Ahh...swimmingpool

De sidste 2 weekender har vi taget en smuttur til Leo, som er den nærmeste by i Burkina Faso. Det tager kun 1/2 time at køre dertil når man ikke skal ind omkring alle 3 (!) grænseposter for at udfylde papirer - og det slipper man for når man ikke kører længere end til Leo.
I sig selv har Leo ikke det store at byde på, udover at den er lidt større end Tumu, og markedet derfor kan have et lidt større udvalg. Derudover er de fleste ting lige lidt billigere end i Ghana, men priserne er nu ikke noget vi kæmper med hernede;-)

Det, der gør Leo så attraktivt, er det store, fine hotel med restaurant og swimmingpool! Sidste weekend var vores første tur derop, da vi faktisk ikke rigtig har haft nogle ledige weekender før nu. Kenth & jeg holdt fri om fredagen og vi tog en enkelt overnatning på hotellet; det var skønt! Vi nød alle 3 at slappe af og dase ved poolen. Kasper er efterhånden blevet ret god til at svømme, så med et par badevinger på holder han sig selv oppe.

Lørdag eftermiddag sad Dr. Zack lige pludselig i restauranten sammen med de tre medicinstuderende, der har været i klinik i Tumu de sidste par uger. Ret sjovt at rende ind i dem dér, og vi havde det rigtig hyggeligt hele eftermiddagen. Vi kender de tre piger fra tidligere, da de var i "pizza-skole" hjemme i vores køkken onsdagen inden;-)

Dr. Zack er vist nogenlunde tilfreds med situationen;-)

Inden vi kørte hjem om lørdagen tog vi en tur på markedet og gav os god tid til at kigge os omkring og lægge mærke til alle de spændende ting. Kasper var træt efter at have badet hele morgenen, så han sov på ryggen af mig det meste af tiden.

Jamilla, Rita & mig.

I denne weekend var vi afsted igen, dog uden overnatning, men med bilen fuld! Vi havde inviteret Danladi, Rita, Hatton, Rauf & Jamilla med, de tre af hunkøn til deres første tur i swimmingpool nogensinde. Det var en vildt sjov og hyggelig dag, der er simpelthen bare altid gang i den når man har ghanesere med - lige bortset fra hjemturen, dér sov halvdelen af bilen;-P

Vi nød alle dagen i poolen, og var faktisk kun oppe for at spise frokost. Det var ret underholdende at se alle forsøgene på at svømme, nogle mere succesfulde end andre... Kasper var også rigtig glad for at have Hatton med, han elsker virkelig at lege med hende.

Han havde godt styr på hvem der kunne svømme og hvem der ikke kunne, hvilket vi havde meget sjov med. Han endte næsten med at mobbe alle de voksne, og da Jamilla ville drille og sagde "Kasper can't swim" fik han også lært at råbe "Yes I can!".

Jamilla, Rauf & Kasper

Også denne tur blev sluttet af med en runde på markedet, men det er dog begrænset hvad der er at købe for tiden. Vi kan godt mærke, at regntiden kun lige er begyndt, og grøntsagerne dermed ikke er klar endnu. Tomaterne er steget meget i pris, gulerødder kan vi slet ikke få, den smule peber der er ser noget trist ud osv... Eller egentlig ikke "og så videre" - alt hvad vi kan købe for tiden er faktisk agurk, løg, tomat, forårsløg, majskolber, hvidkål og en sjælden kartoffel! -Og det er efterhånden længe siden vi har set æbler i Tumu.
I modsætning til så mange andre er vi dog så heldige, at vi har en masse dåsemad og ting indkøbt i Accra & Ouagadougou, som kan gøre vores mad lidt mere spændende og varieret. Dette er dog ikke noget der generer ghaneserne, de spiser helst det samme altid! De har måske 10 forskellige retter, som de skifter imellem - og så skal alting helst være lavet helt nøjagtigt ligesom sidste gang. Eksempelvis er grøntsagerne i "fried rice" forårsløg, grøn peber og gulerødder - og så kan man ikke bare komme andet i eller undvære noget. "Fish stew" indeholder tomater, løg og grøn peber, "light soup" består af løg, hvidløg, ingefær og garden eggs" osv. Det er lidt svært at forklare, men ghaneserne har ligesom bare nogle ideer til og regler om hvordan tingene er, og så overvejer de bare ikke andre muligheder. F.eks. da vi skulle have frokost i Leo var det mig, der havde bestilt (på fransk!!!), og jeg havde ikke lige tænkt nærmere over at jeg havde bestilt kylling og plain rice. Da tjeneren dukker op med risene kigger de allesammen meget undrende på dem og rundt på bordet. "There's no sauce, how are we supposed to eat this?" "How will you eat the rice if there's no sauce?" "I can't eat the rice just like that" - for en gangs skyld kunne jeg simpelthen ikke lade være med at grine af dem; godt nok er helt almindelige ris da måske lidt kedelige, meeen det skulle da trods alt være muligt at spise dem;-) Da jeg forklarede, at vi godt kan finde på at spise ris uden sovs til, syntes de allesammen jeg var fuldstændig tosset!
I samme stil bliver børnene båret på ryggen i hvidt stof indtil de er 1 år gamle, så skifter man til multifarvet; lørdag er vaskedag; til light soup spiser man plain rice, til groundnut soup spiser man riceballs; yam fries spiser man kun til frokost; man drikker hver især én bestemt slags øl og kun denne; kvinder henter vand ved pumpen, aldrig mænd; når barnet er 2 år gammel giver man det ikke længere ble på. -Og jeg kunne fortsætte i evigheder... Men dette indlæg er vist blevet rigeligt langt allerede, med et lille sidespring ind i ghanesernes vaner:-)