søndag den 2. september 2012

Farvel Ghana

Dette bliver sidste indspark på bloggen. Om 5 timer letter flyet mod Amsterdam, og i morgen er vi i Danmark!

I går var vi endnu en tur i poolen hos Sarah & Jordan inden vi klarede et par indkøb i byen. Resten af dagen gik med at slappe af, pakke og ordne lidt computersager. I dag har stået på stort set samme opskrift, blot spiste vi frokost med Sarah & Jordan fremfor at bade - badetøjet er pakket i tasken. De 6 store kufferter vejer nu alle lige omkring de tilladte 23 kg, og vores 3 stk. håndbagage er fyldt. -Ret godt bedømt hvis jeg selv skal sige det;-)

Det har været 8 fantastiske måneder her i Ghana fyldt med spændende oplevelser; -og mon ikke også vi har lært lidt;-)
Nu glæder vi os til at se familie og venner derhjemme. Som der står i én af Kaspers bøger: "Noget af det dejlige ved at være ude og se sig om er at komme hjem igen!" Citat Mik Mekanik;-)

Farvel til palmetræerne og goddag til bøgetræerne:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar