Familiebesøg #2

Vi har nu deltaget i vores del af Health Summit i Accra - mere herom senere - og så står den ellers på ferie med familien! Bedstemormor, Morfar & Moster ankom i lørdags og har siden passet Kasper i dagtimerne mens Kenth og jeg har været til konference. I morgen går turen videre og vi glæder os til at opleve lidt mere af dette skønne land:-)

-Forhåbentlig med lidt færre bilproblemer end hidtil, da Kenth har haft en del at se til på den konto...

Mad

Det er lidt sjovt med det mad hernede...
Vores frokost med Rita og Hatton skifter mellem forskellige ghanesiske retter og vores rester fra aftenen før. Dette har bl.a. inkluderet burgere og taco, hvilket Rita var noget skeptisk overfor... Specielt tacoskallerne forstod hun ikke helt konceptet af. Hun kunne ganske enkelt ikke tro at de pap-dimser var spiselige! For os er creme fraiche også en væsentligt del af oplevelsen. Dette er en delikatesse vi hjembringer fra Ouagadougou, hvorfor menuen i begge ender af huset også ofte står på mexicansk når nogle af os har været deroppe. Heller ikke dette kendte Rita. -Men det gør hun nu! Både burgere og tacos faldt i hendes smag, og hun er altid frisk på at prøve nyt mad her i IMCC huset:-)
I går kom Rauf forbi mens vi var ved at lave aftensmad. Menuen stod på pizza, hvilket han aldrig havde hørt om før!

- - - - - Som en lille sidebemærkning kan her nævnes, at vi under vores overlap med Silje & Rasmus i Accra tilbage i januar så den ghanesiske udgave af "Hvem vil være millionær?" - "Who wants to be rich?". Her var et af de ret dyre spørgsmål "What is pizza?" - og deltageren var fuldstændig blank og måtte bruge livliner! - - - - -

Tilbage til Rauf fik vi ham selvfølgelig til at blive og spise med, så han kunne smage pizza for første gang i sit liv! -Han kunne rigtig godt lide det, og snakkede begejstret med sin forlovede Jamilla om det i telefonen.
Vores hjemmebagte knækbrød er efterhånden også blevet populære blandt de fleste. Mange af officererne fra arbejdet kender knækbrødet fra tidligere IMCC'ere, og siger altid ja tak når de bliver budt. -Og forstår simpelthen ikke hvordan vi kan lave dem selv... Men hvordan skulle de også kunne det, når der ikke kan købes kerner i Tumu og når det tilmed er temmelig unormalt at have en ovn...

Jeg må nok desværre indrømme, at vi ikke altid har helt samme åbenhed overfor den ghanesiske mad. Vi har prøvet rigtig mange forskellige ting, og er også rigtig glade for meget af det - så glade, at vi endda ofte forsøger at lave det selv til aftensmad;-)
I går var jeg med Saaka, én af officererne fra DHA'en, ude i en landsby for at undersøge et evt. mæslinge-udbrud. En kvinde og hendes 2-årige søn var testet positive for mæslinger, og skulle efter sigende have besøgt en af landsbyerne i vores distrikt umiddelbart inden udbruddet - altså var der risiko for de havde nået at smitte beboere i landsbyen. Det viste sig heldigvis at være falsk alarm, men var nu et meget spændende besøg. Vi var bl.a. i audiens hos høvdingen, som da også godt lige ville vide lidt om slagtilfælde - hvordan det smittede osv...;-) Vi besøgte også en subklinik og en CHPS-klinik (forskellige niveauer af sundhedsklinikker) i distriktet, og på den sidstnævnte var den ansatte så venlig at give mig en pose med friskgrillet "bush meat" med hjem. Da vi åbnede posen herhjemme viste det sig at være en temmelig stiv og temmelig sort rotte! På trods af at den sikkert var ligeså fin som så meget andet kød, endte vi nu med at lade smagsprøven af denne delikatesse vente til næste gang, og gav i stedet Rita rotten med hjem, så hun kunne koge suppe på den...

I aften vil vi så gøre noget så dansk som at lave snobrød over bål:-)

Fortsat hygge...og et surt opstød!

