstra meget interesserede, som følger med i disse dage! Laaange, plaprende, uredigerede indlæg om alting og ingenting. -Men det må I finde jer i og selv vælge til og fra. Tiden er ikke lige til at være kritisk eller til at lægge en masse billeder op...forhåbentlig får vi lidt mere luft når vi fredag eller lørdag kører mod Accra.
Nu håber jeg blot Kasper snart sover, så Kenth og jeg kan få en times afslapning sammen, med serien Dexter på computeren:-)

En sidste tur til Ouagadougou

Så er vi endnu en gang i Ouagadougou, for sidste gang i denne omgang...men man ved jo aldrig hvad fremtiden bringer;-)

Silje & Rasmus' fly afgik her til aften, så vi er heroppe for at sætte dem af i lufthavnen. Vi kørte fra Tumu ved frokosttid i går, efter en formiddag med pakning, oprydning og et par folk, der kiggede forbi for at sige farvel. Jamilla tager ned til sine forældre på mandag, så det var desværre ikke kun Silje & Rasmus, der skulle sige farvel til hende, men også os.

På vej til Ouaga var der lige pludselig en flod i stedet for en vej.

Dagen startede ellers med en noget trist nyhed i Tumu. Høvdingens kone døde pludseligt tidligt om morgenen, selvom hun kun var i 30'erne. Ingen vidste rigtigt af hvad, og det er også uvist hvornår begravelsen kommer til at foregå. Hun døde nemlig i Accra, og eftersom det er høvdingens kone, skal der mange vigtige folk med til begravelsen. Vi regner med at der er lidt mere nyt om sagen når vi vender tilbage til Tumu i morgen.

Inden aftensmaden i går nåede Kasper og jeg lige et smut i poolen, skønt. Han er blevet en rigtig vandhund, og der er virkelig sket noget siden vi kom herned. Kan selv, vil selv, så med svømmevingerne på klarer han sig fint. De sidste mange uger har Kasper og jeg snakket meget om al den is, vi skulle have når vi kom til Ouaga. Som sagt så gjort: indtil videre har vi nået at få is 4 gange, og vist ligeså mange kager:-)

"Livets vand" - nonnerestaurant i Ouaga med meget fint farvetema;-P

I dag har vi brugt hele dagen på det fine hotel Libya. Vi har daset ved poolen og nød også deres lækre buffet. -Mums sikke godter!

Kasper nyder en stor portion frugt fra hotel Libya's buffet.

Dette var blot dessertbuffet'en:-D

-Så kan man vel ikke andet end være glad...

Vi fandt også en meget fin hest i Ouaga.

Efter vi satte Silje & Rasmus af i lufthavnen tog Kasper, Kenth & jeg på endnu en god restaurant - Gondwana. Mega god stemning og rigtig lækker mad - vi ville ønske vi havde kendt til denne restaurant noget før, men bedre sent end aldrig:-)

Nu sidder vi på hotelværelset og nørder med hver vores gadget. Kasper er blevet ret vild med at spille og se små film på vores iPhones, så dem har vi ikke længere for os selv. Hver gang vi er i Ouaga, hvor der er hurtigt internet, downloader vi nogle nye spil og han synes det er alletiders. -Og vi nyder også det hurtige internet!

I morgen går turen tilbage mod Tumu. Først tager vi dog lige en tur på marked her i Ouaga, og skal også finde lidt gaver til de ansatte hjemme i huset. Vi nyder en sidste rolig aften inden det for alvor går løs - der bliver nok at se til i løbet af vores sidste 3 dage i Tumu! Udover at pakke vores egne kufferter skal resten af huset og kontoret også ryddes helt. Vi har en vædder og 2 ænder, der skal afsættes, en del møbler og ting, som skal køres forskellige steder hen, et 360-graders møde, der skal afholdes, ansatteløn og -bonus der skal laves og gives, et respektfuldt kondolence-besøg i chief palace, der skal aflægges, et hegn der skal pilles ned, en bankkonto der skal lukkes og....puh, nu må jeg vist hellere trække vejret;-)
Derudover skal vi selvfølgelig også nå at sige farvel til en masse mennesker og give små gaver til forskellige folk rundt i byen. Jo jo, tiden kommer ikke til at gå langsomt her den sidste uge i Tumu.

