onsdag den 22. februar 2012

Så kom regnen!

I søndags præcis kl. 21 begyndte det at styrte ned! Der skulle ellers først komme regn engang i april efter hvad vi har hørt. Det øsregnede det meste af natten, og blæsten må også have været lidt kraftig - det var i hvert fald tydeligt, at midten af vores hus faktisk er udenfor, da der var fyldt med blade og grene om morgenen. -Så er det dejligt med nogle vagtmænd, en babysitter og en vaskekone, som går i gang med det samme (det lyder da godt nok dovent fra min side!!). Dén omgang regn var vist også alt hvad vi fik for nu - men det fik da lige støvet til at lægge sig kortvarigt;-)

Vagtmanden Bukari fejer bladene sammen - Kasper modarbejder ham!

Stor vandpyt udenfor sundhedsadministrationen - dér plejer vi at gå.

Et af de store træer på DHMT'en var væltet i stormen

1 kommentar:

  1. Sikkert dejligt for jer med lidt regn, vi vil gerne have lidt sol og varme.Godt det går fremad med pasning af Kasper og at i er så tæt på.
    Dejligt i ser frem til besøg fra kenths familie vi glæder os også rigtig meget.
    Vi har fået brev fra Anna i dag med ønske om en god tur og så var der 178 kr i cefa franc (rigtig sødt af hende) så nu har vi også lommepengene klar (Hi) hun advarer os om at Tumu er et af den slags steder man aldrig glemmer og så skal vi hilse mange gange. knus

    SvarSlet