Billedreportage

Her kommer et indlæg med billeder fra vores hverdag i Tumu. Kig også efter i de sidste par tekster hvor jeg har tilføjet lidt billeder.

Hospitalets administrationsbygning, som ligger lige overfor vores kontor (DHMT'en), samt et par skoleelever i den klassiske uniform.



Der er dyr overalt! -Også her på DHMT'ens grund.



Kenth har lært lidt af de lokale;-)



En aften på den lokale bar Broadway. Det grønne i baggrunden er selve baren.

Ghaneserne har ikke samme behov for lys, som vi har. Når man går på den lokale bar om aftenen er der bælgmørkt de fleste steder. Derfor husker vi så vidt muligt at tage et par olielamper med hjemmefra, så det er muligt at se hvad vi drikker og spiser! -Det er desuden også en hel del nemmere at spille kort når man kan se hvad man har;-)



En fredag aften på Broadway med Silje, Rasmus, Rauf & Sule.



Hvad der ikke er af almindeligt lys, er der til gengæld af gejlet neonlys-show! -Stadig Broadway.

Det grønne og røde lysshow er et hit hos Kasper, og han livede gevaldigt op da vi kom hen til Broadway på trods af at han var meget træt. Det er lidt nemmere at have sine børn med på bar her i Tumu end derhjemme. -Man sidder ved borde udenfor, så Kasper falder bare i søvn i klapvognen når han bliver træt. Udover lysshowet er der dog også for det meste absurt højt musik, så det faktisk nogen gange kan være svært at føre en samtale. Enhver bar med respekt for sig selv har et sæt kæmpe højttalere, som spiller så højt som muligt ud i det åbne landskab; og er de lidt i stykker så det skratter, betyder det ikke noget - der bliver stadig spillet for fuld styrke!



Da vi kom hjem fra Broadway smækkede vagtmanden Sammadu lige en lille rotte ud foran os! Den havde været så dum at løbe forbi hans stol, men så var hans natmad til gengæld reddet;-) 



Rasmus, Saani & Silje på kontoret.



Mekanikeren på DHMT'en er i gang med at servicere deres motorcykler - der er da lidt at gå i gang med!



Så bliver det vist ikke meget mere ghanesisk!



Kasper prøver det nyindkøbte stof.



Pandekager til morgenmad, mmm...

Sule inviterede os hjem til ham for at se de 2 aber, han har som kæledyr. Det er samme slags aber, vi nogle gange har set på vejen til Wa. Den voksne abe var noget fjendtlig, men heldigvis bundet til et træ. Den lille var noget sødere, og man kunne sagtens snakke med den - Kasper var dog lidt tilbageholdende, men det er vist kun godt.



Sule og hans 2 aber.



Læg mærke til den sorte streg på halsen - den er næsten obligatorisk hernede med al sveden og støvet:-)



Hygge i fællesstuen.



Kenth & Kasper nyder mangotræets skygge i haven.



Vi GLÆDER os til vores mangoer er modne! -Og krydser fingre for at mangotyvene = børn ikke har stjålet dem allesammen inden!

Hver søndag eftermiddag er der en flok, som mødes og spiller volley og/eller fodbold. Det er meget hyggeligt og godt med lidt motion. Det er begrænset hvad vi får lavet i hverdagen, da det er alt for varmt midt på dagen, og der ikke er mange lyse timer fra vi kommer hjem fra kontoret til det bliver mørkt.



En flot sky til søndagens volleyballkamp.



Lidt mere volley - en tiltrængt vandpause.



IMCC huset set fra vejen.

I denne tørre sæson brænder de lokale rigtig meget af over det hele. Engang imellem går det galt, og ilden spreder sig uden at de kan styre det. En af vores vagtmænds marker blev brændt helt ned fordi naboen ikke kunne styre sin ild - bare ærgerligt!
En morgen vi stod op kunne vi også lugte at de var i gang omkring vores hus, hvilket Kasper syntes var meget spændende.

En morgen for et stykke tid siden var det lige pludselig blevet koldt. Der var rigtig meget støv i luften og temperaturen var faldet ca. 5 grader. Det varede i 2-3 dage, og så blev det varmt igen. Ifølge de lokale et kendt fænomen, som sker engang imellem.



Vi frøs! -Læg mærke til temperaturen på termometeret.



Kasper prøver mors cykel.



En aften på Moses' bar.



Alvaro, den foretrukne sodavand, og Silje i baggrunden.



Der er altid noget at lege med! -Stadig på Moses' bar.



Lige udenfor vores hus - jeg tror vi kigger efter æsler;-)



Når vi be'r Kasper om at smile ser det stadig noget kunstigt ud;-P



Dæmningen over Tumu Dam, i baggrunden Tumu.



Tumu dam.



Der er altid aktivitet ved vandet!



Trafiksikkerhed...findes ikke her!

Med Kasper som det første hvide barn mange har set her i Tumu, bliver vi stoppet hver gang vi er ude i byen. Både voksne og børn kigger hæmningsløst på os, og råber "Foli" = hvid efter os. Børnene plejer også at løbe efter os, eller bare følge med og gå ved siden af. Alle vil røre ved Kasper, og de voksne kan sagtens finde på bare at tage ham op - så vi holder godt ved ham, og kan egentlig godt forstå han synes det er lidt for meget! De fleste bliver meget overraskede når vi fortæller, at han ikke kan snakke engelsk, men forstår alt på dansk. -De synes også det er ret sjovt, at vi så kan snakke engelsk og spørger tit ind til hvordan vi har lært det når det nu ikke er vores modersmål.