Jeg kan ikke sige andet end at vi hygger det bedste vi har lært her i Ghana. Alle nyder hinandens selskab, og vi får oplevet en masse ghanesisk kultur og madlavning - det sidste takket være Rita:-)

Her til aften kom Rita & Hatton igen over til os for at Rita kunne lave groundnut soup og riceballs til os. -Det smagte som sædvanlig rigtig godt. -Det sure opstød handler dog ikke om mad, men måden selv en lille smule magt bliver håndteret på hernede - det er simpelthen ikke i orden, i hvert fald ikke efter danske standarder!
Rita's lillesøster var kommet forbi Rita's hus i dag, for lige at sige hej inden hun tog hjem til sin landsby. Rita & Danladi's nabo, som har en høj stilling i byen, så hende og kaldte hende over til sig: hun skulle lige vaske alt hans tøj og tilberede hans aftensmad. Bum, så var hendes dagsprogram afgjort, og så måtte hun jo bare pænt gå igang og vente med at tage hjem til landsbyen dagen efter; de magtfulde mænds vilje kompromiterer man ikke sådan lige! Rita's kommentar: Sådan er Ghana, det er derfor vi aldrig planlægger!
Det var alt hvad I får af tekst for nu - nyd billederne og den gode stemning:-)

Aftensmad på hotellet i Mole.

Fasters dreng.

Jeg tror, der bliver taget nogle vigtige beslutninger her.

Udsigt over Mole nationalpark.

Der kan vist godt lige være et par stykker mere...

I regionshovedstaden Wa er der en god tankstation med stor luksus, i form af flødeis på pose!

Catja & Peters kaotiske og varme tur på marked i middagsheden!

Mændene sørger for at vande den tørre jord...

Kasper & Bedstefar ser fjernsyn...Bedstefar ser vist mest Kasper;-)

Kasper og Bedstemor tegner hjemme på terrassen.

Det skønne regnvejr nydes!

...Også under paraplyen udenfor.

Rita laver mad i køkkenet.

Peter hjælper med det hårde "pounding"-arbejde.

Hatton.

Tilberedningen af "fufu" tager lidt tid!

Vi besøgte en forskole, hvor tyske Louise underviser 5-6 årige børn.

Kasper var travlt optaget, og opdagede næsten ikke hvor meget midtpunkt han var.

-Han kunne godt lide at gå i skole - i hvert fald den lille halve time det varede...

Nåh ja - og så har gæster + Kenth + et stk vagtmand da også lige fanget en gigantisk rotte, som havde bosat sig under vores urtehave - heldigvis mens jeg sov!

Vi hygger!

Her kommer endnu en billedreportage, denne gang fra familiebesøg, som vi stadig er midt i og nyder i fulde drag. Vi har set en del til Rita, Hatton & Danladi i de dage, vi har været i Tumu. Dels fordi Kasper & Hatton savner at lege med hinanden, dels fordi Rita er en rigtig god kok, og gerne kommer for at lave ghanesisk til gæsterne:-)

Tekst bliver det nok ikke så meget til, vi vil hellere nyde at være sammen med familien end skrive herinde:-)

Kasper & Hatton havde savnet hinanden mens vi var på tur med familien.

Samlet aftensmad i fællesstuen.

Morgenmad på terrassen.

Det har været lidt varmt for vores gæster... Tæt på de 40 grader, og temmelig trykkende. I går kulminerede det hele i et regnskyl, og vi nød allesammen den kølige luft, der fulgte med. -I dag er temperaturen dog steget igen!

Kasper & Bedstefar leger bus på hotellet i Bolgatanga.

Afslapning i fællesstuen.

På tur i Mole nationalpark.

Vi så masser af elefanter, og der blev knipset på livet løs!

Elefantfodspor...

På toppen af bakken ligger hotellet, som vi boede på.

Badende elefanter.

Conny og elefanterne:-)

Vi nød alle den dejlige swimmingpool! -Skønt når det er varmt...

Udsigten fra hotellet i Mole.

En ofte set og ganske nødvendig gestus...

Læg mærke til frøperspektivet - Kasper tager billeder af Bedstefar.

Hygge på hotelværelset i dejlig kølig A/C.

Turen rundt i parken foregik på taget, så udsigten var optimal.

Kasper syntes det var fantastisk at få lov til at sidde omme bagi sammen med Bedstefar og Onkel Peter.

Vi slutter denne omgang billeder med Lars, der forsøger at finde noget spiseligt på menukortet...ikke altid lige nemt!

