Familiebesøg

Om et kvarter kører vi mod lufthavnen for at hente Kenth's familie - vi glæææder os til besøg!
Det bliver spændende at se hvordan sådan nogle dugfriske danskere reagerer på 41 grader, som termometret viste da vi kørte ind i Ouagadougou i dag;-) De bliver nok glade for lidt afslapning ved swimmingpoolen i morgen...
De 3 timers kørsel til Ouaga tog vi i morges, så vi har haft god tid til at nyde lørdagen ved poolen og på caféen lige rundt om hjørnet. Hvis der er én ting man lægger mærke til når man har krydset grænsen til Burkina Faso så er det ændringen i madkultur. Det er tydeligt, at Burkina er gammel fransk koloni, hvor Ghana mest har været i hænderne på englænderne (no effense hvis nogle af jer læsere har et tæt forhold til England...).

Her i Ouaga kan vi gå på café og bestille café latte, lækre kager og flødeis - hvilket vi har gjort i stor stil i dag! Til aftensmad er der gode restauranter med steaks, pizza, pommes frites, frisk frugt og grønt, god rødvin etc. I Tumu står den på chopbox med ris og kylling, og hverken kaffe eller rødvin er den store gourmet-oplevelse - hvis det da overhovedet kan fåes... Når man får salat i Ghana er det typisk kål, grøn peber og løg med fløde og ketchup på toppen. Det skal selvfølgelig lige tilføjes at Tumu nok er noget nær det nærmeste man kommer på udkants-Ghana, mens Ouaga er hovedstaden i Burkina - men forskellen er der nu også mellem Accra, Ghana's hovedstad, og Ouagadougou, Burkina Faso's hovedstad. Det er virkelig vildt, at den europæiske indflydelse har været så markant hernede!

Hvis I ikke hører så meget fra os de næste par uger er det fordi vi nyder livet med besøg hjemmefra:-)

Bryllup i Tumu & Kryb på Kirsten

Sidste mandag kom Sule forbi kontoret med en bryllupsinvitation til alle IMCC'erne. -Til et bryllup tirsdag aften! Vi blev enige om at det var en oplevelse, vi ikke ville gå glip af - på trods af det temmelig korte varsel og det faktum, at ingen af os kendte brudeparret! (Brudens navn havde dog vakt vores interesse - Paris M. Love)
Tirsdag aften drog vi afsted, og hvilken oplevelse! Brylluppet blev holdt i en skolegård, og der var stillet fint op med plastikstole i rækker. Vi blev placeret på forreste parket lige ved siden af de kæmpe højttalere, som bragede smart musik ud over hele forsamlingen - som forresten slet slet ikke var fuldtallig, på trods af det meget stramme program. I den time, vi ventede på at hele herligheden skulle begynde, kunne vi så nyde mega høj musik i de skrattende højttalere;-P -Aftenens DJ's (ca. 7 drenge/mænd) sørgede for dejlig høj moderne musik med masser af små "rap-indslag" og skiftende sange. Det er virkelig svært at forklare, men det var simpelthen så sjovt at vi havde svært ved at holde masken! -Specielt da musik-showet fortsatte ind over både præstens, brudens og gommens taler, ved den meget andægtige indgang af brudeparret osv. Enhver lille pause (eller ikke-pause!) i talestrømmen blev udnyttet til et rap-agtigt "love, love, love", "Paris, love, Paris, Paris" eller lignende...ej det var altså bare virkelig komisk!
Da brudeparret var blevet lykkeligt gift fik alle gæsterne en chopbox (en flamingokasse med ris & kylling) og en Alvaro (den lokale sodavand). -Og så forlod de fleste af gæsterne ret hurtigt showet, nu hvor de var blevet spist af. -En noget anden form for romantisk seance end vi er vant til i Danmark!

