fredag den 6. januar 2012

Billed-rod!

Som I nok kan fornemme roder vi lidt rundt i hvor vi skal lægge billederne her på siden;-) Hvis vores it-evner bliver forbedret, skulle de lange billedserier gerne ligge på siden "billeder" fremover, og ikke på selve bloggen!

Det føles stadig som ferie at være her i Ghana. Masser af nye indtryk og dejlige mennesker, og selv alle de arbejdsting vi laver føles ikke som pligt. Hvert nyt kontor eller værksted vi besøger er en oplevelse i sig selv. Ting tager tid, men slet ikke så lang tid, som de ifølge Silje & Rasmus sagtens kan tage hernede - ingen genbesøg på kontorer, venten i laaange køer eller bureaukratiske kontornussere. -Så 7-9-13 går alt arbejdsmæssigt meget glat indtil videre!

Kasper tager det hele utrolig flot. Han nyder åbenlyst at have sin mor og far omkring sig hele tiden, og føler sig allerede hjemme i "lejligheden på hotellet" og i "mors (se det store smil på mit ansigt lige nu!) landcruiser". Han bliver meget genert når alle ghaneserne vil sige "hello" og "bye bye" til ham, og indtil videre er det kun lykkes at få ham til at svare en enkelt gang - men det skal nok komme... Han sluger til sig af indtryk, og synes det er sjovt med alle de nye engelske ord. "Sille" & "Raffe" er hans nye bedste venner, og er vist allerede blevet en form for erstatning for alle de mange familiemedlemmer og venner hjemmefra, som han må undvære de næste 8 måneder.

torsdag den 5. januar 2012

Snapshots fra Accra

    
  
  
  
  
 
Posted by Picasa

Ny lejlighed

Udsigt fra vores nye lejlighed i Accra

Vi er nu flyttet i en ny lejlighed sammen med Silje og Rasmus - en KÆMPE lejlighed med en fantastisk udsigt:-)
-Og nu skal vi ud og ordne lidt praktisk, så det bliver et kort indlæg denne gang - men udsigten skulle I lige have med!

tirsdag den 3. januar 2012

Ankomst til Ghana

Klar til afgang i Billund lufthavn

I går ca. kl.21 landede vi i Accra lufthavn efter en problemfri flyvetur. Kasper var glad næsten hele vejen, kun få gange måtte han bestikkes med slik for at falde til ro. Vi fik alt vores bagage med det samme dog først efter at havde stået i kø i ca. 30 min i paskontrollen. Silje og Rasmus stod og ventede på os ved udgangen fra lufthavnen, så det var dejlig nemt. Vi kørte direkte til hotellet, som ligger helt ned til stranden.

Lige udenfor værelset

I dag har vi gjort nogle indkøb og set lidt af byen. Det var ikke helt problemfrit at komme igennem de meget trafikkerede gader i forretningsområdet. Vi blev fanget i et par trafikpropper hvor ingen kunne komme frem eller tilbage. Det løste sig heldigvis da politiet kom og dirigerede lidt med trafikken. Vi har også fået en masse information fra Silje og Rasmus om de praktiske detaljer omkring projektet.

På stranden neden for hotellet


Indtil nu har Afrika været fuld af positive overraskelser, ingen myg, god mad, hurtig internet og meget mere.


fredag den 30. december 2011

Lejlighed-radio-afsked

Der sker en masse her de sidste dage - vi har afleveret nøglerne til lejligheden, så nu bor vi ikke på Sundvej 1 de næste 8 måneder.
Kenth og jeg har været i radioen for at fortælle om vores udsendelse. -Hør lydklippet på filmen nedenfor.
-Og i dag var så den store afsked med familie og venner til vores afskedsreception. En rigtig hyggelig dag, så nu kan vi vist godt snart bare komme afsted! -Nu mangler vi bare lige at skyde nytåret ind med manér, spise den sidste middag med den nærmeste familie - og så letter vi!





søndag den 18. december 2011

Sidste uge i lejligheden



Det er en underlig fornemmelse - blandingen af julehygge og klargøring til afrejse. Vi hygger alt hvad vi kan med gløgg, æbleskiver, Nissebanden og pakkekalender - samtidig med at lejligheden bliver mere og mere tømt for personlighed; vores personligheder!
Om blot 5 dage skulle vi gerne være flyttet ud, hjem til forældrene, og have 6-7 store kufferter nogenlunde pakket til Ghana! Vi har snakket i telefon med Silje og Rasmus på projektet, hvilket ikke gør det hele mindre spændende...
3 arbejdsdage tilbage for Kenth og 3 dage tilbage for Kasper i dagplejen - hvilket betyder 4 dage til at få pakket færdigt!