"The President is not living again"

I tirsdags døde Ghana's præsident siden 2009, John Atta Mills. Samme aften blev vicepræsidenten indsat og det lader til at det er nogenlunde accepteret over hele linjen. Vi har i hvert fald ikke hørt noget om nogen form for problemer. Det skaber vist lidt arbejde for partiet ifht. det kommende præsidentvalg i december, da det er noget med at deres valgliste er godkendt, og nu skal igennem hele systemet igen grundet den nødvendige omrokering...men det er nu ikke noget jeg vil påstå at have helt styr på!
Der har længe været mange rygter om at han var syg, og flere gange endda også at han var død - denne gang var det dog rigtigt.
I forbindelse med hans død hørte vi en reporter interviewe en ghaneser i radioen: "How do you feel now the President is not living again?" Blot et lille eksempel på ghanesernes helt specielle anvendelse af det engelske sprog;-)

I disse dage er vi i Wa, hvor vi har en form for workshop med bestyrelsen i Coalition of NGOs in Health i Upper West Region. -Partnerorganisationen i et forhåbentligt kommende IMCC Uland projekt her i Ghana, nu hvor Tumu-projektet lukker. Vi arbejder tæt sammen med IMCC gruppen hjemme i Danmark, så vi sammen kan skrive et fint projekt og lave en god ansøgning. Alt dette kommer dog også til at fortsætte efter vores hjemkomst til Danmark, men lige nu udnytter vi bare at vi befinder os i Ghana, og derfor har god mulighed for at arbejde sammen med Coalition. Efter planen kører vi tilbage til Tumu på mandag, men det er en smule uvist. Vi går nemlig også og venter på hvornår Ghana Health Service indkalder til regionskonference, som bliver holdt i Wa. Det kunne jo have været praktisk hvis det kom i forlængelse af denne workshop, men det er ikke rigtig til at planlægge efter. Ofte bliver sådan nogle ting bestemt med max en uges varsel, på trods af at der er temmelig mange mennesker, som forventes at deltage. -Så det ender nok med endnu en tur herned, enten i slutningen af den kommende uge eller ugen efter igen... We'll see, vi har efterhånden vænnet os til ikke at lave alt for rigide planer;-P

Ahh...swimmingpool

De sidste 2 weekender har vi taget en smuttur til Leo, som er den nærmeste by i Burkina Faso. Det tager kun 1/2 time at køre dertil når man ikke skal ind omkring alle 3 (!) grænseposter for at udfylde papirer - og det slipper man for når man ikke kører længere end til Leo.
I sig selv har Leo ikke det store at byde på, udover at den er lidt større end Tumu, og markedet derfor kan have et lidt større udvalg. Derudover er de fleste ting lige lidt billigere end i Ghana, men priserne er nu ikke noget vi kæmper med hernede;-)

Det, der gør Leo så attraktivt, er det store, fine hotel med restaurant og swimmingpool! Sidste weekend var vores første tur derop, da vi faktisk ikke rigtig har haft nogle ledige weekender før nu. Kenth & jeg holdt fri om fredagen og vi tog en enkelt overnatning på hotellet; det var skønt! Vi nød alle 3 at slappe af og dase ved poolen. Kasper er efterhånden blevet ret god til at svømme, så med et par badevinger på holder han sig selv oppe.

Lørdag eftermiddag sad Dr. Zack lige pludselig i restauranten sammen med de tre medicinstuderende, der har været i klinik i Tumu de sidste par uger. Ret sjovt at rende ind i dem dér, og vi havde det rigtig hyggeligt hele eftermiddagen. Vi kender de tre piger fra tidligere, da de var i "pizza-skole" hjemme i vores køkken onsdagen inden;-)

Dr. Zack er vist nogenlunde tilfreds med situationen;-)

Inden vi kørte hjem om lørdagen tog vi en tur på markedet og gav os god tid til at kigge os omkring og lægge mærke til alle de spændende ting. Kasper var træt efter at have badet hele morgenen, så han sov på ryggen af mig det meste af tiden.

Jamilla, Rita & mig.

I denne weekend var vi afsted igen, dog uden overnatning, men med bilen fuld! Vi havde inviteret Danladi, Rita, Hatton, Rauf & Jamilla med, de tre af hunkøn til deres første tur i swimmingpool nogensinde. Det var en vildt sjov og hyggelig dag, der er simpelthen bare altid gang i den når man har ghanesere med - lige bortset fra hjemturen, dér sov halvdelen af bilen;-P

Vi nød alle dagen i poolen, og var faktisk kun oppe for at spise frokost. Det var ret underholdende at se alle forsøgene på at svømme, nogle mere succesfulde end andre... Kasper var også rigtig glad for at have Hatton med, han elsker virkelig at lege med hende.

Han havde godt styr på hvem der kunne svømme og hvem der ikke kunne, hvilket vi havde meget sjov med. Han endte næsten med at mobbe alle de voksne, og da Jamilla ville drille og sagde "Kasper can't swim" fik han også lært at råbe "Yes I can!".