Kasper-dag

I går blev meget på Kaspers præmisser, simpelthen fordi han trængte til det:-) Der har været meget lidt tid til ham her de sidste par uger, og selvom han er god til bare at være med, synes vi nu også han skal lave andet end at se film og sidde stille selv.
Der er stadig rigtig meget at rydde op i huset, så jeg fik ordnet en masse, med lidt leg indblandet og pauser til at kigge på alt det spændende skrammel;-) Jeg havde også en lidt længere mail til den danske ambassade i Accra, som godt kunne klares samtidig med at jeg hyggesludrede lidt med Kasper - man kan vel multitaske!
Om eftermiddagen havde vi alle 4 et møde hjemme i huset, hvor vi lige fik styr på de sidste par ting. Der er stadig en god del køreture med møbler, og vi vil gerne nå så meget som muligt inden Silje & Rasmus smutter - så vi ikke står med en hel bunke frysere og tunge skabe selv i næste uge.
Der blev også brugt en del tid på forberedelse til aftenens afskedssitting på DHA. Yaa var endnu en gang kogekone og brugte hele dagen i huset med at forberede 50 chopbokse til gæsterne.
Vi havde inviteret til kl. 18, men vidste godt det ville blive senere. Både fordi det altid er sådan i Ghana, men også fordi mange faster, og har en del ritualer lige omkring kl seks. Vi startede dog før halv otte, så det var slet ikke så slemt... Strømmen gik ret hurtigt, hvilket nok afkortede "forestillingen" en del. Der var de sædvanlige taler, lidt dans og så maden. Kenth & jeg blev også interviewet til radioen, men har dog ikke hørt noget til det endnu. Vi var beærede med deltagelse fra Tumu's ældste, som ellers sjældent kommer væk fra chief palace området.
Under sittingen blev der krejlet en del drikkevarer - nogle af deltagerne smuglede simpelthen ekstra mange øl ud, og sad og hældte dem over på plastikflasker - lidt pinligt!
Efterfølgende tog Silje & Rasmus over til deres ven James, som havde fødselsdag, mens Rauf kom med os hjem til lidt natmad og en enkelt øl. Det endte med at blive en længere snak til kl. 1, og vi kunne nok have fortsat resten af natten... Men fornuften sejrede, hvilket vi var taknemmelige for i morges;-)

I dag var Kasper og jeg både et smut forbi apoteket for at tanke op i medicinbeholdningen samt omkring elværket. Det der med at få betalt en elregning forud er ikke helt ligetil, Silje & jeg har begge været dernede flere gange - og det er endnu ikke lykkedes! I dag fik jeg dog en ny besked: at jeg skulle lave et officielt dokument, hvor jeg overdrager vores hus - og dermed ansvaret for elregningen - til DHA. En omgang light outs lige da jeg nåede over på kontoret gjorde dog dette til en lidt længere proces! Vi fik også lavet en invitation til et møde i næste uge, hvor rapporten om 360-graders undersøgelsen skal præsenteres.
...og så selvfølgelig "same old news" - flere køreture, i dag både med møbler og geder!

Kl. 17 var vi nede for at spille volleyballkamp - foli'er mod de lokale. (Heldigvis) var vi dog ikke nok hvide til at danne et hold, så vi fik hjælp fra et par ghanesere, bl.a. Osman, formanden for Coalition, som må siges at have et stort volley-talent. Det endte således med 1-1, og vi valgte at undvære den afgørende runde, og i stedet slutte IMCC-æraen med uafgjort:-) Volleyball-kampene er lidt af en tradition, som desværre ikke rigtig har fungeret mens vi har været her - dem, som plejer at spille, har været for meget væk fra byen.

Hjem til et hurtigt bad, og så var hele IMCC-huset inviteret hjem til Rauf & Jamilla til aftensmad.

1 styks vædder rigere!

Her til morgen startede vi med at flytte et bord, et klædeskab og en aircondition ud i bilerne, så de var klar til aflevering hos de respektive modtagere. Pludselig fik vi alle travlt med at sluge morgenmaden og gøre os klar, da Danladi ringede og sagde, at byens ældre gerne ville se os på vores kontor - lige om nu!

Vi skyndte os derover...og ventede...og ventede... De kom dog ikke, det viste sig at én af dem lige var taget et andet sted hen i stedet for. Nu må vi se om de alligevel når at kigge forbi inden vi smutter.

