1 styks vædder rigere!

Her til morgen startede vi med at flytte et bord, et klædeskab og en aircondition ud i bilerne, så de var klar til aflevering hos de respektive modtagere. Pludselig fik vi alle travlt med at sluge morgenmaden og gøre os klar, da Danladi ringede og sagde, at byens ældre gerne ville se os på vores kontor - lige om nu!

Vi skyndte os derover...og ventede...og ventede... De kom dog ikke, det viste sig at én af dem lige var taget et andet sted hen i stedet for. Nu må vi se om de alligevel når at kigge forbi inden vi smutter.

Senere på dagen kom Mr. Robert dog trækkende med en vædder til os, som en gave fra de ældre! -Ret ærgerligt vi lige havde købt 30 kg kylling til afskedssitting på kontoret i morgen, ellers skulle den store slagtekniv have været fremme;-) -Vi må se hvad vi finder på at gøre med en vædder, lige nu står den i hvert fald bare bundet til et træ i haven.

Kasper og jeg var en tur på posthuset, hvor vi hentede et par pakker til Sarah & Jordan, to amerikanske peace corp volunteers, som vi skal mødes med i Accra helt til sidst. Der var også et brev til Kasper fra Bedstemormor, så han glædede sig rigtig til at komme tilbage til kontoret og åbne det.

Vi fik ordnet og printet lidt papirarbejde, som jeg skulle have med over på hospitalet. -Jeg havde nemlig en aftale på operationsstuen med Dr. Zak kl. 10. Vi klarede tre omgang brok på to timer. Én operation hvor jeg kiggede, én hvor jeg assisterede og én hvor jeg opererede - under kyndig vejledning;-)

Jeg skulle bruge Dr. Zak's underskrift på nogle af papirerne, men eftersom vi gik i gang med operationen med det samme, og han gik tilbage på kontoret inden vi var færdige, måtte jeg lige dér forbi for at få den. Der var desværre andre, som gerne ville snakke med ham, så jeg endte med at sidde i kø i halvanden time. -Heldigvis sad både Danladi og Richard også og ventede, så vi hyggede os;-)

Hjemme igen fik jeg lidt hurtig frokost og lagde derefter en meget træt lille mand i seng til sin middagslur... Og så mere oprydning og ting, der skulle køres ud af huset.

Her til aften var det Kenths tur til at køre et smut forbi Bukari, denne gang med en seng. Han har desuden været et par ture ovre hos Danladi, ligesom han ene mand har tømt en god del af vores pulterrum - mens jeg har leget madmor i køkkenet:-)

Kasper har lidt svært ved at finde ud af endnu en omgang pakning, men tager det nu i stiv arm. Vi snakker meget om Ghana og Danmark, og om at efterlade ting...når det drejer sig om legetøj kan han dog ikke helt forstå, at han har så meget hjemme i Danmark, at han ikke behøver tage alt med her fra Ghana; så vi sniger lidt legetøj væk hist og her, hvilket bliver fordelt ud til ansatte, kollegaer, venner osv. Det bliver et helt slaraffenland for ham at komme hjem på dét punkt!

Tirsdag den 14. august

I går havde vi vores sidste interne IMCC møde på kontoret. Som sædvanlig afbrudt af en masse folk, der kiggede forbi og lige skulle sige hej eller havde brug for hjælp; så umiddelbart er alt, som det plejer. Forskellen er dog, at hver en pause nu bliver brugt på at gennemgå mapper og rydde ud. UCODEP, en NGO, som Silje & Rasmus har lavet et studie sammen med, var heldige at komme forbi på det rigtige tidspunkt - de gik nemlig derfra igen med store flip-charts, plakater, mapper osv. til deres temmelig tomme kontor. Sådan kan man jo være så heldig:-)

Eftermiddagen blev brugt på at tømme skabe og pakke vores ting i kufferter. Både stue og soveværelse er efterhånden ret tomme, og de første 3 kufferter er pakket - så rent matematisk set er vi halvvejs i pakningen af vores eget skrammel, da vi skal op på 6 kufferter i alt;-)
Vi kørte en masse ting ud til vagtmændene, men et par af de ansatte havde dog ikke fået gjort helt klar i deres huse endnu. Næste store etape bliver i morgen, da begge biler har været til omregistrering i Wa i dag. Danladi kørte den ene og Kenth kørte den anden, så det gik hele dagen med for deres vedkommende.

Silje & Rasmus har haft regnskabsdag hjemme i huset i dag, så Kasper og jeg passede skansen på kontoret. Han er virkelig blevet god til at være med på arbejde, og kan så nogenlunde forstå når det er vigtigt, at han skal være stille - ret flot af en 2-årig! Han elsker at hjælpe til når det er muligt, hvilket også gør det hele lidt nemmere. Jeg havde en del mail-hængepartier i dag, og mange ting, der skulle printes ud. Det har været lidt svært at få det hele til at gå op i en højere enhed, da internet og strøm har skiftedes til at sætte ud de sidste par dage - men i dag lykkedes det! Kl. 10-13 var jeg til SRC (Sissala Research Committee) møde, endnu et IMCC-initiativ. Det har slet ikke været velfungerende den tid vi har været her, modsat tidligere tiders storhed. Nu er der dog blevet pustet lidt liv i komitteen igen, med et par ildsjæle til at forsøge at få den på benene. Dette var selvsagt IMCCs sidste mødedeltagelse, og jeg fik overdraget alle dokumenter, som vi har haft på kontoret og computeren.

Hjem til frokost, og eftermiddagen er gået med gennemlæsning af nogle papirer til et Ulandsmøde hjemme i Danmark - 4 årlige møder i hele IMCC Uland, som vi deltog i inden vi tog afsted, og også kommer til at deltage i i det kommende år. -Og så lidt mere oprydning, udsmidning og pakning selvfølgelig! Jeg gik desuden vores (giga!) medicinbeholdning igennem, og tog den smule fra, vi beholder til os selv - just in case - her de sidste par uger. Resten registrerede jeg mængderne på, så det kan blive givet til hospitalet.
Efter aftensmaden kørte Kasper, Bukari & jeg alligevel ned med et enkelt læs til Bukari's hus, så er der da det mindre. De ansatte skal overtage husets geder, og vi har bedt dem om at tage deres respektive dyr med sig hjem så snart som muligt - så stilheden og roen på grunden melder sin ankomst med hastige skridt!

-Og nu vil Kenth og jeg sætte os i sofaen med computeren tunet ind til Dexter sæson 6 afsnit et-eller-andet. -Det har vi nemlig også nået her i Ghana: at se 6 sæsoner af den samme serie!

Afskedsfest

Så blev der festet!
Det meste af lørdag blev brugt på forberedelser til festen, hvilket gik som smurt i smør - vi havde heldigvis masser af hjælp fra hele Mali-flokken. Silje, Rasmus & jeg var ovre på kontoret til et møde om formiddagen. Der havde været lidt misforståelser, så det endte ikke lige med en halv times tid som vi regnede med, men derimod en 3-timer lang maraton! -Godt der var styr på fest-planlægningen hjemme i hytten;-)

Det var til gengæld et rigtigt spændende møde, nemlig præsentationen af den foreløbige rapport omkring en 360 graders-undersøgelse, vi har fået udført her i Sissala East distriktet. Arbejdet var udført bedre en vi havde regnet med, så vi blev alle positivt overrasket - dejligt. Samtidig er det også en vigtig rapport, da selve undersøgelsen er lavet sammen med Coalition, og derved underbygger ansøgningen til et nyt projekt.

Kort før gæsterne gerne skulle begynde at drysse ind satte regnen i gang - i rigelige mængder og temmelig vedvarende. -Hvilket egentlig var temaet for resten af aftenen. Hvordan det alligevel lykkedes os at holde et brag af en (udendørs!) fest må guderne vide! -Gæsterne var veloplagte, underholdningen underholdende og strømmen intermitterende. -Og festen var fantastisk:-) Ghaneserne forstår virkelig at indrette sig efter omstændighederne og tage tingene som de kommer. Vi rykkede musikanlægget frem og tilbage, festede skiftevis på den overdækkede terrasse og under åben himmel, tog smådryppene med oprejst pande og legede klemt stoledans og limbo i tørvejr fremfor tovtræk og stafet i haven - og blev alle enige om, at Tumu blot græd fordi IMCC smutter;-)