Dette bliver alt for denne gang. Vi har flere billeder klar, men hverken øjenlågene eller tålmodigheden holder til at uploade dem lige nu. Sov godt:-)

Familiebesøg

Om et kvarter kører vi mod lufthavnen for at hente Kenth's familie - vi glæææder os til besøg!
Det bliver spændende at se hvordan sådan nogle dugfriske danskere reagerer på 41 grader, som termometret viste da vi kørte ind i Ouagadougou i dag;-) De bliver nok glade for lidt afslapning ved swimmingpoolen i morgen...
De 3 timers kørsel til Ouaga tog vi i morges, så vi har haft god tid til at nyde lørdagen ved poolen og på caféen lige rundt om hjørnet. Hvis der er én ting man lægger mærke til når man har krydset grænsen til Burkina Faso så er det ændringen i madkultur. Det er tydeligt, at Burkina er gammel fransk koloni, hvor Ghana mest har været i hænderne på englænderne (no effense hvis nogle af jer læsere har et tæt forhold til England...).

Her i Ouaga kan vi gå på café og bestille café latte, lækre kager og flødeis - hvilket vi har gjort i stor stil i dag! Til aftensmad er der gode restauranter med steaks, pizza, pommes frites, frisk frugt og grønt, god rødvin etc. I Tumu står den på chopbox med ris og kylling, og hverken kaffe eller rødvin er den store gourmet-oplevelse - hvis det da overhovedet kan fåes... Når man får salat i Ghana er det typisk kål, grøn peber og løg med fløde og ketchup på toppen. Det skal selvfølgelig lige tilføjes at Tumu nok er noget nær det nærmeste man kommer på udkants-Ghana, mens Ouaga er hovedstaden i Burkina - men forskellen er der nu også mellem Accra, Ghana's hovedstad, og Ouagadougou, Burkina Faso's hovedstad. Det er virkelig vildt, at den europæiske indflydelse har været så markant hernede!

Hvis I ikke hører så meget fra os de næste par uger er det fordi vi nyder livet med besøg hjemmefra:-)

Bryllup i Tumu & Kryb på Kirsten

Sidste mandag kom Sule forbi kontoret med en bryllupsinvitation til alle IMCC'erne. -Til et bryllup tirsdag aften! Vi blev enige om at det var en oplevelse, vi ikke ville gå glip af - på trods af det temmelig korte varsel og det faktum, at ingen af os kendte brudeparret! (Brudens navn havde dog vakt vores interesse - Paris M. Love)
Tirsdag aften drog vi afsted, og hvilken oplevelse! Brylluppet blev holdt i en skolegård, og der var stillet fint op med plastikstole i rækker. Vi blev placeret på forreste parket lige ved siden af de kæmpe højttalere, som bragede smart musik ud over hele forsamlingen - som forresten slet slet ikke var fuldtallig, på trods af det meget stramme program. I den time, vi ventede på at hele herligheden skulle begynde, kunne vi så nyde mega høj musik i de skrattende højttalere;-P -Aftenens DJ's (ca. 7 drenge/mænd) sørgede for dejlig høj moderne musik med masser af små "rap-indslag" og skiftende sange. Det er virkelig svært at forklare, men det var simpelthen så sjovt at vi havde svært ved at holde masken! -Specielt da musik-showet fortsatte ind over både præstens, brudens og gommens taler, ved den meget andægtige indgang af brudeparret osv. Enhver lille pause (eller ikke-pause!) i talestrømmen blev udnyttet til et rap-agtigt "love, love, love", "Paris, love, Paris, Paris" eller lignende...ej det var altså bare virkelig komisk!
Da brudeparret var blevet lykkeligt gift fik alle gæsterne en chopbox (en flamingokasse med ris & kylling) og en Alvaro (den lokale sodavand). -Og så forlod de fleste af gæsterne ret hurtigt showet, nu hvor de var blevet spist af. -En noget anden form for romantisk seance end vi er vant til i Danmark!

