Farvel Ghana

Dette bliver sidste indspark på bloggen. Om 5 timer letter flyet mod Amsterdam, og i morgen er vi i Danmark!

I går var vi endnu en tur i poolen hos Sarah & Jordan inden vi klarede et par indkøb i byen. Resten af dagen gik med at slappe af, pakke og ordne lidt computersager. I dag har stået på stort set samme opskrift, blot spiste vi frokost med Sarah & Jordan fremfor at bade - badetøjet er pakket i tasken. De 6 store kufferter vejer nu alle lige omkring de tilladte 23 kg, og vores 3 stk. håndbagage er fyldt. -Ret godt bedømt hvis jeg selv skal sige det;-)

Det har været 8 fantastiske måneder her i Ghana fyldt med spændende oplevelser; -og mon ikke også vi har lært lidt;-)
Nu glæder vi os til at se familie og venner derhjemme. Som der står i én af Kaspers bøger: "Noget af det dejlige ved at være ude og se sig om er at komme hjem igen!" Citat Mik Mekanik;-)

Farvel til palmetræerne og goddag til bøgetræerne:-)

Torsdag og fredag

Torsdag morgen startede vi som planlagt med et tidligt besøg i banken. Inden rendte Kenth dog rundt for at få printet de papirer, vi skulle bruge for at kunne lukke kontoen. Vi har ikke kunnet lave dem før nu, da vi har manglet nogle oplysninger fra både den danske og ghanesiske bank. At printe er ikke sådan let og elegant som derhjemme - den ene kompetenceperson(!) på hotellet, som kunne printe for os var ikke på arbejde, så Kenth måtte afsted i bilen og finde en lille biks, der kunne ordne det for os.
Det lykkedes, og efter 2 besøg hos "foreign desk" og ét hos manageren skulle der gerne være sat gang i både overførsel og lukning af kontoen.
Vi kørte mod ambassaden, hvor vi havde en times møde med en ghanesisk kvinde, som er ansvarlig for sundhedsområdet.
Tæt på ambassaden ligger der en lille bager, som laver gode kager - hvor de ambassadeansatte efter sigende er flittige gæster;-) Vi købte en håndfuld og kørte hen til Sarah & Jordan, som havde frokost klar til os. Resten af dagen blev brugt på afslapning sammen med dem, hvilket selvfølgelig inkluderede en tur i poolen - skønt!

Om eftermiddagen hentede Kenth Danladi, da de lige skulle have styr på lidt pengesager. Danladi skal have løn for at køre bilen tilbage til Tumu for os, ligesom han vil forsøge at få købt de reservedele, vi ikke kunne få på vores vej sydpå. Det betyder også en dags ventetid for ham i Kumasi, mens bilen bliver repareret. Alt dette skal jo budgetteres ret præcist, da vi af gode grunde hverken kan give eller modtage penge efter vi er taget hjem...
Vi tog alle på restaurant til aftensmad, og Kasper var i sit es. Jeg ved ikke hvor den dreng får sin energi fra, men han styrtede rundt hele aftenen: "Sarah come", "Jordan let's go", "Danladi look";-)

I går morges tog Kasper og jeg en tur på marked mens Kenth fik styr på vores pengesager. Derefter tog han og Danladi ud for at veksle alle de Ghana Cedis, vi har haft med fra bankkontoen i Tumu, til Dollars.
Mens Kasper og jeg hyggede hjemme på hotellet fik Kenth en hel masse Dollars, som han efterfølgende tog i banken med for at få sat overførslen til Danmark i gang.

Vi brugte eftermiddagen på at pakke inden vi tog ud til Stephanie og Andreas, og deres 3 børn Thorbjørn, Storm og Leonora. De er lige flyttet til Accra fra Danmark, og skal bo her i 2 år. S & A var udsendt med IMCC Uland i 2002, og har boet i Tumu ligesom os - blot 10 år tidligere. Siden har de boet i Accra én gang før, og er altså lige kommet tilbage igen. Vi havde aldrig mødt dem, men hørt at de skulle flytte til Ghana igen - og skrev for at spørge om de gav en kop kaffe. -Det blev til mere end det, da de trods 3 små børn, 2 fuldtidsjob samt nylig ankomst af møbel-container fra Danmark inviterede på aftensmad. Det var sjovt at udveksle Tumu-historier, og Kasper var solgt allerede da vi kørte ind i indkørslen; alle de legesager, andre danske børn at lege med og voksne, som forstod ham!
Vi havde en rigtig hyggelig aften, og Danladi var helt færdig da de satte "Far til fire" på dvd'en - tror han nød det mere end børnene gjorde;-)

Med vores besøg hos dem mener Stephanie & Andreas faktisk at have mødt samtlige 16 års frivillige på Tumu-projektet, lige bortset fra det første par - ret vildt!