Det har virkelig været hyggeligt at have Mali-flokken på besøg, og som altid dejligt at vise Tumu frem til folk, vi kan dele det med når vi kommer hjem. De kørte dog ikke 1000 km blot for en fest, men brugte også lidt tid på at finde gode sager (læs: bøger, køkkengrej, spil etc.), som har ophobet sig i rigelige mængder her i huset og på kontoret gennem tiden. Mali-projektet er nemlig forholdsvis nyt, og har derfor ikke så stor en fysisk "IMCC-arv" som os; de kan nu nyde godt af en masse Tumu-ting, og det er dejligt for os at kunne give det til nogen, som bliver glade for det - ikke mange her i det nordlige Ghana sætter virkelig pris på danske bøger;-P

Afskedsbillede med Mali-flokken

Dagens aktiviteter giver vist lidt sig selv - masser af oprydning samt farvel til Mali-banden!
I den kommende uge kan vi for alvor komme i gang med at køre ting væk fra huset.

Besøg fra Mali

Dette bliver et hurtigt griflet indlæg, da der har været light outs det meste af aftenen, hvilket betyder manglende strøm til computeren, og da det er ved at være lidt sent.

I går brugte Kenth og jeg formiddagen sammen med vores vaskekone Yaa, som skal lave mad til vores afskedsfest på lørdag. Vi lavede en lang liste med ting, som var nødvendige for at brødføde 50 mennesker, og var derefter rundt til forskellige steder i byen for at handle ind. Yaa's humør er normalt mildest talt svingende, men siden vi bad hende om at være kogekone til vores fest har det faktisk været i top; så det er rigtig dejligt med god stemning her hen mod slutningen.

Eftermiddagen blev brugt på at rydde op - og ud! - i huset, samt gøre klar til gæster om aftenen. Nogle af de ting, som de ansatte skal overtage fra huset, var klar til afgang, og blev kørt hjem til dem. Ingen af dem har biler, og så er det lidt svært at transportere senge og skabe;-)

De omtalte gæster er 5 kollegaer fra Mali. 4 danske IMCC'ere (Morten, Katja, Lea & Janni) og en af deres maliske samarbejdspartnere (Guindo). De har kørt 1000km for at komme på besøg, og det endte da også med at tiden var lidt knap - grænsen lukker nemlig kl. 18! Kenth, Rasmus & Danladi kørte derfor afsted, for at snakke med samtlige 3 grænseposter og overtale dem til at lade vores gæster komme igennem. Imens var Silje & jeg i fuld gang hjemme i køkkenet, så vi kunne have aftensmaden klar når de endelig nåede frem. Alt gik som smurt, dog måtte de efterlade deres bil ved grænsen, da dét kontor, som tager sig af den slags var lukket da de kom.
Det var dejligt at se dem allesammen igen - vi har jo haft forberedelse med alle 4 danskere hjemme i Danmark inden udsendelsen.

I dag har været Public Holiday, da den nyligt afdøde præsident skulle begraves. Vi har derfor hygget med vores gæster - og så har drengene også lige fået afleveret lidt flere møbler til de ansatte.
Vi startede dagen med en tur ud til Danladi's farm. Folkene på Mali-projektet bor i en lejlighed i Mali's hovedstad Bamako, og det er derfor meget interessant for dem at komme lidt på landet;-) -Samtidig syntes vi også det var meget spændende at se udviklingen derude siden sidst; majsen var i hvert fald vokset.

Da vi kom tilbage gik vi en tur rundt i Tumu og spiste chop-bokse ved dammen til frokost.
Der blev købt en hel del stof, drukket lidt kaffe/øl og snakket i lange baner. Vi sad på terrassen med stearinlys tændt og nød regnvejret med dertil hørende torden og lyn. Til aften var vi en tur på Tenis hvor menuen bestod af fufu og groundnut soup, min personlige favorit i det ghanesiske køkken. Danladi var med, men havde haft en lang dag - så han endte med hovedet bagover og høj snorken - god underholdning for resten af os;-P

I morgen er den store fest-dag, hvilket vi glæder os meget til!

Onsdag den 8. august

Endnu en dag med M&S for begge hold. Silje & Rasmus var en tur i Nabugubelle mens vi var i Wellembelle.

Begge biler klar til afgang hjemme ved IMCC huset.

Også i dag havde vi reoler med på taget, så mens jeg fulgte M&S's vante gang på subklinikken kørte Kenth til CHPS-klinikken i Bichemboi med reolen. CHPS-klinikker er et trin under subklinikkerne, og hedder rigtigt CHPS-zoner. Community-Based Health Planning and Services. Det skal egentlig primært fungere som en slags opsøgende, forebyggende sundhedsoplysning hjemme hos befolkningen, men fungerer i praksis ofte mere som en mini-klinik.