Senere på dagen kom Mr. Robert dog trækkende med en vædder til os, som en gave fra de ældre! -Ret ærgerligt vi lige havde købt 30 kg kylling til afskedssitting på kontoret i morgen, ellers skulle den store slagtekniv have været fremme;-) -Vi må se hvad vi finder på at gøre med en vædder, lige nu står den i hvert fald bare bundet til et træ i haven.

Kasper og jeg var en tur på posthuset, hvor vi hentede et par pakker til Sarah & Jordan, to amerikanske peace corp volunteers, som vi skal mødes med i Accra helt til sidst. Der var også et brev til Kasper fra Bedstemormor, så han glædede sig rigtig til at komme tilbage til kontoret og åbne det.

Vi fik ordnet og printet lidt papirarbejde, som jeg skulle have med over på hospitalet. -Jeg havde nemlig en aftale på operationsstuen med Dr. Zak kl. 10. Vi klarede tre omgang brok på to timer. Én operation hvor jeg kiggede, én hvor jeg assisterede og én hvor jeg opererede - under kyndig vejledning;-)

Jeg skulle bruge Dr. Zak's underskrift på nogle af papirerne, men eftersom vi gik i gang med operationen med det samme, og han gik tilbage på kontoret inden vi var færdige, måtte jeg lige dér forbi for at få den. Der var desværre andre, som gerne ville snakke med ham, så jeg endte med at sidde i kø i halvanden time. -Heldigvis sad både Danladi og Richard også og ventede, så vi hyggede os;-)

Hjemme igen fik jeg lidt hurtig frokost og lagde derefter en meget træt lille mand i seng til sin middagslur... Og så mere oprydning og ting, der skulle køres ud af huset.

Her til aften var det Kenths tur til at køre et smut forbi Bukari, denne gang med en seng. Han har desuden været et par ture ovre hos Danladi, ligesom han ene mand har tømt en god del af vores pulterrum - mens jeg har leget madmor i køkkenet:-)

Kasper har lidt svært ved at finde ud af endnu en omgang pakning, men tager det nu i stiv arm. Vi snakker meget om Ghana og Danmark, og om at efterlade ting...når det drejer sig om legetøj kan han dog ikke helt forstå, at han har så meget hjemme i Danmark, at han ikke behøver tage alt med her fra Ghana; så vi sniger lidt legetøj væk hist og her, hvilket bliver fordelt ud til ansatte, kollegaer, venner osv. Det bliver et helt slaraffenland for ham at komme hjem på dét punkt!

Tirsdag den 14. august

I går havde vi vores sidste interne IMCC møde på kontoret. Som sædvanlig afbrudt af en masse folk, der kiggede forbi og lige skulle sige hej eller havde brug for hjælp; så umiddelbart er alt, som det plejer. Forskellen er dog, at hver en pause nu bliver brugt på at gennemgå mapper og rydde ud. UCODEP, en NGO, som Silje & Rasmus har lavet et studie sammen med, var heldige at komme forbi på det rigtige tidspunkt - de gik nemlig derfra igen med store flip-charts, plakater, mapper osv. til deres temmelig tomme kontor. Sådan kan man jo være så heldig:-)

Eftermiddagen blev brugt på at tømme skabe og pakke vores ting i kufferter. Både stue og soveværelse er efterhånden ret tomme, og de første 3 kufferter er pakket - så rent matematisk set er vi halvvejs i pakningen af vores eget skrammel, da vi skal op på 6 kufferter i alt;-)
Vi kørte en masse ting ud til vagtmændene, men et par af de ansatte havde dog ikke fået gjort helt klar i deres huse endnu. Næste store etape bliver i morgen, da begge biler har været til omregistrering i Wa i dag. Danladi kørte den ene og Kenth kørte den anden, så det gik hele dagen med for deres vedkommende.