Fancy dinner!

Mandag aften blev noget anderledes end vi havde forestillet os! I stedet for at spise en hjemmelavet middag hos Danladis bror John inviterede han os ud på et meget fint hotel for at spise - for at takke os, og alle de tidligere IMCCere for alt det, vi har gjort for hans lillebror. -Så endnu en gang nød vi godt af at være de sidste i en lang række af frivillige:-)

Det var vældig hyggeligt og meget lækkert. Samtidig fandt vi også ud af, at Danladis bror faktisk aldrig har mødt Hatton! -Hun har simpelthen ikke været i Tumu når han har været på besøg deroppe. Lidt underligt. Familierne bliver ofte splittet op her i Ghana, og for os lyder det som en helt umulig måde at leve på. Som nu f.eks. Danladi, der bor i Tumu, mens Rita går i skole i Accra og Hatton bor hos bedstemoderen i Nadowli.
Danladis bror John bor således i Accra med deres 4-årige datter, men hans kone læser i Navrongo helt oppe nordpå, og har gjort det siden deres pige var 1 år gammel. Hustruen har 1 år tilbage på skolen, og så 1 års national service, hvor hun kan blive sendt hvor som helst hen i landet. Hun har altså været adskilt fra mand og barn i 5 år til den tid. -Vel at mærke adskilt med en afstand på 2 dagsrejser...

I går brugte jeg formiddagen på at pakke lidt og hygge med Kasper. Vi har stadig nogle ting at se til her i Accra, men tempoet er noget mere afslappet end i Tumu, hvilket vi nyder meget.
Kenth og Danladi kørte hen til DVLA-agenten for at aflevere nogle ekstra papirer, han skulle bruge for at få det til at lykkes.
Derefter tog vi sammen ned for at kigge på trommer, da Kenth og jeg gerne vil have en med hjem. Vi fandt en fin en, så nu må Afrika-samlingen siges snart at være komplet;-)

Om eftermiddagen kørte vi på Oxford Street, som er hovedgaden her i Accra. Vi skal have købt nogle printerpatroner til de printere i Tumu, vi har givet videre til DHA'en, som vi så kan sende med Danladi hjem. Butikken havde ikke lige dem, vi skulle bruge, men fik dem bestilt hjem så vi kunne hente dem i dag.

Aftensmaden indtog vi i Citizen Kofi, en stor lyserød/lilla klods, som ligger lige ved Oxford Street. Det er forsøgt at lave det hele i en meget smart og futuristisk stil, men i virkeligheden er det ret kikset. -Vi fik dog vores første elevatortur her i Ghana;-)

I dag blev formiddagen atter brugt på at pakke. Det er lidt et puslespil at få de tilladte 174 kg (som vi nærmer os!) til at gå op med de 6 store kufferter og 3 håndbagager, vi må have med; altsammen indenfor max. vægt og str. i de enkelte tasker. Indtil videre er det lykkedes med 2 af de store, så der er stadig lidt at se til på den front.

Omkring middag tog vi en tur på Nationalmuseet sammen med Danladi. Hvis jeg ikke havde boet i det nordlige Ghana de sidste 8 måneder ville jeg nok have gættet på at mange af de køkkenredskaber, de fremviser dér, hører fortiden til; men de fungerer altså i bedste velgående oppe nordpå, langt fra supermarkeder og restauranter.

Mmm....bananmilkshake på Afia:-)

Kasper og jeg tog tilbage til hotellet så han kunne få sig en middagslur, mens Danladi og Kenth kørte til Oxford Street for at købe de bestilte printerpatroner samt et par ting til Rita.
Vi ville nemlig forsøge at få lov til at sige hej til hende ude på brandmandsskolen, selvom al kommunikation er forbudt de første 2 måneder af træningen! I første omgang fik vi da også nej, da hun kun har været der i halvanden måned. Vi måtte komme tilbage fredag morgen, da sådan en speciel forespørgsel skal gå gennem management; sikkerhedsvagterne forbarmede sig dog over os, og vi fik allernådigst lov til at se hende et kvarters tid! Det var skønt at se hende igen, selvom det var kort. Kasper blev helt pjattet og hoppede rundt i lokalet.

Nu er vi lige kommet tilbage til hotellet, efter at have spist aftensmad hos Sarah og Jordan. De bor hos et amerikansk par, der arbejder for ambassaden. Parret er dog ikke hjemme for tiden, så Sarah og Jordan har huset for sig selv, og vi lavede aftensmad sammen derude. Det er dejligt med hjemmelavet mad, og vi havde en rigtig hyggelig aften.

Det er tydeligt at mærke, at vi nu er kommet til storbyen. Vi bruger frustrerende meget tid på at sidde i kø, hvilket gør at vi ikke når så mange steder hen hver dag. Der er ikke noget, der hedder en hurtig tur forbi banken. Selvom den ligger meget tæt på, tager det snildt en time at køre derhen - hvorefter man kan ræse hjem på 5 minutter, da det er i den anden retning...

I morgen er det planen at Danladi henter bil-papirerne på DVLA-kontoret mens Kenth og jeg tager i banken for at få overført de sidste penge på kontoen til Danmark samt lukke IMCCs konto her i Accra.
Kl. 10 har vi et møde på den danske ambassade, for lige at runde projektet helt af, samt snakke lidt om ønskerne for et nyt projekt i Wa til næste år.
-Og derefter er det pool-tid! Der er nemlig en swimmingpool ved det hus, Sarah & Jordan bor i, og lidt ferie skal der da også være over vores sidste dage her i Ghana;-)

Sådan kan man åbenbart også sove... Godnat og sov godt:-)

God mad, let at spise:-)

Vi er nu nået til 2. dagen i Accra og nyder alle det noget roligere tempo.
I går nød vi Anita hotels gode morgenbuffet i Kumasi inden Kenth & Kasper hoppede en tur i poolen. I vil måske lægge mærke til at hver eneste måltid bliver kommenteret, og stort set altid rost... Det er skønt med hotel-/restaurantmad igen, som er temmelig meget mere varieret end det vi selv har kreeret i Tumu;-)
Ved 9-tiden var vi på farten igen og allerede kl. halv tre var vi fremme ved Afia hotel i Accra.

Kenth & Danladi kørte med det samme hen til en "dæk-mand", da de havde opdaget et søm i dækket, som endnu ikke havde fået tømt luften helt ud. -Det er lidt nemmere at køre derhen uden først at skulle sætte reservehjulet på;-P
Danladi tog bilen ud til sin bror, hvor han skal bo mens vi er hernede. Kl. seks var han tilbage igen, så vi kunne køre ud for at mødes med Jordan, Sarah & hendes familie til aftensmad på en restaurant i byen. Det var dejligt at se dem igen, og der var i hvert fald ingen tvivl om at Kasper også kunne huske dem. Sarahs familie flyver tilbage til USA i aften, så vi skulle lige nå at møde dem inden.
Kl. 22 var vi tilbage på hotellet igen, efter at have kørt Danladi hjem til sin bror. Han ville egentlig have inviteret os ind at sidde, men Kasper sov i bilen så vi takkede pænt nej. Vi tager dog derud til aftensmad i aften i stedet for. Danladis bror skal hjælpe os med at få bilerne omregistreret til deres nye ejere, hvilket godt kan være lidt af en jungle!

Siden vi kørte fra Tumu har vi været fuldstændig udmattede! Al den manglende søvn og afslapning den sidste uges tid hævnede sig, og Kenth og jeg har sovet en stor del af køreturen til Accra. Det er virkelig et privilegie at have Danladi med til at køre, og rigtig hyggeligt at kunne lave så meget sammen med ham her den sidste uge i Ghana.

Kvart over 6 og igen kl. 7 i morges ringede Danladi - ghaneserne er generelt udprægede morgenmennesker! Han og broren var allerede godt i gang med at finde ud af hvordan vi skulle gøre mht. bilerne, da der åbenbart er 3 forskellige kontorer man kan tage til. Ved 9-tiden mødtes vi med dem og kørte ud til det kontor, vi skulle bruge til den ene bil. Heldigvis viste det sig, at de godt kunne tage sig af begge biler. Det er i virkeligheden en "agent", vi får til at ordne papirerne og besøge de forskellige kontorer for os, da det skulle være komplet umuligt selv at gennemføre handlingen. -Vi håber det lykkes på den uge vi har til rådighed.
Mens mændene snakkede med agenten gik Kasper og jeg en "lille" tur. Som sædvanlig gik det lidt skævt med mine stifinderevner, så Kenth og Danladi endte med at sidde og vente på os. De fandt dog hurtigt et supermarked, hvor de kunne købe et par ting til Rita - vi har nemlig fået at vide, at vi nok allernådigst får lov til at komme og besøge hende på onsdag:-)
Vi satte Danladi af et sted midt i byen, så han kunne tage ud for at besøge endnu en bror, en "family brother", hvilket betyder at det ikke er hans rigtige bror, men nok nærmere en fætter, blot én fra samme generation som ham selv.
Kenth og Kasper tog tilbage til hotellet mens jeg kørte i banken. Vi har hævet alle vores penge fra kontoen i Tumu inden vi lukkede den, og ville så have sat allesammen ind på vores konto i Accra og derefter overført dem til Danmark; men men men, da vores Accra-konto er en "foreign account", kan man ikke sætte penge ind på den?!? I stedet skal vi veksle alle pengene til Dollars (hvilket man heller ikke kan gøre i banken, men skal finde et vekselbureau til...) og derefter lave to overførsler: en kontant og en med alle pengene fra Accra-kontoen. Der er en grund til at vi har en hel uge i Accra her til sidst!

Eftermiddagen er blevet brugt på at spise, sove og lege, tre grundlæggende behov hos alle mennesker:-)

Der er mange, som har spurgt til om ikke det var svært at forlade Tumu, specielt fordi vi skulle lukke projektet helt; men jeg tror egentlig det har været lige omvendt. Selvfølgelig er det svært at skulle forlade vores venner og hjem for de sidste 8 måneder, men vi har måske netop fået den afslutning, de fleste tidligere IMCCere ikke fik. De har forladt et projekt i fulde omdrejninger, hvor de kunne se livet fortsætte hvor de slap og derfor kunne se hvad de ville komme til at savne. Vi forlod et tomt kontor uden den aktivitet, der har hersket de sidste mange år, og et helt tømt hus uden nye til at overtage det dejlige Tumu-liv. -Der var derfor slet ikke ligeså meget for os at forlade som for alle de tidligere udsendte. Vi kan se, at projektet har sat gang i rigtig mange ting, som stadig fungerer, og at Tumu er nået langt i IMCCs tid - til dels pga. IMCC. Der er rigtig mange mennesker, for hvem IMCC har haft en stor betydning.
Vi har fået roser og tak for 16 års frivillige og deres hårde arbejde - så man kan vel sige vi skummer fløden fra andre folks køer...eller noget i den retning;-p Jeg håber nogle af jer tidligere Ulændere læser med og tager roserne til jer - for I har fortjent dem.

Midt i Ghana

Vi sidder nu i Kumasi, halvvejs mellem Tumu og Accra. Godt trætte allesammen efter en lang dag på vejene. Vi kørte fra Tumu kl. 6.30 i morges og nåede frem til vores hotel på den anden side af byen Kumasi kl. 17 her til aften. De første 9 timer tog vi næsten i et stræk, kun afbrudt af én tissepause foranlediget af Kasper og en frokostpause på 20 min. Ret sejt klaret af en 2-årig!

Sule & Rauf dukkede op ved huset kl. 5.30 i morges for at være sikre på at nå at vinke farvel. Yaa kom også forbi, ligesom både Sammadu og Bukari var der, eftersom vi kørte lige oveni vagtskifte. Desuden kom Mr. Robert fra DHA, som er "Acting Director" når Director selv er væk, for officielt at få overdraget huset og alle nøglerne.
Vi kørte over for at hente Danladi og få tanken fyldt - og så gik turen sydpå med en godt pakket bil: 6 store kufferter, 3 små, 1 klapvogn plus diverse mængder skrammel selvfølgelig;-) -Og så Danladi's minitaske, på trods af at han skal være væk hjemmefra i over en uge.

Vi var lidt uheldige i starten af turen og ramte allerede efter en time et hul, som fik bøjet en eller anden forbinder-stang; rattet drejede 45 grader i udgangsposition, men vi kunne heldigvis køre videre.
I Kumasi var det åbenbart store-begravelses-dag, med ceremonier til højre og venstre - og masser af ghanesere i sort og rødt tøj. Vi var dog heldige at den mekaniker, Danladi kendte, godt lige kunne ordne forbinderstangen for os. Han skiftede den fine skjorte ud med arbejdsblusen og klarede det på 1/2 time. Trafikken i Kumasi er slem, så det tog os noget tid at komme igennem byen. Det var meningen, at vi skulle købe nogle reservedele til bilen, som Danladi så kunne få skiftet på vej tilbage til Tumu; men manden vi skulle købe dem af var åbenbart også til begravelse, så biksen var lukket.

Vel fremme på hotellet hoppede Kasper og jeg i poolen mens mændene tog sig en øl. Efter en lækker aftensmad er alle mændene i drømmeland, og jeg er også temmelig tæt på;-)
I morgen tidlig tager vi det sidste stræk til Accra, dog forhåbentlig en lidt kortere tur end i dag. Vi er dog heldige at have Danladi med os - en ekstra chauffør er skønt, og han kører rigtig godt, hvilket også betyder at vi når hurtigere frem.


I går startede jeg med at tømme fryseren mens Kenth kørte på kontoret for at printe vores flybilletter, anbefalinger til alle de ansatte, Sammadu's bekræftelses-brev til banken og billeder af den gamle bil, som vi skal bruge til at overdrage ejerskabet når vi kommer til Accra - for at slippe for at køre begge biler derned.
Hjemme i huset fortsatte jeg med pakningen og oprydningen, mens Bukari kom forbi med sine sønner for at hente det hegn, han har fået lov til at pille ned og tage med hjem, og Sammadu kom for at få penge til at forny sin sundhedsforsikring - altså i endnu bedre tid end Yaa;-)
Kenth kom tilbage og hjalp med oprydningen inden han og Kasper kørte på posthuset for at se om det længe ventede brev fra morfar var dukket op. Desværre var postkassen tom, så det nåede ikke frem inden vi tog fra Tumu.
Kl. 10 kørte vi til begravelse ved høvdingepaladset. Der var vildt mange mennesker - alle meget stille - specielt efter ghanesisk standard. Vi blev til kl. 11, hvorefter vi kørte hjem for at fortsætte med pakningen. Danladi havde fortalt os at høvdingen gerne ville mødes med os, men det kan være ret svært at finde 2 minutters hul på sin afdøde kones begravelsesdag! Det lykkedes ikke om formiddagen, men vi lovede at holde os klar hele dagen så vi kunne komme med kort varsel når der lige blev tid.
Kenth fik vasket bilen mens jeg fiflede lidt med computer og billed-printer for at få printet de føromtalte krokodille-billeder til de ansatte. Det lykkedes heldigvis, og de blev alle meget glade da de fik dem, så det var besværet værd:-)
Om eftermiddagen kom Rauf forbi og vi fik os en velfortjent Alvaro på terrassen. Vi har desværre ikke set så meget til ham de sidste par dage, da han har haft malaria. Han, Kenth & Sammy tog en rundtur i bilen for at aflevere ting hos henholdsvis Rauf & Sammy.
Også Fusi & Sammadu kiggede forbi i løbet af dagen.
Kenth kørte over på kontoret for at rydde det sidste ud og lukke helt af. Han fik kørt den sidste reol derfra over på Tumu sub og givet nøglerne til Saani, som skal overtage kontoret.
Derefter tog vi en ordentlig tørn i køkkenet for at få det helt tømt.

Kl. 18 ringede Danladi at høvdingen havde tid nu. Vi smed hvad vi havde i hænderne, skiftede til sort og kørte ned til chief palace. Han tog imod os i sit hus, hvor vi kondolerede, afleverede en kasse øl og en kasse sodavand samt et par billeder, vi havde printet ud til ham. Han havde tidligere bedt om at få en liste over hvor IMCCs ejendele (hus, bil, MC'er, møbler etc.) er doneret til, så han kan holde lidt øje med at de ikke ender i de forkerte hænder. Denne fik vi også givet til ham, og sagt tak for IMCCs 16 år i Tumu og for at han vil hjælpe til med at sikre en god fremtid for Tumu.

I løbet af aftenen kom samtlige ansatte forbi for at hente de sidste af deres ting og sige farvel. Bukari ville også gerne lige have penge til at forny sin sundhedsforsikring... Det må vist være det man kalder sidste udkald!

Saaka fra kontoret kom for at få overdraget nøglerne til huset - som han så senere kom tilbage med, fordi Mr. Robert ringede og sagde at han gerne ville have dem overdraget lørdag morgen i stedet...

Rauf kom efter aftensmaden og blev til et spil dart og en lille hyggesnak.

Da alt var stille havde Kenth og jeg stadig noget oprydning og rengøring at se til, så det blev midnat inden vi nåede i seng. Men vi nåede det! Vi blev færdige, og huset blev afleveret uden det store kaos, jeg ellers så for mine øjne mandag aften;-)
Da vækkeuret ringede lidt i 5 i morges var Kasper den eneste der var frisk!

Farvel Tumu, og tak for 8 dejlige måneder!

1 sheep down, 2 ducks to go

Sidder i stuen efter en vellykket farvel-middag med de ansatte; og efter en times uplanlagt søvn for mit vedkommende - nogle gange lykkes det Kasper at lægge os i seng i stedet for omvendt;-)

Kenth startede morgenen til nogenlunde normal tid i dag med at køre en aircondition over til kontoret, samt et køleskab fra kontoret til jordmoderskolen. Jeg fik Kasper i et tiltrængt bad og ordnet opvask og oprydning herhjemme. Desværre ordner disse ting ikke sig selv blot fordi der er en masse andet at se til;-)
Bukari var på arbejde, men allerede før kl 9 var både Yaa & Sammadu her også. De hjalp Bukari lidt med at pille et hegn ned, han har fået lov til at få, inden vores nyerhvervede får måtte lade livet kl. 9.09.
De to mænd sørgede for at partere fåret, mens Yaa og jeg så til og til sidst besluttede hvilke dele der skulle i suppen her til aften. Resten af fåret blev fordelt mellem alle de ansatte.

Sammadu puster luft ind under fårets skind for at puste maven op, så Bukari bedre kan skære...

Dr. Zack ringede for at høre om han kan nå at sige farvel til os inden vi forlader Tumu. Han er nemlig i Accra nu, og kommer efter planen tilbage i morgen. Vi aftalte at han kan kigge forbi til en sen øl hvis han når hertil i nogenlunde tid. Nu må vi se, han er en travl mand, som ofte glemmer sine aftaler;-)

Jeg fik delt lidt flere ting ud til de ansatte, efterhånden som også vores køkken blev tømt.
Kasper og jeg trængte til at komme ud af huset, så vi tog en rundtur i byen: først på jagt efter en gave vi manglede til en af de ansatte, derefter forbi elværket (som endnu ikke havde vores regning klar...) og til sidst over på kontoret for at printe et par ting.
I mellemtiden ordnede Kenth nogle ting i huset, og Saaka - én af officererne fra DHA - var forbi med en fin smog til Kasper. Den dreng har virkelig fået mange gaver:-)

Da vi kom tilbage til huset tog Kenth med Yaa ud for at handle ind til aftensmaden. Han fik også afleveret et par store kasser hos ASUDEV, en lokal NGO, som var fyldt med bøger, mapper, film og andet godt. Disse kasser kan forhåbentlig gå i arv til et nyt IMCC projekt i Wa til næste sommer - så har de lidt at starte ud med;-)

Danladi kom forbi huset for at hente en madras og derefter kom en af medarbejderne fra elværket med vores regninger. Endelig faldt det på plads! Vores vagtmand Sammadu kom også forbi, for at få os til at tage med ham i banken for at åbne en bankkonto. Vi sendte ham dog alene afsted med beskeden om at vi nok skulle tage med ham derned igen hvis han ikke selv kunne finde ud af det - men at vi jo af gode grunde ikke kan tage med ham i fremtiden. Lidt senere kom han stolt tilbage - det var lykkedes.

Kenth fik købt nye dæk til en af motorcyklerne samt hjulpet Saani med at flytte routeren til netværket hen på et andet kontor, så det dækker DHA bedre.

Yaa kom tilbage efter et par timer derhjemme for at begynde med aftensmaden. Hun skulle have en lille smule hjælp i køkkenet, men klarede faktisk stort set det hele selv. Hun har virkelig hjulpet os meget de sidste par uger - har været her stort set hver dag, og hjælper med at gøre rent, ordne tøj og rydde op, selvom det egentlig er hendes fridage.

Hatton skal arve Kaspers seng, så den fik Kenth skilt ad og læsset i bilen. Kasper og jeg kørte ned til skrædderen for at hente det absolut sidste tøj i denne omgang, og derefter over med sengen til Danladi. Han har arbejdet på den nye bil sammen med mekanikeren hele dagen, så den er klar til den lange tur til Accra på lørdag.

Da vi kom tilbage fik vi ryddet fællesstuen og gjort den klar til aftensmaden med de ansatte. -Når der så er ryddet op efter det, er den klar til overdragelse sammen med resten af huset:-)

Ved seks-tiden begyndte vi at spise, på trods af at kun 4 ud af 6 af de ansatte var dukket op. De to sidste kom dog i løbet af den næste halvanden time. Der var masser af mad og god stemning. Vi fik givet dem vores personlige afskedsgaver, løn og endnu flere aflagte ting at tage med hjem. Det var en fin afskedsaften, men de er og bliver nu altså ghanesere. På trods af de mange ting de har fået i løbet af de sidste par uger, var de lidt utilfredse med at de ikke har fået nogle billeder fra vores ansattetur til Paga, hvor de alle prøvede at sidde på en krokodille. -Så vi må se hvad vi kan gøre i morgen. Vi har en billedprinter, men kan kun printe fra vores kameraer, og billederne er på computeren; så vi håber der bliver tid til at få det til at virke, så alle er glade;-)

Sammy, K+K, Yaa, Sammadu, Maumouro, Bukari, Fuseini & Kenth

I morgen skal høvdingens kone begraves, så der kommer en del af dagen nok til at gå ved chief palace. Vi har en aftale med Danladi kl. 9 hvor vi kører ned for at aflevere en kasse øl og kondolere. Der kommer rigtig mange gæster til sådan en begravelse, og chief palace har derfor mange de skal servere drikkevarer og mad for. Derfor er det også tradition at man giver noget mad eller drikke for at mindske udgifterne for de efterladte.

A-mennesket Kenth

Så blev det onsdag.
Kenth udviser en ekstrem form for energi, jeg sjældent har set. Kvart i syv kom han ind for at vække Kasper og jeg efter at have været i bad: "Jeg har lavet brasede kartofler, de står på komfuret. -Jeg kører over på kontoret". Inden vi kom ud af sengen var han væk, ovre for at printe nogle papirer til vores vagtmand Sammadu samt lave endnu et "Memorandum of Understanding", denne gang til jordmoderskolen, som får nogle af vores kontormøbler. -En slags skriftligt bevis på at tingene er overdraget.
Ved 8-tiden var han tilbage igen og havde Danladi, et par andre mænd og DHA's pickup med. De fik kørt en kummefryser hjem til vores vaskekone Yaa og et køleskab over på hospitalet.

Jeg fik mig en lang snak med Yaa, da hun havde flere ting på hjerte. Vi betaler sundhedsforsikring for vores ansatte og har bedt dem alle om at få dem fornyet i god tid inden vi forlader Tumu - man kan så sige, at Yaa har trukket den til det sidste, da hun kom og spurgte til det i dag! Desuden har de ansatte fået de cykler, som er blevet brugt af os IMCCere; Yaa's var dog i temmelig dårlig stand, så vi blev enige om at få vores dag-vagtmand Sammy til at få den repareret inden hun får den. Derudover har vi endnu en gang bedt Yaa om at hjælpe os med at lave mad. Denne gang er dog lidt anderledes end de to sidste: ikke til 50 personer, men blot 9: os selv og husets ansatte. I morgen er det nemlig planen at Bukari skal slagte det får, vi fik af byens ældre i sidste uge, så Yaa kan tilberede det til os om aftenen, hvor alle de ansatte kommer for at sige farvel og få deres løn.

Lidt over 9 kørte vi mod banken, hvor vi fik hævet de sidste penge og lukket kontoen. Endnu et punktum sat.
Kvart i 10 stod vi alle 3 på kontoret, da der var planlagt et sidste møde i Collaboration HELP netværk, hvor bl.a. 360 graders rapporten skulle præsenteres. Som sædvanlig var vi dog de eneste, som kom til tiden. Jeg brugte ventetiden på med hård hånd at rydde op i papirer og mapper, mens Kenth hjalp Saani med det netværk, DHA overtager efter os. Heldigvis skal vores stationære computer ikke flyttes til et andet kontor som det ellers var planen, så det gav lige lidt luft i programmet;-)

Kl. 11 opgav jeg at vente, da det er lidt frustrerende når vi har så meget at se til. Jeg gik over på elværket sammen med Kasper for at få betalt de sidste regninger. På trods af at vi har været derovre mindst 7 gange i løbet af den sidste måned, og endda givet dem en skriftlig opsigelse med anmodning om at "få lov" til at betale forud for resten af august (normalt er de et par måneder bagud...), var regningen endnu ikke klar. Han lovede mig dog, at den vil ligge klar i morgen... nu må vi se, nogle gange er det svært at give penge væk;-P

Vel hjemme i huset igen måtte jeg kalde vores senior-vagtmand ind; efter vi kom hjem fra Ouaga har vi lagt mærke til et par småting, som manglede, og i dag fandt jeg ud af, at nogle af de ansatte ikke har fået de ting, vi havde lovet dem. Vi gik blot ud fra, at de havde taget deres ting med hjem hver især, men det viste sig altså at nogle af tingene er endt de forkerte steder. Jeg bad ham om at tage en snak med alle de ansatte, og sige til dem allesammen at de skal fortælle os når de tager "deres" ting med hjem, så der ikke opstår misforståelser, samt at vi forventer, at de manglende ting kommer tilbage i løbet af i morgen. Indtil videre er et par af "misforståelserne" opklaret, så vi håber det fortsætter på den måde...

Vagtmanden Sammy blev sendt afsted med Yaa's cykel, så en kunne blive repareret.

Jeg fik ryddet lidt mere op og pakket en smule inden Kenth kom tilbage fra HELP møde kl. halv to. Én af de andre vagtmænd Sammadu kom oprørt forbi, fordi han havde fået besked om de manglende ting. Han ville sikre sig, at han havde taget de rigtige ting og forsikre os om at han ikke havde taget noget ekstra med. Det kan virkelig skabe uro i ansatte-gruppen, hvilket selvfølgelig også er forståeligt. Det er lidt ærgerligt at det skal være sådan her til sidst, men vi håber vi har fået taget det i opløbet så alle får de rette ting. Mht. de manglende ting forsøger vi også at fortælle dem allesammen, at det sagtens kan være at Silje & Rasmus har givet dem væk til nogen inden de rejste, så de ikke føler sig anklaget.

Kl. 15 kørte vi mod Kulfuo for at aflevere en kasse hos Enoch, som han skal give videre til Sarah og Jordan når de kommer tilbage fra Accra. Han fik også en lille kasse med ting til sig selv, samt et par billeder vi har printet ud fra engang vi var på M&S (Monitorering & Support) besøg hos ham. Det var meget rart lige at komme lidt ud af huset og væk fra al pakningen - selvom det tog en times tid hver vej, på meget dårlige veje.

Under aftensmaden kom vores søndagsvagtmand Maumouro forbi for at hente nogle af alle de ting, han skal have med hjem. Han ville også lige gøre opmærksom på at den ged, han skulle have ikke var der...endnu en forbyttet ting! -Dette mysterium blev dog heldigvis opklaret med det samme.

Rita ringede! Ret stort, da vi slet ikke har hørt fra hende siden hun startede på brandmandsskolen. Hvis det bliver opdaget at hun snakker i telefon bliver hun smidt ud af skolen, så selv Danladi har knap nok hørt fra hende i en måned, hun har været væk. Det var vildt dejligt at snakke med hende, og ih hvor vi savner hende og Hatton! Vi håber på at få mulighed for at mødes med hende i Accra, men det er langt fra sikkert. Hendes søster tog derned for at besøge hende, men fik slet ikke lov til at se hende. -Vi håber at vi kan trække udlændinge-kortet, men må nok desværre også forberede os på at vi ikke får lov til at møde hende dernede.

Mens jeg lagde Kasper i seng kiggede Rauf kort forbi, derefter skulle vagtmanden Sammadu have udbetalt et lille lønforskud, og mens Kenth tog opvasken ordnede jeg ansatteløn, -bonus og ferieudbetaling for de dage, de ikke har afholdt. -Og nu er den onsdag vist gået;-)

En produktiv dag må man sige. Som Kenth sagde på et eller andet tidspunkt i løbet af dagen: det er utroligt så meget man kan nå når man starter tidligt;-)