Jamilla, Rauf & Kasper

Også denne tur blev sluttet af med en runde på markedet, men det er dog begrænset hvad der er at købe for tiden. Vi kan godt mærke, at regntiden kun lige er begyndt, og grøntsagerne dermed ikke er klar endnu. Tomaterne er steget meget i pris, gulerødder kan vi slet ikke få, den smule peber der er ser noget trist ud osv... Eller egentlig ikke "og så videre" - alt hvad vi kan købe for tiden er faktisk agurk, løg, tomat, forårsløg, majskolber, hvidkål og en sjælden kartoffel! -Og det er efterhånden længe siden vi har set æbler i Tumu.
I modsætning til så mange andre er vi dog så heldige, at vi har en masse dåsemad og ting indkøbt i Accra & Ouagadougou, som kan gøre vores mad lidt mere spændende og varieret. Dette er dog ikke noget der generer ghaneserne, de spiser helst det samme altid! De har måske 10 forskellige retter, som de skifter imellem - og så skal alting helst være lavet helt nøjagtigt ligesom sidste gang. Eksempelvis er grøntsagerne i "fried rice" forårsløg, grøn peber og gulerødder - og så kan man ikke bare komme andet i eller undvære noget. "Fish stew" indeholder tomater, løg og grøn peber, "light soup" består af løg, hvidløg, ingefær og garden eggs" osv. Det er lidt svært at forklare, men ghaneserne har ligesom bare nogle ideer til og regler om hvordan tingene er, og så overvejer de bare ikke andre muligheder. F.eks. da vi skulle have frokost i Leo var det mig, der havde bestilt (på fransk!!!), og jeg havde ikke lige tænkt nærmere over at jeg havde bestilt kylling og plain rice. Da tjeneren dukker op med risene kigger de allesammen meget undrende på dem og rundt på bordet. "There's no sauce, how are we supposed to eat this?" "How will you eat the rice if there's no sauce?" "I can't eat the rice just like that" - for en gangs skyld kunne jeg simpelthen ikke lade være med at grine af dem; godt nok er helt almindelige ris da måske lidt kedelige, meeen det skulle da trods alt være muligt at spise dem;-) Da jeg forklarede, at vi godt kan finde på at spise ris uden sovs til, syntes de allesammen jeg var fuldstændig tosset!
I samme stil bliver børnene båret på ryggen i hvidt stof indtil de er 1 år gamle, så skifter man til multifarvet; lørdag er vaskedag; til light soup spiser man plain rice, til groundnut soup spiser man riceballs; yam fries spiser man kun til frokost; man drikker hver især én bestemt slags øl og kun denne; kvinder henter vand ved pumpen, aldrig mænd; når barnet er 2 år gammel giver man det ikke længere ble på. -Og jeg kunne fortsætte i evigheder... Men dette indlæg er vist blevet rigeligt langt allerede, med et lille sidespring ind i ghanesernes vaner:-)

En typisk arbejdsdag

En typisk dag på kontoret findes ikke her i Ghana; hver dag bringer noget nyt og dagene varierer meget. Både i travlhed og type aktiviteter. For at give et lille indblik i hvad vi laver kommer her en fortælling om dagen i dag.

Fra i går til i dag har Kenth og Danladi været i Kumasi for at købe 2 motorcykler (i stedet for vores ene bil, som skal sælges). Kenths arbejde har altså bestået af kørsel - det tager 8-10 timer at køre fra Tumu til Kumasi - og indkøb samt registrering af motorcykler. Jeg havde fri i går, da det var helligdag her i Ghana. -Og kunne derfor tage en dejlig mor-søn dag med Kasper, hvilket var skønt!

Der kommer selvsagt en hel del lange forklaringer i det følgende, da mange af de ting vi laver kræver nærmere forklaring. Jeg tror også det er hovedårsagen til at vi ikke har skrevet mere om arbejdet mens vi har været hernede – det er hammersvært at forklare hvad vi egentlig laver!

Et kvarter før jeg skulle over på kontoret kom vores vagtmand Sammadu for at bede mig veksle nogle burkinske Cefa Franc til ghanesiske Cedis for en af hans venner. Dette betød, at jeg måtte ind for at tænde en computer og finde vekselkursen på internettet. Jeg gik ud for at veksle pengene og tilbage for at gøre mig selv og Kasper klar. Sammadu kom dog ret hurtigt ind igen, da hans ven ikke mente det var den rette kurs, jeg havde vekslet til - han havde nemlig fået flere penge ved en tidligere veksling. Jeg kunne ikke gøre andet end at sige at han var velkommen til at finde et andet sted at veksle, men at jeg kun ville veksle til den reelle kurs - logisk nok i mine øjne;-) -Men alt skal ikke være så simpelt, de ville lige forhøre sig hos en anden mand, som ofte handler i Burkina. -Mens jeg ringede til Rasmus og fik ham til at dobbelttjekke kursen ovre på kontoret (han havde nemlig taget alle vores USB-modems med derover, da vi jo alle var klar til at starte arbejdet...). Det endte med at vekselkursen blev bekræftet fra alle sider, og vennen så alligevel ikke var interesseret i at veksle - og dermed tre kvarter brugt på ingenting. Hvis jeg tænker efter ville dette nok have irriteret mig noget mere hjemme i Danmark, men det er bare sådan mange situationer er her i Ghana. Lidt snakken frem og tilbage, ventetid, diskussion af ting der i virkeligheden ikke er til diskussion, tjenester udover det normalt forventede etc.