Silje & Rasmus har haft regnskabsdag hjemme i huset i dag, så Kasper og jeg passede skansen på kontoret. Han er virkelig blevet god til at være med på arbejde, og kan så nogenlunde forstå når det er vigtigt, at han skal være stille - ret flot af en 2-årig! Han elsker at hjælpe til når det er muligt, hvilket også gør det hele lidt nemmere. Jeg havde en del mail-hængepartier i dag, og mange ting, der skulle printes ud. Det har været lidt svært at få det hele til at gå op i en højere enhed, da internet og strøm har skiftedes til at sætte ud de sidste par dage - men i dag lykkedes det! Kl. 10-13 var jeg til SRC (Sissala Research Committee) møde, endnu et IMCC-initiativ. Det har slet ikke været velfungerende den tid vi har været her, modsat tidligere tiders storhed. Nu er der dog blevet pustet lidt liv i komitteen igen, med et par ildsjæle til at forsøge at få den på benene. Dette var selvsagt IMCCs sidste mødedeltagelse, og jeg fik overdraget alle dokumenter, som vi har haft på kontoret og computeren.

Hjem til frokost, og eftermiddagen er gået med gennemlæsning af nogle papirer til et Ulandsmøde hjemme i Danmark - 4 årlige møder i hele IMCC Uland, som vi deltog i inden vi tog afsted, og også kommer til at deltage i i det kommende år. -Og så lidt mere oprydning, udsmidning og pakning selvfølgelig! Jeg gik desuden vores (giga!) medicinbeholdning igennem, og tog den smule fra, vi beholder til os selv - just in case - her de sidste par uger. Resten registrerede jeg mængderne på, så det kan blive givet til hospitalet.
Efter aftensmaden kørte Kasper, Bukari & jeg alligevel ned med et enkelt læs til Bukari's hus, så er der da det mindre. De ansatte skal overtage husets geder, og vi har bedt dem om at tage deres respektive dyr med sig hjem så snart som muligt - så stilheden og roen på grunden melder sin ankomst med hastige skridt!

-Og nu vil Kenth og jeg sætte os i sofaen med computeren tunet ind til Dexter sæson 6 afsnit et-eller-andet. -Det har vi nemlig også nået her i Ghana: at se 6 sæsoner af den samme serie!

Afskedsfest

Så blev der festet!
Det meste af lørdag blev brugt på forberedelser til festen, hvilket gik som smurt i smør - vi havde heldigvis masser af hjælp fra hele Mali-flokken. Silje, Rasmus & jeg var ovre på kontoret til et møde om formiddagen. Der havde været lidt misforståelser, så det endte ikke lige med en halv times tid som vi regnede med, men derimod en 3-timer lang maraton! -Godt der var styr på fest-planlægningen hjemme i hytten;-)

Det var til gengæld et rigtigt spændende møde, nemlig præsentationen af den foreløbige rapport omkring en 360 graders-undersøgelse, vi har fået udført her i Sissala East distriktet. Arbejdet var udført bedre en vi havde regnet med, så vi blev alle positivt overrasket - dejligt. Samtidig er det også en vigtig rapport, da selve undersøgelsen er lavet sammen med Coalition, og derved underbygger ansøgningen til et nyt projekt.

Kort før gæsterne gerne skulle begynde at drysse ind satte regnen i gang - i rigelige mængder og temmelig vedvarende. -Hvilket egentlig var temaet for resten af aftenen. Hvordan det alligevel lykkedes os at holde et brag af en (udendørs!) fest må guderne vide! -Gæsterne var veloplagte, underholdningen underholdende og strømmen intermitterende. -Og festen var fantastisk:-) Ghaneserne forstår virkelig at indrette sig efter omstændighederne og tage tingene som de kommer. Vi rykkede musikanlægget frem og tilbage, festede skiftevis på den overdækkede terrasse og under åben himmel, tog smådryppene med oprejst pande og legede klemt stoledans og limbo i tørvejr fremfor tovtræk og stafet i haven - og blev alle enige om, at Tumu blot græd fordi IMCC smutter;-)

Det har virkelig været hyggeligt at have Mali-flokken på besøg, og som altid dejligt at vise Tumu frem til folk, vi kan dele det med når vi kommer hjem. De kørte dog ikke 1000 km blot for en fest, men brugte også lidt tid på at finde gode sager (læs: bøger, køkkengrej, spil etc.), som har ophobet sig i rigelige mængder her i huset og på kontoret gennem tiden. Mali-projektet er nemlig forholdsvis nyt, og har derfor ikke så stor en fysisk "IMCC-arv" som os; de kan nu nyde godt af en masse Tumu-ting, og det er dejligt for os at kunne give det til nogen, som bliver glade for det - ikke mange her i det nordlige Ghana sætter virkelig pris på danske bøger;-P

Afskedsbillede med Mali-flokken

Dagens aktiviteter giver vist lidt sig selv - masser af oprydning samt farvel til Mali-banden!
I den kommende uge kan vi for alvor komme i gang med at køre ting væk fra huset.