Den anden del af indlæggets overskrift handler om min ufrivillige kryb-tække! Indenfor en uge har jeg haft et par forskellige dyr lige lovlig tæt inde på kroppen... Der er jo de sædvanlige myg, som gladeligt stikker mig uanset tidspunkt på døgnet og om de skal forcere langbukser og blot stikke igennem stoffet... Men de tæller ligesom ikke rigtigt.
Til gengæld synes jeg kakkerlakker godt kan defineres som klamme kryb, der bare burde holde sig langt væk! Efter vores tur til Accra havde der været fest på badeværelset, og hele kakkerlak-familien var flyttet ind uden vores tilladelse. Da jeg skulle i seng om aftenen sad der 2 på gulvet, og jeg tænkte det var passende at afprøve vores insektspray - det virkede bare ikke helt efter hensigten! Kakkerlakkerne døde ikke, men brød sig tydeligvis ikke om at blive sprøjtet med insektgift - så de gik amok og fes rundt i hele badeværelset, og forsøgte at kravle om ad væggene, som dog var for glatte. Kombinationen af 2 kakkerlakker med fart på og insektgiften fik flere kakkerlakker til at dukke op fra huller, kasser, hjørner osv. Jeg sprøjtede på livet løs, det måtte da snart virke! Jeg nåede at tælle 14 kakkerlakker inden én af dem fandt vejen op ad mine leggins helt op på låret og jeg fik nok! -Tænderne blev børstet ude i gården, og da jeg skulle tilbage med tandbørsten var der stadig kakkerlakker over det hele - bvadr! Myrekrybs-fornemmelsen havde sat sig godt fast, og det kriblede over det hele da jeg endelig nåede i sikkerhed i soveværelset. Kenth & Kasper sov, så for ikke at vække dem forsøgte jeg at overbevise mig selv om at kakkerlakker jo ikke gør noget, og at fornemmelsen af kriblerier bare var noget pjat... Den tale holdt lige indtil jeg var ret sikker på at det både havde kriblet og krablet på venstre og højre side af maven! ...og så gik der panik i mig! Jeg smed hvad jeg havde i hænderne og tog tøjet af så hurtigt som aldrig før - og ganske rigtigt, der havde siddet en kakkerlak og hygget sig på mit maveskind :-O

Mindre end en uge senere sad jeg ved computeren i mørket. Buksemærket irriterede lidt på låret, og jeg forsøgte at få det foldet ud så det ikke kradsede. Da det gik op for mig at buksemærker da vist ikke burde være helt så gummiagtige, var det for sent for det stakkels lille firben, som havde sneget sig ind i mine bukser - det klarede ikke den hårde behandling, men døde på stedet. Nu går jeg blot og venter på hvad det næste mon bliver...!

Kasper 2 år

I går blev vores store dreng 2 år.
Det var en herlig dag for hele familien, ikke mindst Kasper:-) Han nød virkelig at være midtpunkt, og have både mor og far omkring sig hele dagen - både Kenth og jeg havde taget fri så vi rigtig kunne hygge.
Kasper fik gaver løbende og syntes det var alletiders at pakke op. De første blev åbnet i sengen da han vågnede om morgenen, og de sidste blev pakket op i sengen i går aftes lige inden han skulle sove. Der var fødselsdagssang fra Danmark, flag og balloner, lagkage i bedste Dk-stil, Alfa edderkoppekager og gæster til at fejre ham - han elskede det! Billeder fortæller vist mere end ord, så jeg lover at lægge nogle ud på billed-siden i løbet af weekenden. Vi tager nemlig til Ouagadougou i Burkina Faso sammen med Silje & Rasmus, i anledning af at vi har fået vores pas tilbage fra den danske ambassade:-)

For at give jer et lille indblik i hverdagen hernede, kan jeg fortælle jer at sådan en fødselsdag tager ekstra lang tid at forberede her i Tumu:
Dagen før Kaspers fødselsdag var jeg ude for at handle ind - men æggedamen var løbet tør for æg, meldamen havde lukket, sodavandsbiksen havde ikke flere sodavand (og får det først når de har indsamlet alle deres tomme flasker og kasser i hele byen, kørt til storbyen Kumasi 8 timer væk for at aflevere dem og hente nye forsyninger med hjem til Tumu...), og hverken gulerødder eller peber kunne fåes i hele byen - så aftenens menu blev ændret fra lasagne til burgere;-) På selve dagen fik vi heldigvis skaffet både mel og bananer, så lagkagen var reddet;-P

Fødselsdagsbarnet

Dagens menu er heller ikke noget man sådan lige kan slippe nemt om ved hvis man lyster. Lagkagebunde er ikke noget man køber, det er noget man selv laver fra bunden - hvilket også gælder for fødselsdagsboller, burgerboller og kagecreme. -Og så ved man aldrig rigtig helt hvor mange der kommer og hvornår de kommer! Rita & Hatton kom næsten til tiden, og havde glædet sig meget. Hatton havde været ked af det om morgenen fordi hun ikke skulle over til Kasper som hun plejer - og ligeså snart de trådte ind ad lågen gik Kasper & Hatton i gang med at lege med alle Kaspers fine gaver. Silje & Rasmus kom også som planlagt lidt tidligere hjem fra kontoret til fødselsdagslagkage. Danladi, Dr. Zack & Rauf måtte melde afbud, da de ikke var i Tumu i går. Til gengæld havde Sule da lige uanmeldt taget et par ekstra gæster med: hans søster, svoger og niece - virkelig ghanesisk;-)

Der er sket en masse spændende ting siden sidste opdatering, vi kan slet ikke følge med herinde! -Men det må I høre om en anden god dag:-)

Film med Kasper

Da vi pt. er i Accra hvor internettet er hurtigt, benytter vi lige chancen til at uploade nogle film. Den første er fra vores køkken i Tumu hvor vi er hjemme i middagspausen. Rita er ved at lave det sædvanlige, ris med stew. Stew er hovedsageligt makrel i tomat tilsat lidt snittede grøntsager. Det smager rigtig godt. Kasper er helt vild med det.

Den næste film er fra i dag hvor vi benyttede svømmepølen på det hotel i Accra, hvor vi er til IFMSA konferrence. Det var rigtig dejligt at blive kølet lidt af. Desværre havde vi undervurderet behovet for solcreme så især Kenth har skiftet den hvide t-shirt ud med en rød hvis I forstår....   ;o)

Late Chief Funeral i Tumu

Her kommer en gammel beretning, helt tilbage fra den 29. januar - men der sker så meget hele tiden, at vi ikke når at få det hele med lige med det samme!

Begravelsesfest er noget man ikke ser hver dag i DK, men her i Ghana holder man faktisk en fest når ens nære dør. Vi var så heldige at blive inviteret til en årlig tilbagevendende begravelsesfest, hvor alle de afdøde høvdinger i Tumu fejres. Festen starter kl 5 om morgenen længe før solen er stået op. Der bliver spillet på trommer og fyret kanonslag af. Alle har taget noget skørt tøj på og har medbragt hakker eller pinde som de kan svinge med. Der bliver med jævne mellemrum affyret en stor kanon, hvilket kan høres i hele byen. Alle børn render rundt og skyder små hjemmelavede krudtladninger af, hvilket de gør ved at placere ladningen for enden af en pind og slå den mod en sten. Det er meget sjovt at se på, men det var ikke et sted for Kasper, så han blev hjemme mens vi skiftedes til at deltage i løjerne. På filmen nedenfor ses et af de scenarier, som løb af stablen den morgen. Præcis hvad meningen er fandt vi ikke ud af.

Senere på morgenen begyndte menneskemængden at cirkulere rundt om en stor hellig sten, som ligger foran høvdingepaladset. Her blev der danset og trommet igennem; det så ud somom mange var i en slags trance imens de dansede og sang. En af vores gode venner Danladi spillede på tromme i midten og var kommet på rigtig hårdt arbejde.

Kasper var som altid en populær attraktion!

On the road again

Så har vi atter vendt næsen mod Accra, og er nu nået til første stop på vejen, byen Techiman.

Fra den 3. - 9. marts bliver der holdt en international konference i Accra for medicinstuderende fra hele verden, og vi tager derned for at kigge med fra sidelinjen. Silje & Rasmus har travlt i Tumu, så de er blevet hjemme denne gang. En tur til Accra betyder også en hel masse praktiske opgaver, der skal klares - ting, som ikke kan ordnes i Tumu. Vi skal købe nogle reservedele til biler og motorcykler, aflevere en check til et hotel, lege privat-vekselerer for 3 malinesere fra IMCC Ulands partnerorganisation i Mali, skaffe nogle underskrifter til Rauf hjemme i Tumu, indkøbe kontorartikler, hente en børnecykel til en af sekretærerne på kontorets børn, købe madvarer til Silje, Rasmus og os selv, hente vores pas på den danske ambassade, etc etc - der skal vist blive nok at se til;-) -Sådan en tur til storbyen medfører opgaver af enhver art!

Vi havde Rita & Hatton med på denne første del af turen. Ritas søster bor i Suryiani, 1 time fra Techiman. Hun har en datter på 3 år, som Rita skal passe på fredag mens søsteren er til eksamen. -Og så var det med at benytte chancen og tage med os, hvilket er både billigere, mere behageligt og klart mere sikkert end de lokale tro-tro'er. Turen ville også have taget Rita 2 dage, hvis ikke hun kunne køre med os. Det var hyggeligt at have de 2 med i bilen, og Kasper og Hatton hyggede sig rigtigt - og larmede! Rita skulle også lige have et ko-hoved(!) med til søsteren, og dette skulle vi hente i Wa. Vi glædede os lidt til at se - og ikke mindst lugte - hvordan transporten af et sådant hoved ville fungere; men hovedet var ikke hvor det skulle være, så hun måtte nøjes med ganske almindeligt kød. -Vi ville nok have været lettede, men Rita var ærgerlig over det.

Det er ikke helt den samme udstyrsjungle at have børn i Ghana som i Danmark...bl.a. er autostole ikke noget man bruger!

Velankomne her i Techiman nyder vi den friske duft af regn!