En halv time senere på arbejde end beregnet, hvilket heldigvis ikke betyder det store hernede. En stor del af det der er virkelig rart ved livet her i Ghana er at holdningen til stort set alt er meget afslappet. Man kan snildt undvære sit ur, og det der med at komme til tiden betyder ikke så meget – hvilket selvfølgelig også er årsag til en del frustrationer, specielt når det kommer til planlagte møder!

Den første arbejdsdag hver uge holder vi altid et internt møde IMCC’erne imellem hvor vi opdaterer hinanden og diskuterer kommende opgaver. Mens jeg ventede på at Silje & Rasmus blev klar til mødet fik jeg printet ”weekly calenders” ud og afleveret dem til Frank, én af officererne på DHA, så han kan uddele dem til resten af DHA’en. Weekly calenders er et tiltag, som tidligere IMCC’ere har startet for at øge gennemsigtigheden, planlægningen og koordineringen her på DHA. Det er en uge-kalender, som alle skal udfylde og hænge op på deres dør. Vi forsøger nu at få Frank til at stå for dette, da vi jo snart rejser – hvilket er årsagen til at jeg ikke bare selv delte dem ud;-)

Derefter læste jeg referatet fra sidste uges WMM (Weekly Management Meeting), som ligeledes er et IMCC-initiativ. Dette er et ugentligt møde mellem alle ansatte på DHA’en, ligeledes med det formål at øge gennemsigtigheden, planlægningen og koordineringen.

Resten af formiddagen gik med vores interne møde.

Herefter cyklede jeg ned for at tømme postboksen på posthuset samt betale skat af vores ansattes løn. Det første mere succesfuldt end det sidste, eftersom der både var en dansk avis, en computer-manual vi har bestilt til biblioteket samt en stor pakke fra Bedstemor – TAK for den, Kasper og jeg har kigget på den hele dagen, og glæder os meget til at åbne den i morgen, når Kenth er kommet hjem igen og hele familien er vågen: -)

Mht. skattekontoret var det 3. gang på 6 dage jeg var forbi – og 3. gang der hang en seddel på døren: ”Out of office, on field work”.

Hjemme til frokost sammen med Rita, Hatton & Kasper var der heldigvis rester fra i går, så det gik hurtigt med at få lavet maden. Jeg lagde Kasper i seng til middagsluren og tog tilbage på kontoret.

På vejen var jeg lige forbi skattekontoret endnu en gang – samme resultat...

Sikkert ovre på kontoret inden dagens massive regnvejr begyndte gik jeg i gang med at læse referat fra vores ene hjemmegruppes møde i Danmark. Vi er nemlig en del af hele to grupper i Uland: Tumu-gruppen med et projekt, der har kørt i 16 år og lukker når vi tager hjem, samt Wa-gruppen, der er et nyt projekt vi forsøger at få bevilling til, således at de første frivillige på dette projekt kan tage til Ghana næste sommer. Jeg fik desuden læst lidt på Logical Framework Approach, som er den fremgangsmåde/analysemetode, man bruger til at formulere et nyt projekt, samt diverse opdateringer på facebook, hvilket vi bruger til at holde hinanden ajour med, aftale deadlines og udveksle holdninger. Vi udnytter at vi er 4 frivillige IMCC’ere i Ghana nu, som kan holde møder og være med til at forme samarbejdet med partneren i det kommende projekt – Coalition of NGO’s in Health, en paraplyorganisation for NGO’er med fokus på sundhed.

Sådan kan et kontor også se ud - uden strøm men med masser af regnvand!

Da det begyndte at regne ind gennem loftet og risle ned ad væggene brugte vi også lidt tid på at flytte mapper, kasser og reoler, samt dække elektronisk udstyr til. Derudover kom Enoch, Rauf, den underlige vagtmand, popcorn-damen og en million andre mennesker lige forbi kontoret til en lille snak;-) -Rigtig hyggeligt - og ikke mindst vigtigt - med networking-delen af vores arbejde; men det betyder også, at det kan være lidt svært at koncentrere sig om noget i længere tid af gangen.

Popcorn-damen, som jævnligt kommer forbi vores kontor. En pose med popcorn og peanuts - halvanden krone:-)

Jeg fik også læst de anbefalinger, jeg skrev til vores ansatte i sidste uge, igennem og rettet lidt til. Mailen blev tjekket en sidste gang, og så var det hjemad - tirsdage er specielt skønne, dér laver Silje & Rasmus nemlig mad til os, så vi kan bare nyde eftermiddagen:-)

Her til aften blev det også til lidt telefonsamtaler med Danmark - og så dette blog-indlæg.


I skrivende stund er Kenth og Danladi endnu ikke kommet tilbage, så de har været på vej i 10 timer nu. Den kraftige regn skyller vejene væk, så det tager ekstra lang tid at køre. -Vi glæder os til at få dem hjem:-)