Kasper 2 år og 3 måneder

Vores store dreng. "Kafer er sej med hænderne i lommerne" som han selv plejer at sige:-)

Her kommer en laaang opdatering for de børne-detalje-interesserede - eller i hvert fald for de Kasper-interesserede;-) De af jer der ikke gider læse hele den lange tekst må jo nøjes med at kigge billeder...

Eftermiddag i haven

En ting vi ikke tænkte over hjemme i Danmark inden vi tog afsted er hvor meget man (desværre) sammenligner sit barn med andre børn, både på godt og ondt. Kan de nu det samme som jævnaldrende, kan de andre børn også finde på at skrige over ingenting, opfører de sig ligeså trodsigt osv. Hernede er det lidt svært, da ghanesiske børn bliver opdraget meget anderledes end danske, og derfor kan og må nogle helt andre ting. Deres motorik og balance er fantastisk, da de meget tidligt i livet passer sig selv og hinanden, og der derfor ikke står en voksen og siger "pas på!" hele tiden. Til gengæld kan de færreste ghanesiske børn tegne. De aner simpelthen ikke hvad de skal gøre hvis man giver dem en blyant og et stykke papir.

Her i Ghana tager de slet slet ikke deres børn så højtideligt som vi er vant til fra Danmark. Hvis vi begynder at snakke om opdragelsesteknikker, belønningsmetoder - eller noget så vildt som at børn også har følelser og meninger - står de fleste ghanesere helt af! Børn skal helst passe sig selv og lade være med at forstyrre de voksne. Det bliver derfor lidt spændende at komme hjem og se om Kasper er væsentlig anderledes end sine jævnaldrende - om han har taget nogle af de ghanesiske egenskaber til sig;-)

Kasper & Kenth på hotel - noget vi har været en hel del!

Hotel i Ouagadougou med hurtigt internet og swimmingpool:-) -Luksus!

Her vil jeg forsøge at opsummere lidt i øst og vest, så jer derhjemme kan følge lidt med i hvor stor vores dreng lige pludselig er!

Som nævnt tidligere går ghaneserne ikke så højt op i det der med affald...hvilket betyder, at det er let at finde "legetøj" overalt. Her venter vi på at vores reservedæk til bilen bliver repareret på vej til Accra.

Sprog: Da vi tog afsted sagde Kasper 2-ords sætninger, nu snakker han "flydende". Selvfølgelig med en masse grammatiske fejl og sjove fantasi-ord indimellem, men han kan altid fortælle os hvad han vil. Han leger rigtig meget med sproget, og prøver sig virkelig frem. F.eks. siger han "faktisk" og "vel" hele tiden, hvilket jo ikke er helt nødvendige for den basale kommunikation. 

Eksempelvis siger jeg: "se Kasper, der er en rød bil" hvortil han svarer: "Nej, den er faktisk sort". 

Mig: "Nu skal vi til at køre". Kasper: "Det skal vi ikke, vel?" Mig: "Gæt hvem jeg lige har snakket i telefon med...jeg har snakket med bedstemormor." Kasper: "Nej, det var det ikke. Det var faktisk morfar mor snakkede i telefon med".
Hans sætninger er efterhånden ret lange, eksempelvis: "Se far, der kører en blå traktor med en plov bagpå".

>>>Ha ha, en helt aktuel ordveksling mens jeg sidder her og skriver: Kasper: "Det er Elisa der har tegnet den til Kafer" (peger på en tegning på væggen). Mig: "Ja; kan du huske hvad Elisa's far hedder?" Kasper: "Han hedder Anders And......hvor er Tante Tine?"<<<

Kasper elsker frugt og grønt, som der desværre ikke er det store udvalg af hernede!

Dig, mig og jeg kniber det stadig lidt med, så for det meste omtaler han sig selv som "dig".
Han laver også rigtig mange fantasiord, som han for det meste vil have os til at gentage. Han kan stå med en appelsin og sige: "Mor se den grunkgrunk" - selvom han udmærket godt ved det er en appelsin.

Han elsker at finde tal og bogstaver alle steder, og har også styr på nogle af dem - dog langtfra alle, og slet ikke konsekvent. 

Mht. det engelske lærer han mere og mere. Han ved dog også godt at de fleste hernede ikke forstår hvad han siger, så han bruger også meget kropssprog i det daglige, og ryster/nikker tydeligt på hovedet i stedet for bare at svare. Så vidt vi kan lure forstår han nærmest alt engelsk. Han kommenterer i hvert fald på hvad folk siger, dog blot på dansk. Her følger en lille ordliste med de ord, han har styr på indtil videre - og som klart er resultatet af hvad han har brug for i hverdagen;-)

-Good morning

-Good evening

-Good night

-How are you?

-I'm fine

-This is...a landcruiser/black/car/food

-Outside

-Kitchen

-Black, red, blue, yellow, orange, purple, green, white 

-Thank you

-Come (som for det meste efterfølges af "Hatton"...)

-Collect (bruges i Ghana når man vil have en anden til at tage imod det man har...)

-House

-See you tomorrow

-Bye bye

-See you later

-No

-Yes

-For you

Kasper hygger med vores vagtmand Sammy

Han er meget interesseret i andre børn, og når vi er nogle steder kaster han om sig med alle de engelske ord han kan for at kommunikere med dem. Det er ret sødt at høre, og børnene synes altid det er god underholdning når han snakker - uanset hvad han siger:-)

De første par måneder hernede gik han for det meste helt i baglås og blev lidt panisk bare der var nogen, som snakkede til ham. Han kunne ikke finde ud af hvorfor de ikke lyttede til når han sagde nej, og hvorfor de blev ved med at hive i ham selvom han skreg - hvilket jo sådan set er forståeligt nok. Dette har dog ændret sig meget, nok specielt fordi han nu forstår hvad de siger. Hvis nogen spørger "how are you" (hvilket sker med alle man møder...) svarer han for det meste blot "I'm fine" og løber videre. Han har også lært at spotte hvis nogen har tænkt sig at tage ham op eller hive i ham - så skal han nok løbe væk i en fart;-) En eftermiddag hvor vi sad og så fodbold inde i en lille hytte nede i byen var Kasper med, og løb rundt og legede med en masse børn udenfor. Da jeg på et tidspunkt lige går ud for at kigge til ham er der en voksen mand, som komme trækkende med Kasper - ind mod sin egen lille compound, så han kunne vise "foli-child" frem til sin kone! Kasper sagde ikke en lyd, men strittede bare lidt imod. Jeg fik råbt til manden at han skulle slippe, hvorefter Kasper bare løb hen og legede videre med børnene... Dét scenarie ville i hvert fald have set noget anderledes ud i vores første tid hernede.

Vores vagtmand Bukari hjælper Kasper op i træet.

Kasper elsker at se tegnefilm og bruger nok lidt for megen tid foran computeren. Vi tænker dog at det nok skyldes at han har brug for at koble helt fra og ikke tage stilling til omverdenen. Der er mange indtryk hernede, og mange mennesker at forholde sig til eftersom et hvidt barn er og bliver lidt af en sensation! Samtidig er det også vores eneste mulighed for en barnepige hvis der skal arbejdes. De gange vi har været i Ouagadougou, hvor der er hurtigt internet, har Kenth og Kasper også brugt en del tid på YouTube med at se bil/motorcykel film! -På dét punkt er han virkelig sin fars søn.

Herhjemme bruger han også meget tid på at reparere motorcykler, både sin egen og vores. Flere gange dagligt kan Kasper findes med hovedet nede i værktøjskassen, og han har godt styr på skruetrækkere, knivtang, svensknøgle etc. Han er generelt vild med alle former for maskiner og ting med hjul. Cyklerne bliver også jævnligt repareret.

Kasper hjælper far med at parkere bilen.

Røde bliver repareret.

Han er blevet rigtig hurtig på både "røde" og "black" - henholdsvis løbecykel og trehjulet scooter. Desuden elsker han også at løbe rundt med klapvognen, kaste med og sparke til bolde og hoppe ned fra alting. Han er langt fra pivet, det er sjældent han begynder at græde når han slår sig. Myggene er jo også en del af hverdagen hernede, men det tager han sig ikke så meget af. De stikker, så klør det og sådan er dét bare.

Kasper i fuld fart på Røde.

Huskatten Nala har han det også sjovt med. Han elsker at give den mad, ae den og lege med den. Nala er meget tålmodig, men en enkelt gang blev det dog for meget, hvilket endte med et lille kradsmærke til Kasper. Underlæben begyndte at bævre og han kom hen til os: "Nala sparkede dig" hvorefter han begyndte at græde. Vi spurgte ham om hvorfor Nala mon kradsede ham - "Fordi Kafer hev den i halen". -Lesson learnt, og stivkrampen er heldigvis på plads hjemmefra;-)


Kasper kan også godt lide at være med i køkkenet og lave mad, men det kan alle børn vist;-)


Han elsker at læse bøger og kan rigtig mange af dem udenad. Det bedste er når vi læser højt, men han kan også sagtens sidde med en bog selv i ret lang tid - noget som Rita synes er meget underholdende. Hun synes virkelig det er sjovt at han bare sidder der selv, helt fordybet.

Læsehesten;-) -Sådan havde Kasper selv arrangeret sig mens Kenth var væk i 5 minutter!

At tegne er også et stort hit. Farveblyanterne bliver virkelig brugt flittigt, og spidses flere gange om ugen. Han kan tegne cirkler og spiraler og er ret god til at male nogenlunde indenfor stregerne. Nogle gange kan man faktisk godt se hvad han prøver at tegne, andre gange er det bare sjovt at høre ham tegne og fortælle:-)

Kasper elsker også at få breve, og snakker tit om hvem der har sendt hvad. Desværre er der dog et par pakker, som er gået tabt i posten på vej herned; det der når frem er dog et stort hit, specielt fordi der ofte er lidt godter med i brevene;-)

Vi har været i gang med pottetræning et stykke tid, og det går sådan nogenlunde. Han kommer aldrig selv og siger han skal på potten, men når vi får ham til at sidde der kommer der for det meste noget. Hjemme i huset går han altid uden ble, men når han skal sove og når vi er nogen steder får han ble på. Der er dog stadig en del uheld, men det gør ikke så meget hernede - vi er udenfor det meste af tiden, og han har alligevel kun underbukser på.
I forbindelse med tøring efter en pottetur kom følgende kommentar: "Kafer stikker numsen op i geværet" = Kasper stikker numsen op i vejret;-)

Kenth forsøger at "backe" Kasper - lidt sværere når man ingen bryster har;-)

Han er vist nået til det man kalder trodsalderen. I hvert fald bliver der prøvet grænser af, specielt i forbindelse med sovetid. Det der med at opdrage på ham er en blanding af at være virkelig irriteret, og så have svært ved at holde masken - specielt når vi begge to er der, skal vi passe på ikke at kigge på hinanden når han laver numre; Det er lidt svært at virke sur og bestemt når vi sidder og fniser;-) F.eks. den anden dag hvor han var virkelig træt fordi han ikke havde sovet til middag... Da vi skulle spise aftensmad med Silje & Rasmus pylrede han, var besværlig og begyndte også at skrige lidt op. -Så sagde jeg til ham at vi ikke ville høre på det skrigeri mens vi spiste, så hvis han havde behov for at græde måtte han gå ind i vores egen stue og gøre det - og så gik han. -Ind i stuen, skreg højt et par gange, var stille lidt og 5 minutter efter kom han tilbage, kiggede ind i fællesstuen, smilte og sagde "hej". -Vi begyndte alle 4 at grine, det var simpelthen så komisk. -Og ret flot af ham at han sådan kan afreagere selv;-) Når han er sur kan vi også spørge ham hvad han er sur over, hvorefter han svar "over mor", "over brødet", "over kosten" eller hvad det nu lige var. Han er god til at lave sur mund, og det er som sagt enormt svært at lade være med at grine!

Kasper, Silje & jeg laver sjove ansigter;-)

Han er rigtig glad for Hatton & Rita, og hygger sig virkelig når de er her. Tit når de kommer om morgenen går Kasper hen og giver Hatton et stort knus og kys, hvilket bare er SÅ sødt!

Alt i alt kan jeg kun sige at vi har en meget glad og tilfreds dreng, som giver os god underholdning i hverdagen. Han elsker at kysse og kramme, hvilket bestemt heller ikke er upopulært hos forældrene:-)