torsdag den 26. april 2012

Familiebesøg #2

Vi har nu deltaget i vores del af Health Summit i Accra - mere herom senere - og så står den ellers på ferie med familien! Bedstemormor, Morfar & Moster ankom i lørdags og har siden passet Kasper i dagtimerne mens Kenth og jeg har været til konference. I morgen går turen videre og vi glæder os til at opleve lidt mere af dette skønne land:-)
-Forhåbentlig med lidt færre bilproblemer end hidtil, da Kenth har haft en del at se til på den konto...

søndag den 15. april 2012

Mad

Det er lidt sjovt med det mad hernede...
Vores frokost med Rita og Hatton skifter mellem forskellige ghanesiske retter og vores rester fra aftenen før. Dette har bl.a. inkluderet burgere og taco, hvilket Rita var noget skeptisk overfor... Specielt tacoskallerne forstod hun ikke helt konceptet af. Hun kunne ganske enkelt ikke tro at de pap-dimser var spiselige! For os er creme fraiche også en væsentligt del af oplevelsen. Dette er en delikatesse vi hjembringer fra Ouagadougou, hvorfor menuen i begge ender af huset også ofte står på mexicansk når nogle af os har været deroppe. Heller ikke dette kendte Rita. -Men det gør hun nu! Både burgere og tacos faldt i hendes smag, og hun er altid frisk på at prøve nyt mad her i IMCC huset:-)
I går kom Rauf forbi mens vi var ved at lave aftensmad. Menuen stod på pizza, hvilket han aldrig havde hørt om før!
- - - - - Som en lille sidebemærkning kan her nævnes, at vi under vores overlap med Silje & Rasmus i Accra tilbage i januar så den ghanesiske udgave af "Hvem vil være millionær?" - "Who wants to be rich?". Her var et af de ret dyre spørgsmål "What is pizza?" - og deltageren var fuldstændig blank og måtte bruge livliner! - - - - -
Tilbage til Rauf fik vi ham selvfølgelig til at blive og spise med, så han kunne smage pizza for første gang i sit liv! -Han kunne rigtig godt lide det, og snakkede begejstret med sin forlovede Jamilla om det i telefonen.
Vores hjemmebagte knækbrød er efterhånden også blevet populære blandt de fleste. Mange af officererne fra arbejdet kender knækbrødet fra tidligere IMCC'ere, og siger altid ja tak når de bliver budt. -Og forstår simpelthen ikke hvordan vi kan lave dem selv... Men hvordan skulle de også kunne det, når der ikke kan købes kerner i Tumu og når det tilmed er temmelig unormalt at have en ovn...

Jeg må nok desværre indrømme, at vi ikke altid har helt samme åbenhed overfor den ghanesiske mad. Vi har prøvet rigtig mange forskellige ting, og er også rigtig glade for meget af det - så glade, at vi endda ofte forsøger at lave det selv til aftensmad;-)
I går var jeg med Saaka, én af officererne fra DHA'en, ude i en landsby for at undersøge et evt. mæslinge-udbrud. En kvinde og hendes 2-årige søn var testet positive for mæslinger, og skulle efter sigende have besøgt en af landsbyerne i vores distrikt umiddelbart inden udbruddet - altså var der risiko for de havde nået at smitte beboere i landsbyen. Det viste sig heldigvis at være falsk alarm, men var nu et meget spændende besøg. Vi var bl.a. i audiens hos høvdingen, som da også godt lige ville vide lidt om slagtilfælde - hvordan det smittede osv...;-) Vi besøgte også en subklinik og en CHPS-klinik (forskellige niveauer af sundhedsklinikker) i distriktet, og på den sidstnævnte var den ansatte så venlig at give mig en pose med friskgrillet "bush meat" med hjem. Da vi åbnede posen herhjemme viste det sig at være en temmelig stiv og temmelig sort rotte! På trods af at den sikkert var ligeså fin som så meget andet kød, endte vi nu med at lade smagsprøven af denne delikatesse vente til næste gang, og gav i stedet Rita rotten med hjem, så hun kunne koge suppe på den...

I aften vil vi så gøre noget så dansk som at lave snobrød over bål:-)

torsdag den 5. april 2012

Fortsat hygge...og et surt opstød!