Da vi stod ud af bilen 200 meter væk var der ingen børn!

Så kom regnen!

I søndags præcis kl. 21 begyndte det at styrte ned! Der skulle ellers først komme regn engang i april efter hvad vi har hørt. Det øsregnede det meste af natten, og blæsten må også have været lidt kraftig - det var i hvert fald tydeligt, at midten af vores hus faktisk er udenfor, da der var fyldt med blade og grene om morgenen. -Så er det dejligt med nogle vagtmænd, en babysitter og en vaskekone, som går i gang med det samme (det lyder da godt nok dovent fra min side!!). Dén omgang regn var vist også alt hvad vi fik for nu - men det fik da lige støvet til at lægge sig kortvarigt;-)

Vagtmanden Bukari fejer bladene sammen - Kasper modarbejder ham!

Stor vandpyt udenfor sundhedsadministrationen - dér plejer vi at gå.

Et af de store træer på DHMT'en var væltet i stormen

Varme

Det er varmt! 38 grader står der på termometeret, og ingen af os orker stort set at bevæge os. Der er ”light outs” hele weekenden, hvilket vil sige at vi må undvære strøm fra 7-17 både lørdag og søndag. –Og dermed også vores elskede a/c og fans! 

Generator-skuret i forgrunden - i baggrunden er vores affaldshul ved at blive "tømt".

Vi er dog heldigere end de fleste, idet vi har vores egen generator, så både køleskabe og frysere kan holdes kørende. –Generatoren virker dog ikke til al strøm i huset, så lige nu sidder jeg i køkkenet og skriver, da det er det eneste sted, hvor stikkontakten duer;-)

I aftes var vi til Foli-night hos Margaret. Margaret er en schweizisk dame i 70-erne, som har boet i Tumu i omkring 40 år. Hun er gift med en Ghaneser og er i færd med at oversætte bibelen til det lokale sprog Sissali – hvilket efter sigende var det hun oprindeligt kom til byen for. Da vi åbenbart er flere hvide (folier) i byen lige nu end hun kan huske der nogensinde har været før, syntes hun, det var passende at samle os.

Os IMCC'ere udgjorde selvfølgelig en stor del af selkabet, 7 mand høj. Derudover var der en del Peace Core Volunteers, der kort fortalt er unge amerikanere, som bor helt ude i de små samfund sammen med lokalbefolkningen i 2 år. Ellers var det en blandet landhandel af unge og gamle fra forskellige organisationer, mange af dem kristne, som enten havde et sabbat-år eller var i udlandspraktik, samt en enkelt, som er gift med en lokal ghaneser.

I morgen kører Silje & Rasmus de to ”gamle” – Astrid og Kristian – til Ouagadougou hvorfra de flyver hjem til Danmark. De har nu været i Tumu i 14 mdr, og vi står på spring for at overtage deres arbejdeJ 

Saani, Sule & Rauf er kommet for at sige farvel til Astrid og Kristian

Et sidste billede inden Astrid og Kristian tog hjem.

Der bliver sagt farvel...

Vinke-gruppen ved muren - Kasper, Rauf & Sule

Astrid & Kristians afskedsitting på DHMT'en. -Alle medarbejdere er indbudt til aftensmad, der bliver holdt et par taler, og efter det går alle hjem.

Astrid & Kristians afskedsgaver fra arbejdet - med Director, som er chef for hele sundhedsadministrationen i Tumu, i midten.

Turen til Ouaga for de andre betyder også vores første alene-dage på kontoret. Det bliver spændende at prøve og vi glæder os rigtig meget til at tage helt over – der skal nok blive en del at se til med nedlukning af et 15 år gammelt projekt! Det er dog også lidt ærgerligt at Astrid og Kristian allerede rejser, nu syntes vi lige vi var ved at lære dem godt at kende. -Men sådan fungerer projektet og det har vi jo vidst fra starten af.

Kasper var glad for at have Silje & Rasmus tilbage i huset

Pasningen af Kasper går stille og roligt fremad. Rita og Hatton kommer hver morgen, og Kasper er rigtig ked af det når vi tager afsted; men når vi er ude af døren hygger de tre sig, og jo flere engelske ord han får styr på, jo nemmere bliver det. I forhold til familielivet er det ren luksus hernede. Kontoret ligger 5 minutters gang fra huset, så vi er hele tiden i nærheden. Vi er på arbejde fra ca. 8:30-17 hver dag, men hjemme til 1 1/2 times frokostpause. -Så der er god tid til morgenmad og frokost, og ingen der klager hvis vi "stempler ind" et par minutter senere;-)

Kasper & Hatton laver ballade!

Det var meget spændende at se på manden, som kom for at servicere vores aircondition.

Vores vagtmand Sammy får en kuglepen - lidt stort, da Kasper indtil videre har været meget afvisende over for de fleste ghanesere.

Nu ser vi efterhånden også frem til familiebesøg fra Kenths familie - der er kortere tid til de kommer end fra vi tog hjemmefra. -Tiden flyver godt nok afsted!