Besøg fra Mali

Dette bliver et hurtigt griflet indlæg, da der har været light outs det meste af aftenen, hvilket betyder manglende strøm til computeren, og da det er ved at være lidt sent.

I går brugte Kenth og jeg formiddagen sammen med vores vaskekone Yaa, som skal lave mad til vores afskedsfest på lørdag. Vi lavede en lang liste med ting, som var nødvendige for at brødføde 50 mennesker, og var derefter rundt til forskellige steder i byen for at handle ind. Yaa's humør er normalt mildest talt svingende, men siden vi bad hende om at være kogekone til vores fest har det faktisk været i top; så det er rigtig dejligt med god stemning her hen mod slutningen.

Eftermiddagen blev brugt på at rydde op - og ud! - i huset, samt gøre klar til gæster om aftenen. Nogle af de ting, som de ansatte skal overtage fra huset, var klar til afgang, og blev kørt hjem til dem. Ingen af dem har biler, og så er det lidt svært at transportere senge og skabe;-)

De omtalte gæster er 5 kollegaer fra Mali. 4 danske IMCC'ere (Morten, Katja, Lea & Janni) og en af deres maliske samarbejdspartnere (Guindo). De har kørt 1000km for at komme på besøg, og det endte da også med at tiden var lidt knap - grænsen lukker nemlig kl. 18! Kenth, Rasmus & Danladi kørte derfor afsted, for at snakke med samtlige 3 grænseposter og overtale dem til at lade vores gæster komme igennem. Imens var Silje & jeg i fuld gang hjemme i køkkenet, så vi kunne have aftensmaden klar når de endelig nåede frem. Alt gik som smurt, dog måtte de efterlade deres bil ved grænsen, da dét kontor, som tager sig af den slags var lukket da de kom.
Det var dejligt at se dem allesammen igen - vi har jo haft forberedelse med alle 4 danskere hjemme i Danmark inden udsendelsen.

I dag har været Public Holiday, da den nyligt afdøde præsident skulle begraves. Vi har derfor hygget med vores gæster - og så har drengene også lige fået afleveret lidt flere møbler til de ansatte.
Vi startede dagen med en tur ud til Danladi's farm. Folkene på Mali-projektet bor i en lejlighed i Mali's hovedstad Bamako, og det er derfor meget interessant for dem at komme lidt på landet;-) -Samtidig syntes vi også det var meget spændende at se udviklingen derude siden sidst; majsen var i hvert fald vokset.

Da vi kom tilbage gik vi en tur rundt i Tumu og spiste chop-bokse ved dammen til frokost.
Der blev købt en hel del stof, drukket lidt kaffe/øl og snakket i lange baner. Vi sad på terrassen med stearinlys tændt og nød regnvejret med dertil hørende torden og lyn. Til aften var vi en tur på Tenis hvor menuen bestod af fufu og groundnut soup, min personlige favorit i det ghanesiske køkken. Danladi var med, men havde haft en lang dag - så han endte med hovedet bagover og høj snorken - god underholdning for resten af os;-P

I morgen er den store fest-dag, hvilket vi glæder os meget til!

Onsdag den 8. august

Endnu en dag med M&S for begge hold. Silje & Rasmus var en tur i Nabugubelle mens vi var i Wellembelle.

Begge biler klar til afgang hjemme ved IMCC huset.

Også i dag havde vi reoler med på taget, så mens jeg fulgte M&S's vante gang på subklinikken kørte Kenth til CHPS-klinikken i Bichemboi med reolen. CHPS-klinikker er et trin under subklinikkerne, og hedder rigtigt CHPS-zoner. Community-Based Health Planning and Services. Det skal egentlig primært fungere som en slags opsøgende, forebyggende sundhedsoplysning hjemme hos befolkningen, men fungerer i praksis ofte mere som en mini-klinik.