Efter 1 times kørsel på jordveje...måske den skal et smut forbi bilvasken i morgen;-)

På vej til Bichemboi.

Baggrunden for at vi bruger så megen tid og energi på at fordele alle tingene fra huset og kontoret rundt til mange steder er for at sikre, at så mange som muligt får noget ud af det. Efterlod vi blot samtlige møbler i huset, ville det højst sandsynligt ende med at tilhøre de første, som flytter ind, således at de ville tage det med sig videre når de flytter igen. Mange af subklinikkerne har ikke engang en reol at stille deres mapper og lægge patientjournalerne på, så de ligger i stedet i bunker rundt på gulvet. Ved at give de fleste steder en enkelt ting eller to kommer IMCC-arven flest muligt til gode, samtidig med at vi sikrer, at tingene går til GHS fremfor til private.

Eftermiddagen blev brugt på et internt møde omkring fordelingen af tingene, bl.a. til de ansatte, som også bliver tilgodeset. Mange af tingene i huset er købt privat, og kan derfor i princippet blive givet til hvem som helst, mens de ting, der er købt for projekt-penge skal overdrages til GHS.

Her til aften var det vores tur til at lave mad til Silje & Rasmus, og vi havde desuden inviteret Jamilla, Rauf & Danladi - så gik dén onsdag!

M&S

Jeg har sat mig et mål: resten af vores tid i Tumu vil jeg skrive et indlæg hver eller hver anden dag, så jer derhjemme kan følge lidt med i hvordan man lukker et projekt med 16 år på bagen ned!

IMCC har en lang historie i byen, og for mange er det netop hvad vi er: IMCC. Ikke Kirsten, Kenth, Silje & Rasmus, men de 4 (1/2) IMCC'ere, som er kommet for at slutte en lang tradition. På baggrund af denne rolle får vi både negative (hvorfor vil I ikke være her mere?) og positive (IMCC har gjort så meget godt for Tumu) kommentarer. Vi tager det hele med, og er stolte over at være en del af så sej en organisation!

I dag har vi alle været på M&S - Monitorering & Support - sammen med officererne fra DHA'en. En helt almindelig arbejdsdag, som dog fik en snert af nedlukning over sig alligevel.
M&S foregår på den måde, at officererne tager rundt til subklinikkerne i distriktet for at kontrollere og evt. hjælpe personalet der ude i felten, typisk med al papirarbejdet. Det kan være deres fortegnelser over medicinlageret, deres registrering af patienterne, deres mødekultur, deres udfyldning af formularer, deres regnskab og meget andet.

Kenth, Kasper & jeg var i Kunchogu sammen med Mr. Robert & Frank. De 2 officerer gennemgår de fokusområder, som er aftalt for denne omgang M&S, og spørger til sidst ind til ønsker fra subklinik-personalet, som skal bringes med hjem til DHA'en. Heraf kan nævnes elektricitet (!), alternativt fungerende solcellesystemer, samt bedre mulighed for transfer til andre, mere attraktive subklinikker for det personale, der ligesom har "aftjent deres værnepligt" på et sted som Kunchogu!
Subklinikken gjorde det godt, og havde nogenlunde styr på sagerne, så det var et meget behageligt besøg fyldt med god stemning.

Frank i medicinrummet.

En glad flok med en ny motorcykel.

Koncentration...

En lyserød høne...?!?

Ghana når det er bedst:-)

Vores temmelig mudrede bil og klinikken i Kunchogu.

Turen derud var en oplevelse i sig selv, da det havde regnet siden kl. halv fem om morgenen. Vejene var derfor fyldt med mudderhuller og vandpytter, og var temmelig glatte. Jeg kørte bilen med Kasper, Mr. Robert & Frank, mens Kenth fik sig en rigtig drengerøvstur på motorcykel; én af vores motorcykler skal nemlig fremover tilhøre Kunchogu subklinik, og dette var en passende mulighed for at få den overgivet til dem, kombineret med en god mudder-tur for Kenth:-)
Silje & Rasmus var i Kulfuo og kørte forbi Manduano med en reol, mens Danladi fragtede en reol til Kulfuo - der kan nemlig kun være én på hver bil.

Vel hjemme i Tumu var vi en tur på det ugentlige marked, et af de sidste vi når inden turen går til Danmark.