Den anden del af indlæggets overskrift handler om min ufrivillige kryb-tække! Indenfor en uge har jeg haft et par forskellige dyr lige lovlig tæt inde på kroppen... Der er jo de sædvanlige myg, som gladeligt stikker mig uanset tidspunkt på døgnet og om de skal forcere langbukser og blot stikke igennem stoffet... Men de tæller ligesom ikke rigtigt.
Til gengæld synes jeg kakkerlakker godt kan defineres som klamme kryb, der bare burde holde sig langt væk! Efter vores tur til Accra havde der været fest på badeværelset, og hele kakkerlak-familien var flyttet ind uden vores tilladelse. Da jeg skulle i seng om aftenen sad der 2 på gulvet, og jeg tænkte det var passende at afprøve vores insektspray - det virkede bare ikke helt efter hensigten! Kakkerlakkerne døde ikke, men brød sig tydeligvis ikke om at blive sprøjtet med insektgift - så de gik amok og fes rundt i hele badeværelset, og forsøgte at kravle om ad væggene, som dog var for glatte. Kombinationen af 2 kakkerlakker med fart på og insektgiften fik flere kakkerlakker til at dukke op fra huller, kasser, hjørner osv. Jeg sprøjtede på livet løs, det måtte da snart virke! Jeg nåede at tælle 14 kakkerlakker inden én af dem fandt vejen op ad mine leggins helt op på låret og jeg fik nok! -Tænderne blev børstet ude i gården, og da jeg skulle tilbage med tandbørsten var der stadig kakkerlakker over det hele - bvadr! Myrekrybs-fornemmelsen havde sat sig godt fast, og det kriblede over det hele da jeg endelig nåede i sikkerhed i soveværelset. Kenth & Kasper sov, så for ikke at vække dem forsøgte jeg at overbevise mig selv om at kakkerlakker jo ikke gør noget, og at fornemmelsen af kriblerier bare var noget pjat... Den tale holdt lige indtil jeg var ret sikker på at det både havde kriblet og krablet på venstre og højre side af maven! ...og så gik der panik i mig! Jeg smed hvad jeg havde i hænderne og tog tøjet af så hurtigt som aldrig før - og ganske rigtigt, der havde siddet en kakkerlak og hygget sig på mit maveskind :-O

Mindre end en uge senere sad jeg ved computeren i mørket. Buksemærket irriterede lidt på låret, og jeg forsøgte at få det foldet ud så det ikke kradsede. Da det gik op for mig at buksemærker da vist ikke burde være helt så gummiagtige, var det for sent for det stakkels lille firben, som havde sneget sig ind i mine bukser - det klarede ikke den hårde behandling, men døde på stedet. Nu går jeg blot og venter på hvad det næste mon bliver...!

Kasper 2 år

I går blev vores store dreng 2 år.
Det var en herlig dag for hele familien, ikke mindst Kasper:-) Han nød virkelig at være midtpunkt, og have både mor og far omkring sig hele dagen - både Kenth og jeg havde taget fri så vi rigtig kunne hygge.
Kasper fik gaver løbende og syntes det var alletiders at pakke op. De første blev åbnet i sengen da han vågnede om morgenen, og de sidste blev pakket op i sengen i går aftes lige inden han skulle sove. Der var fødselsdagssang fra Danmark, flag og balloner, lagkage i bedste Dk-stil, Alfa edderkoppekager og gæster til at fejre ham - han elskede det! Billeder fortæller vist mere end ord, så jeg lover at lægge nogle ud på billed-siden i løbet af weekenden. Vi tager nemlig til Ouagadougou i Burkina Faso sammen med Silje & Rasmus, i anledning af at vi har fået vores pas tilbage fra den danske ambassade:-)

For at give jer et lille indblik i hverdagen hernede, kan jeg fortælle jer at sådan en fødselsdag tager ekstra lang tid at forberede her i Tumu:
Dagen før Kaspers fødselsdag var jeg ude for at handle ind - men æggedamen var løbet tør for æg, meldamen havde lukket, sodavandsbiksen havde ikke flere sodavand (og får det først når de har indsamlet alle deres tomme flasker og kasser i hele byen, kørt til storbyen Kumasi 8 timer væk for at aflevere dem og hente nye forsyninger med hjem til Tumu...), og hverken gulerødder eller peber kunne fåes i hele byen - så aftenens menu blev ændret fra lasagne til burgere;-) På selve dagen fik vi heldigvis skaffet både mel og bananer, så lagkagen var reddet;-P

Fødselsdagsbarnet

Dagens menu er heller ikke noget man sådan lige kan slippe nemt om ved hvis man lyster. Lagkagebunde er ikke noget man køber, det er noget man selv laver fra bunden - hvilket også gælder for fødselsdagsboller, burgerboller og kagecreme. -Og så ved man aldrig rigtig helt hvor mange der kommer og hvornår de kommer! Rita & Hatton kom næsten til tiden, og havde glædet sig meget. Hatton havde været ked af det om morgenen fordi hun ikke skulle over til Kasper som hun plejer - og ligeså snart de trådte ind ad lågen gik Kasper & Hatton i gang med at lege med alle Kaspers fine gaver. Silje & Rasmus kom også som planlagt lidt tidligere hjem fra kontoret til fødselsdagslagkage. Danladi, Dr. Zack & Rauf måtte melde afbud, da de ikke var i Tumu i går. Til gengæld havde Sule da lige uanmeldt taget et par ekstra gæster med: hans søster, svoger og niece - virkelig ghanesisk;-)

Der er sket en masse spændende ting siden sidste opdatering, vi kan slet ikke følge med herinde! -Men det må I høre om en anden god dag:-)