Efter 1 times kørsel på jordveje...måske den skal et smut forbi bilvasken i morgen;-)

På vej til Bichemboi.

Baggrunden for at vi bruger så megen tid og energi på at fordele alle tingene fra huset og kontoret rundt til mange steder er for at sikre, at så mange som muligt får noget ud af det. Efterlod vi blot samtlige møbler i huset, ville det højst sandsynligt ende med at tilhøre de første, som flytter ind, således at de ville tage det med sig videre når de flytter igen. Mange af subklinikkerne har ikke engang en reol at stille deres mapper og lægge patientjournalerne på, så de ligger i stedet i bunker rundt på gulvet. Ved at give de fleste steder en enkelt ting eller to kommer IMCC-arven flest muligt til gode, samtidig med at vi sikrer, at tingene går til GHS fremfor til private.

Eftermiddagen blev brugt på et internt møde omkring fordelingen af tingene, bl.a. til de ansatte, som også bliver tilgodeset. Mange af tingene i huset er købt privat, og kan derfor i princippet blive givet til hvem som helst, mens de ting, der er købt for projekt-penge skal overdrages til GHS.

Her til aften var det vores tur til at lave mad til Silje & Rasmus, og vi havde desuden inviteret Jamilla, Rauf & Danladi - så gik dén onsdag!

M&S

Jeg har sat mig et mål: resten af vores tid i Tumu vil jeg skrive et indlæg hver eller hver anden dag, så jer derhjemme kan følge lidt med i hvordan man lukker et projekt med 16 år på bagen ned!

IMCC har en lang historie i byen, og for mange er det netop hvad vi er: IMCC. Ikke Kirsten, Kenth, Silje & Rasmus, men de 4 (1/2) IMCC'ere, som er kommet for at slutte en lang tradition. På baggrund af denne rolle får vi både negative (hvorfor vil I ikke være her mere?) og positive (IMCC har gjort så meget godt for Tumu) kommentarer. Vi tager det hele med, og er stolte over at være en del af så sej en organisation!

I dag har vi alle været på M&S - Monitorering & Support - sammen med officererne fra DHA'en. En helt almindelig arbejdsdag, som dog fik en snert af nedlukning over sig alligevel.
M&S foregår på den måde, at officererne tager rundt til subklinikkerne i distriktet for at kontrollere og evt. hjælpe personalet der ude i felten, typisk med al papirarbejdet. Det kan være deres fortegnelser over medicinlageret, deres registrering af patienterne, deres mødekultur, deres udfyldning af formularer, deres regnskab og meget andet.

Kenth, Kasper & jeg var i Kunchogu sammen med Mr. Robert & Frank. De 2 officerer gennemgår de fokusområder, som er aftalt for denne omgang M&S, og spørger til sidst ind til ønsker fra subklinik-personalet, som skal bringes med hjem til DHA'en. Heraf kan nævnes elektricitet (!), alternativt fungerende solcellesystemer, samt bedre mulighed for transfer til andre, mere attraktive subklinikker for det personale, der ligesom har "aftjent deres værnepligt" på et sted som Kunchogu!
Subklinikken gjorde det godt, og havde nogenlunde styr på sagerne, så det var et meget behageligt besøg fyldt med god stemning.

Frank i medicinrummet.

En glad flok med en ny motorcykel.

Koncentration...

En lyserød høne...?!?

Ghana når det er bedst:-)

Vores temmelig mudrede bil og klinikken i Kunchogu.

Turen derud var en oplevelse i sig selv, da det havde regnet siden kl. halv fem om morgenen. Vejene var derfor fyldt med mudderhuller og vandpytter, og var temmelig glatte. Jeg kørte bilen med Kasper, Mr. Robert & Frank, mens Kenth fik sig en rigtig drengerøvstur på motorcykel; én af vores motorcykler skal nemlig fremover tilhøre Kunchogu subklinik, og dette var en passende mulighed for at få den overgivet til dem, kombineret med en god mudder-tur for Kenth:-)
Silje & Rasmus var i Kulfuo og kørte forbi Manduano med en reol, mens Danladi fragtede en reol til Kulfuo - der kan nemlig kun være én på hver bil.

Vel hjemme i Tumu var vi en tur på det ugentlige marked, et af de sidste vi når inden turen går til Danmark.

Aftensmaden stod på lækker vegetarmad tilberedt af Rasmus. Det kræver efterhånden en del opfindsomhed at finde på noget spændende, da fryser og spisekammer også bærer præg af den snarlige hjemrejse.

Fællesspisning - vi ser alle mere eller mindre goofy ud...men vi hyggede os!

På lørdag holder vi afskedsfest her i huset, så gæstelisten blev lavet over aftensmaden. 60 inviterede, men der er dog mange, som vi allerede ved ikke har mulighed for at deltage. -Men et brag af en fest skal det nu nok blive! Internationalt bliver det også - på torsdag ankommer vores IMCC-kollegaer fra Mali nemlig for at være med til at sende os ordentligt afsted, samt overtage en del af alle de ting, der er blevet samlet sammen her i huset i løbet af de sidste mange år.

Her til aften har vi været i gang med at tømme lidt reoler, som skal være klar til at blive afleveret rundt omkring i distriktet i morgen. -Og så den sædvanlige computertid selvfølgelig;-)

Kasper havde travlt da vi kom hjem fra M&S. Han skulle både tømme spandene efter regnvejret...

...feje...

...og i bad:-)

Wa igen igen!

Så er vi atter i Wa - vi nåede lige præcis at være i Tumu i 48 timer inden turen igen gik ad de hullede jordveje til regionshovedstaden i Upper West Region.

Et dejligt jævnt stykke jordvej - et sjældent syn mellem Tumu og Wa!

De sidste 2 dage har vi været til halvårlig regionskonference med GHS (Ghana Health Service), hvor alle distrikterne og hospitalerne fra vores region laver en præsentation af deres opnåelser og udfordringer i første halvdel af 2012. Derudover deltager blandt andre UNICEF og JICA, to af de store donorer her i Ghana.
Det er altså toppen indenfor sundhedsvæsenet her i regionen der deltager. Derfor er det også så bemærkelsesværdigt hvor mange af præsentationerne der blot er skema efter skema fyldt med tal, uden nogen form for refleksion over hvad tallene betyder. Én af deltagerne bemærkede da også at hun mente det var blevet for meget rutine med disse præsentationer. Hun kommenterede netop den blinde oplæsning af tal og procenter, og mente det ville være smart hvis hvert distrikt fremover fik et fokusområde, de skulle gå i dybden med. -Klog dame, men det er vist hørt før, der er bare ikke sket så meget... Som det er nu gennemgår stort set hvert distrikt det samme, blot med forskellige tal - ved at læse tal op i en uendelighed. Hver person har i nærheden af 50-100 slides i deres powerpoint show, og som tilskuer er det umuligt at nå at danne sig et overblik over dem alle.
Generelt kan man sige, at de går meget op i tal og mål hernede. Hvis blot distriktet har nået målsætningen om at børnedødeligheden/antallet af HIV-smittede/malariatilfældene osv er faldet med et vist antal procent er alle glade. I stedet kunne det jo være rart hvis der blev fokuseret lidt mere på hvilke tiltag, der har fungeret, og på hvilke områder de er på bar bund, da deres metoder ikke giver resultater.
Alt dette åbner øjnene for hvor anderledes vi danskere helt grundlæggende tænker. Vores skolegang er meget forskellig fra ghanesernes og vores tilgang til problemer ligeså. At være med til regionskonferencen er en af de oplevelser her i Ghana, som overbeviser mig om at vores projekt har et formål og en eksistensberettigelse. Selv som studerende har vi noget at bidrage med, på trods af at vores samarbejdspartnere er færdiguddannede og erfarne folk.

I morgen tager vi til bestyrelsesmøde med Coalition of NGOs in Health, som før nævnt en samarbejdspartner i et (forhåbentligt) kommende projekt, inden turen atter går mod Tumu. På vejen hjem håber vi på at kunne besøge Hatton, som nu bor sammen med sin kusine og moster hos sin mormor i Nadowli, 1/2 times kørsel fra Wa. Vi savner alle 3 både Rita & Hatton meget i vores hverdag, så det ville være dejligt at få et par timer sammen med den ene af dem i det mindste;-)

I dag er også dagen, hvor der er præcis 1 måned til vi er tilbage i Danmark! De 7 måneder vi har været i Ghana indtil nu er fløjet afsted, men vi synes også, at vi har oplevet rigtig meget.