Aftensmaden stod på lækker vegetarmad tilberedt af Rasmus. Det kræver efterhånden en del opfindsomhed at finde på noget spændende, da fryser og spisekammer også bærer præg af den snarlige hjemrejse.

Fællesspisning - vi ser alle mere eller mindre goofy ud...men vi hyggede os!

På lørdag holder vi afskedsfest her i huset, så gæstelisten blev lavet over aftensmaden. 60 inviterede, men der er dog mange, som vi allerede ved ikke har mulighed for at deltage. -Men et brag af en fest skal det nu nok blive! Internationalt bliver det også - på torsdag ankommer vores IMCC-kollegaer fra Mali nemlig for at være med til at sende os ordentligt afsted, samt overtage en del af alle de ting, der er blevet samlet sammen her i huset i løbet af de sidste mange år.

Her til aften har vi været i gang med at tømme lidt reoler, som skal være klar til at blive afleveret rundt omkring i distriktet i morgen. -Og så den sædvanlige computertid selvfølgelig;-)

Kasper havde travlt da vi kom hjem fra M&S. Han skulle både tømme spandene efter regnvejret...

...feje...

...og i bad:-)

Wa igen igen!

Så er vi atter i Wa - vi nåede lige præcis at være i Tumu i 48 timer inden turen igen gik ad de hullede jordveje til regionshovedstaden i Upper West Region.

Et dejligt jævnt stykke jordvej - et sjældent syn mellem Tumu og Wa!

De sidste 2 dage har vi været til halvårlig regionskonference med GHS (Ghana Health Service), hvor alle distrikterne og hospitalerne fra vores region laver en præsentation af deres opnåelser og udfordringer i første halvdel af 2012. Derudover deltager blandt andre UNICEF og JICA, to af de store donorer her i Ghana.
Det er altså toppen indenfor sundhedsvæsenet her i regionen der deltager. Derfor er det også så bemærkelsesværdigt hvor mange af præsentationerne der blot er skema efter skema fyldt med tal, uden nogen form for refleksion over hvad tallene betyder. Én af deltagerne bemærkede da også at hun mente det var blevet for meget rutine med disse præsentationer. Hun kommenterede netop den blinde oplæsning af tal og procenter, og mente det ville være smart hvis hvert distrikt fremover fik et fokusområde, de skulle gå i dybden med. -Klog dame, men det er vist hørt før, der er bare ikke sket så meget... Som det er nu gennemgår stort set hvert distrikt det samme, blot med forskellige tal - ved at læse tal op i en uendelighed. Hver person har i nærheden af 50-100 slides i deres powerpoint show, og som tilskuer er det umuligt at nå at danne sig et overblik over dem alle.
Generelt kan man sige, at de går meget op i tal og mål hernede. Hvis blot distriktet har nået målsætningen om at børnedødeligheden/antallet af HIV-smittede/malariatilfældene osv er faldet med et vist antal procent er alle glade. I stedet kunne det jo være rart hvis der blev fokuseret lidt mere på hvilke tiltag, der har fungeret, og på hvilke områder de er på bar bund, da deres metoder ikke giver resultater.
Alt dette åbner øjnene for hvor anderledes vi danskere helt grundlæggende tænker. Vores skolegang er meget forskellig fra ghanesernes og vores tilgang til problemer ligeså. At være med til regionskonferencen er en af de oplevelser her i Ghana, som overbeviser mig om at vores projekt har et formål og en eksistensberettigelse. Selv som studerende har vi noget at bidrage med, på trods af at vores samarbejdspartnere er færdiguddannede og erfarne folk.

I morgen tager vi til bestyrelsesmøde med Coalition of NGOs in Health, som før nævnt en samarbejdspartner i et (forhåbentligt) kommende projekt, inden turen atter går mod Tumu. På vejen hjem håber vi på at kunne besøge Hatton, som nu bor sammen med sin kusine og moster hos sin mormor i Nadowli, 1/2 times kørsel fra Wa. Vi savner alle 3 både Rita & Hatton meget i vores hverdag, så det ville være dejligt at få et par timer sammen med den ene af dem i det mindste;-)

I dag er også dagen, hvor der er præcis 1 måned til vi er tilbage i Danmark! De 7 måneder vi har været i Ghana indtil nu er fløjet afsted, men vi synes også, at vi har oplevet rigtig meget.