For første gang siden...tjah, vist næsten bare for første gang overhovedet har vi en helt almindelig weekend i Tumu uden de store dikkedarer. Vi har bagt pandekager, spillet bold med nogle drenge der kom forbi, læst, tegnet, set film, bagt kage, badet og snakket - men det sidste er nu ikke noget nyt. Med Kasper i huset er her kun stille når han tager sig en middagslur. Endda så stille at vores vagtmand for det meste kommer ind og konstaterer, at "Kasper da vist sover" når der har været stille lidt for længe.
Inden så længe får vi besøg af amerikaneren Sarah og hendes veninde Kelsey. Sarah er gift med Jordan, og de bor i Tarsaw, en landsby ca. 1 times kørsel fra Tumu. Dér skal de bo i 2 år, som frivillige udsendte med den amerikanske organisation Peace Corps. De bor blandt de lokale, som de lokale, hvilket vil sige temmelig primitivt. De har ikke engang strøm, så en kold Alvaro eller et glas (langtidsholdbart!) mælk er en luksus de normalt ikke har adgang til. Vi mødte dem på hotellet i Mole mens vi holdt ferie med Kenths familie, og har siden set en del til dem. Det er en hel anden verden at komme ud og besøge dem, og høre om den ghanesiske landbefolkning fra deres side; man kan vist roligt sige at de har et ret godt indblik i livet på landet i Ghana!
Under begge vores familie-besøg har vi desuden brugt Sarah & Jordan som en menneskelig zoo: "se hvor primitivt man kan bo!" Det er vildt interessant at være ude hos dem, nok mest fordi de begge er meget engagerede og kan lide at bo derude. Vores familier har i hvert fald også været glade for oplevelsen.
Til gengæld har S & J fundet ud af at det er meget hyggeligt at komme ind at besøge os en gang imellem, og bruge os som transit-station når de rejser. -Man kan nemlig for det meste kun være sikker på offentlig transport når man tager meget tidligt afsted, og det sætter jo sine begrænsninger når man bor langt ude i ingenting og kun har en cykel;-) Sarah og veninden kommer da også for at overnatte, da veninden skal hjem til Tamale, en anden by i Ghana, tidligt i morgen.
Jeg vil slutte, da Kenth & Kasper har gang i en friskplukket mango ude på terrassen, og sådan nogle plejer ikke at holde så længe;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar