søndag den 26. februar 2012

Billedreportage

Her kommer et indlæg med billeder fra vores hverdag i Tumu. Kig også efter i de sidste par tekster hvor jeg har tilføjet lidt billeder.

Hospitalets administrationsbygning, som ligger lige overfor vores kontor (DHMT'en), samt et par skoleelever i den klassiske uniform.


Der er dyr overalt! -Også her på DHMT'ens grund.


Kenth har lært lidt af de lokale;-)


En aften på den lokale bar Broadway. Det grønne i baggrunden er selve baren.
Ghaneserne har ikke samme behov for lys, som vi har. Når man går på den lokale bar om aftenen er der bælgmørkt de fleste steder. Derfor husker vi så vidt muligt at tage et par olielamper med hjemmefra, så det er muligt at se hvad vi drikker og spiser! -Det er desuden også en hel del nemmere at spille kort når man kan se hvad man har;-)


En fredag aften på Broadway med Silje, Rasmus, Rauf & Sule.


Hvad der ikke er af almindeligt lys, er der til gengæld af gejlet neonlys-show! -Stadig Broadway.
Det grønne og røde lysshow er et hit hos Kasper, og han livede gevaldigt op da vi kom hen til Broadway på trods af at han var meget træt. Det er lidt nemmere at have sine børn med på bar her i Tumu end derhjemme. -Man sidder ved borde udenfor, så Kasper falder bare i søvn i klapvognen når han bliver træt. Udover lysshowet er der dog også for det meste absurt højt musik, så det faktisk nogen gange kan være svært at føre en samtale. Enhver bar med respekt for sig selv har et sæt kæmpe højttalere, som spiller så højt som muligt ud i det åbne landskab; og er de lidt i stykker så det skratter, betyder det ikke noget - der bliver stadig spillet for fuld styrke!


Da vi kom hjem fra Broadway smækkede vagtmanden Sammadu lige en lille rotte ud foran os! Den havde været så dum at løbe forbi hans stol, men så var hans natmad til gengæld reddet;-) 


Rasmus, Saani & Silje på kontoret.


Mekanikeren på DHMT'en er i gang med at servicere deres motorcykler - der er da lidt at gå i gang med!


Så bliver det vist ikke meget mere ghanesisk!


Kasper prøver det nyindkøbte stof.


Pandekager til morgenmad, mmm...

Sule inviterede os hjem til ham for at se de 2 aber, han har som kæledyr. Det er samme slags aber, vi nogle gange har set på vejen til Wa. Den voksne abe var noget fjendtlig, men heldigvis bundet til et træ. Den lille var noget sødere, og man kunne sagtens snakke med den - Kasper var dog lidt tilbageholdende, men det er vist kun godt.


Sule og hans 2 aber.


Læg mærke til den sorte streg på halsen - den er næsten obligatorisk hernede med al sveden og støvet:-)


Hygge i fællesstuen.


Kenth & Kasper nyder mangotræets skygge i haven.


Vi GLÆDER os til vores mangoer er modne! -Og krydser fingre for at mangotyvene = børn ikke har stjålet dem allesammen inden!
Hver søndag eftermiddag er der en flok, som mødes og spiller volley og/eller fodbold. Det er meget hyggeligt og godt med lidt motion. Det er begrænset hvad vi får lavet i hverdagen, da det er alt for varmt midt på dagen, og der ikke er mange lyse timer fra vi kommer hjem fra kontoret til det bliver mørkt.


En flot sky til søndagens volleyballkamp.


Lidt mere volley - en tiltrængt vandpause.


IMCC huset set fra vejen.
I denne tørre sæson brænder de lokale rigtig meget af over det hele. Engang imellem går det galt, og ilden spreder sig uden at de kan styre det. En af vores vagtmænds marker blev brændt helt ned fordi naboen ikke kunne styre sin ild - bare ærgerligt!
En morgen vi stod op kunne vi også lugte at de var i gang omkring vores hus, hvilket Kasper syntes var meget spændende.



En morgen for et stykke tid siden var det lige pludselig blevet koldt. Der var rigtig meget støv i luften og temperaturen var faldet ca. 5 grader. Det varede i 2-3 dage, og så blev det varmt igen. Ifølge de lokale et kendt fænomen, som sker engang imellem.


Vi frøs! -Læg mærke til temperaturen på termometeret.


Kasper prøver mors cykel.



En aften på Moses' bar.



Alvaro, den foretrukne sodavand, og Silje i baggrunden.


Der er altid noget at lege med! -Stadig på Moses' bar.


Lige udenfor vores hus - jeg tror vi kigger efter æsler;-)


Når vi be'r Kasper om at smile ser det stadig noget kunstigt ud;-P


Dæmningen over Tumu Dam, i baggrunden Tumu.


Tumu dam.


Der er altid aktivitet ved vandet!


Trafiksikkerhed...findes ikke her!
Med Kasper som det første hvide barn mange har set her i Tumu, bliver vi stoppet hver gang vi er ude i byen. Både voksne og børn kigger hæmningsløst på os, og råber "Foli" = hvid efter os. Børnene plejer også at løbe efter os, eller bare følge med og gå ved siden af. Alle vil røre ved Kasper, og de voksne kan sagtens finde på bare at tage ham op - så vi holder godt ved ham, og kan egentlig godt forstå han synes det er lidt for meget! De fleste bliver meget overraskede når vi fortæller, at han ikke kan snakke engelsk, men forstår alt på dansk. -De synes også det er ret sjovt, at vi så kan snakke engelsk og spørger tit ind til hvordan vi har lært det når det nu ikke er vores modersmål.


Da vi stod ud af bilen 200 meter væk var der ingen børn!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar