fredag den 30. december 2011

Lejlighed-radio-afsked

Der sker en masse her de sidste dage - vi har afleveret nøglerne til lejligheden, så nu bor vi ikke på Sundvej 1 de næste 8 måneder.
Kenth og jeg har været i radioen for at fortælle om vores udsendelse. -Hør lydklippet på filmen nedenfor.
-Og i dag var så den store afsked med familie og venner til vores afskedsreception. En rigtig hyggelig dag, så nu kan vi vist godt snart bare komme afsted! -Nu mangler vi bare lige at skyde nytåret ind med manér, spise den sidste middag med den nærmeste familie - og så letter vi!





søndag den 18. december 2011

Sidste uge i lejligheden



Det er en underlig fornemmelse - blandingen af julehygge og klargøring til afrejse. Vi hygger alt hvad vi kan med gløgg, æbleskiver, Nissebanden og pakkekalender - samtidig med at lejligheden bliver mere og mere tømt for personlighed; vores personligheder!
Om blot 5 dage skulle vi gerne være flyttet ud, hjem til forældrene, og have 6-7 store kufferter nogenlunde pakket til Ghana! Vi har snakket i telefon med Silje og Rasmus på projektet, hvilket ikke gør det hele mindre spændende...
3 arbejdsdage tilbage for Kenth og 3 dage tilbage for Kasper i dagplejen - hvilket betyder 4 dage til at få pakket færdigt!