Jeg kan ikke sige andet end at vi hygger det bedste vi har lært her i Ghana. Alle nyder hinandens selskab, og vi får oplevet en masse ghanesisk kultur og madlavning - det sidste takket være Rita:-)
Her til aften kom Rita & Hatton igen over til os for at Rita kunne lave groundnut soup og riceballs til os. -Det smagte som sædvanlig rigtig godt. -Det sure opstød handler dog ikke om mad, men måden selv en lille smule magt bliver håndteret på hernede - det er simpelthen ikke i orden, i hvert fald ikke efter danske standarder!
Rita's lillesøster var kommet forbi Rita's hus i dag, for lige at sige hej inden hun tog hjem til sin landsby. Rita & Danladi's nabo, som har en høj stilling i byen, så hende og kaldte hende over til sig: hun skulle lige vaske alt hans tøj og tilberede hans aftensmad. Bum, så var hendes dagsprogram afgjort, og så måtte hun jo bare pænt gå igang og vente med at tage hjem til landsbyen dagen efter; de magtfulde mænds vilje kompromiterer man ikke sådan lige! Rita's kommentar: Sådan er Ghana, det er derfor vi aldrig planlægger!
Det var alt hvad I får af tekst for nu - nyd billederne og den gode stemning:-)

Aftensmad på hotellet i Mole.

Fasters dreng.

Jeg tror, der bliver taget nogle vigtige beslutninger her.

Udsigt over Mole nationalpark.

Der kan vist godt lige være et par stykker mere...

I regionshovedstaden Wa er der en god tankstation med stor luksus, i form af flødeis på pose!

Catja & Peters kaotiske og varme tur på marked i middagsheden!

Mændene sørger for at vande den tørre jord...






Kasper & Bedstefar ser fjernsyn...Bedstefar ser vist mest Kasper;-)

Kasper og Bedstemor tegner hjemme på terrassen.

Det skønne regnvejr nydes!



...Også under paraplyen udenfor.

Rita laver mad i køkkenet.

Peter hjælper med det hårde "pounding"-arbejde.

Hatton.

Tilberedningen af "fufu" tager lidt tid!



Vi besøgte en forskole, hvor tyske Louise underviser 5-6 årige børn.

Kasper var travlt optaget, og opdagede næsten ikke hvor meget midtpunkt han var.

-Han kunne godt lide at gå i skole - i hvert fald den lille halve time det varede...

Nåh ja - og så har gæster + Kenth + et stk vagtmand da også lige fanget en gigantisk rotte, som havde bosat sig under vores urtehave - heldigvis mens jeg sov!

onsdag den 4. april 2012

Vi hygger!

Her kommer endnu en billedreportage, denne gang fra familiebesøg, som vi stadig er midt i og nyder i fulde drag. Vi har set en del til Rita, Hatton & Danladi i de dage, vi har været i Tumu. Dels fordi Kasper & Hatton savner at lege med hinanden, dels fordi Rita er en rigtig god kok, og gerne kommer for at lave ghanesisk til gæsterne:-)
Tekst bliver det nok ikke så meget til, vi vil hellere nyde at være sammen med familien end skrive herinde:-)

Kasper & Hatton havde savnet hinanden mens vi var på tur med familien.

Samlet aftensmad i fællesstuen.

Morgenmad på terrassen.
Det har været lidt varmt for vores gæster... Tæt på de 40 grader, og temmelig trykkende. I går kulminerede det hele i et regnskyl, og vi nød allesammen den kølige luft, der fulgte med. -I dag er temperaturen dog steget igen!

Kasper & Bedstefar leger bus på hotellet i Bolgatanga.
Afslapning i fællesstuen.

På tur i Mole nationalpark.

Vi så masser af elefanter, og der blev knipset på livet løs!

Elefantfodspor...

På toppen af bakken ligger hotellet, som vi boede på.

Badende elefanter.


Conny og elefanterne:-)


Vi nød alle den dejlige swimmingpool! -Skønt når det er varmt...

Udsigten fra hotellet i Mole.

En ofte set og ganske nødvendig gestus...





Læg mærke til frøperspektivet - Kasper tager billeder af Bedstefar.

Hygge på hotelværelset i dejlig kølig A/C.




Turen rundt i parken foregik på taget, så udsigten var optimal.




Kasper syntes det var fantastisk at få lov til at sidde omme bagi sammen med Bedstefar og Onkel Peter.

Vi slutter denne omgang billeder med Lars, der forsøger at finde noget spiseligt på menukortet...ikke altid lige nemt!
Dette bliver alt for denne gang. Vi har flere billeder klar, men hverken øjenlågene eller tålmodigheden holder til at uploade dem lige nu. Sov godt:-)