Wa

Vi har nu næsten befundet os lige meget i regionshovedstaden Wa som hjemme i Tumu. Når vi er hernede, bor vi på hotel - heldigvis det hotel hvor alle møderne foregår, så vi har mulighed for at være på værelset i pauserne, ligesom både Kenth og jeg har mulighed for at deltage i de timer midt på dagen, hvor Kasper sover. HURRA for babyalarmen! Det er en finurlig lille sag, som ghaneserne er enomt imponerede over. Det vi andre tager for givet hjemme i Danmark er noget, de slet ikke har hørt om her. I hvert fald ikke i den nordlige region af Ghana. Den frihed, babyalarmen giver os, er noget jeg først nu er blevet rigtig opmærksom på. Havde vi ikke haft den med, skulle én af os sidde på hotelværelset i 2-3 timer hver dag, mens Kasper sover. Ghaneserne synes det er herligt med det lille billede af en snorkende, sovende baby som vises på displayet, og bryder ud i høje imponerede grin når Kasper vågner og begynder at snakke - og vi kan høre det i alarmen.

Hele sidste uge var vi i Wa for at deltage i en workshop afholdt af Anna & Jesper fra Danmark. Vi kørte hjem til Tumu fredag, og havde en travl weekend med masser af oplevelser. Tirsdag eftermiddag gik turen igen mod Wa. En noget oplevelsesrig tur må man sige! Efter et par timers kørsel krydsede vi en bro, hvor vi ved tidligere lejligheder har set et par aber. Også denne gang var heldet med os: 20-30 aber sad nede i det udtørrede flodleje, og vi gjorde holdt for at kigge og tage billeder.

Tilbage i bilen nåede vi ikke at køre langt før en knap så positiv oplevelse indtraf. En lastbil fyldt med mennesker på ladet var kørt galt, og at dømme efter det maste førerhus også rullet rundt mindst én gang. Det kan ikke have været længe siden ulykken skete, og de 20-30 passagerer lå/sad/stod omkring lastbilen med skader af forskellig alvorlighed. Heldigvis var ingen fastklemt, inkl. chaufføren som lå på jorden, vist halvvejs i chok. Det var noget af et grimt syn; mange af de tilskadekomne var børn, og en hel del af dem havde store åbne sår i hovedet. Stort set alle blødte fra ét eller andet sted. Vi havde ikke meget at gøre godt med, men de eneste andre på stedet var nogle sundhedsfrivillige fra den nærliggende landsby, som ikke har megen uddannelse - de er mest trænede i oplysning, ikke så meget praktisk. Normalt har vi ret meget vand med i bilen, men lige denne dag havde vi kun 1 liter, som hurtigt forsvandt. Vi gjorde hvad vi kunne for at hjælpe, vel vidende at vi trods alt nok var dem, der havde mest forstand på det. -Vi lagde bandager på beskidte sår, da vi ikke havde noget vand at skylle med, og fordelte vores få smertestillende til dem, der så ud til at have mest brug for det. Den smule juice og kiks vi havde med blev ligeledes delt ud. Rasmus hjalp en mand, som var temmelig skidt tilredt - hans ene ben lå helt forkert og han kunne tydeligt mærke, at lårbensknoglen var brækket og senen under knæet vist også var sprunget. Manden virkede til at være meget langt væk!
Samtidig med at vi hjalp så godt vi kunne, forsøgte vi at få de værst tilredte afsted til klinikken først. Dette foregik i de forbipasserende minibusser og pick up'er. Der var ikke rigtig andre der koordinerede, så vi endte med hurtigt at tage styringen på stedet. Til sidst var alle undtagen 2 sendt afsted, og vi kørte videre, da vi ikke kunne gøre mere. Vi fortalte dem, der stadig var tilbage, at disse 2 måtte vente på ambulancen, da de skulle transporteres liggende.

Vi har nu været i Wa siden tirsdag aften, og kører hjem senere i dag. Denne gang er det til Regionskonference med de forskellige aktører indenfor sundhed i Upper West Region. Dette inkluderer vores egen health director, samt health directors fra de andre 8 distrikter i regionen. Derudover medical directors (typisk cheflægerne) fra regionens 8 hospitaler, direktøren for UNICEF i Ghana, regionsdirektøren samt direktørerne for de ledende NGO'er i regionen. Dette er deres "annual review", hvor de gennemgår tallene fra 2011 for at se, hvordan det er gået på de forskellige områder. -Og snakker om hvordan de skal forbedre indsatsen i 2012.
Lægen i Tumu - Dr. Zack - er også med til konferencen og har fortalt os, at i hvert fald et par af passagererne i lastbilen var kommet alvorligt til skade. Nogle af dem er blevet overflyttet til regionshospitalet i Wa, og de har tilkaldt en kirurg, som skal komme og operere dem. På vejen hjem i dag regner vi med at køre forbi klinikken i Fian, hvor de alle blev transporteret til i første omgang, for at høre, hvordan det er gået med dem.

Det blev et laaangt indlæg denne gang, og der er stadig meget at fortælle - ih hvor vi oplever meget her i Ghana! -Men jeg vil stoppe nu og i stedet lave flere små indlæg;-)
Bottom line: vi trives alle 3 max og er vildt glade for at få mulighed for at få denne store oplevelse sammen!